Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zaghlul Pasha, Said - Zagora - Zagori - Zagoskin, Michail Nikolajevitsch - Zagreb - Zagreus - Zahle, Carl Theodor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men i Novbr 1924 maatte han gaa af som Følge
af Mordet paa den øverstkommanderende
engelske General. Sin politiske Indflydelse i
Folket bevarede han stadig.
J. Ø.
Zagora [za-], 1) By i græsk Provins
Thessalien, ligger 16 km ØNØ. f. Volos paa
Østsiden af Pelion-Kæden og 1 km fra Havkysten.
5000 Indb. Z. ligger ved et Par Vandløb, der
anvendes til Overrisling, og har en smuk
byzantinsk Kirke. — 2) se Eski-Zagra. — 3)
Z. anvendes undertiden nutildags som
Benævnelse paa Bjergdraget Helikon (s. d.).
(H. P. S.). N. H. J.
Zagori [za-], Landskab i det græske Nomos
Janina, ligger NØ. f. Janina og er opfyldt af
Bjerge. Z. er imidlertid en af de mest
veldyrkede og kultiverede Egne i Grækenland og har
c. 30000 dels græske, dels zinzariske
Indbyggere, der foruden med Landbrug, Silkeavl og
Vævning beskæftiger sig med Handel og er
kendte viden om som udmærkede Købmænd.
(H. P. S.). N. H. J.
Zagoskin [za-], Michail Nikolajevitsch,
russisk Forfatter (1789—1852), skrev historiske
Romaner, der vandt meget Bifald paa Grund
af deres spændende Handling og den stærke
patriotiske Følelse, der gav sig Udtryk i dem.
Z.rs Mangel paa Evne til virkelig
Menneskeskildring og hans Fejlgreb med Hensyn til
den historiske Kolorit har imidlertid gjort, at
hans Bøgers Ry hurtigt er blegnet. Den mest
kendte af hans Romaner er »Jurij Miloslavskij«.
H. C-e.
Zagreb [’zagrap], det kroatiske Navn for
Agram (s. d.).
Zagreus [’tsagræ^us], Tilnavn til
Dionysos som Orfikernes (s. d.) Hovedguddom,
Verdens Hersker. I den orfiske Sekts Lære og
Mysterier fortaltes den ejendommelige
symbolske Myte omtrent saaledes: Z. er Søn af Zeus
og Persefone. Drengen blev i Opvæksten holdt
skjult, men Hera sendte i Skinsyge mod
Moderen Titanerne ud mod Barnet og lod dem
myrde ham. Titanerne nøjes dog ikke hermed.
De sønderhugger Liget, koger det og spiser
Kødet. Hjertet bringes til Zeus, der sluger det
eller giver det til Semele, og heraf fødes en
ny Z., den Gud, som almindelig dyrkes under
Navnet Dionysos. Titanerne brændes af Zeus’
Lyn til Aske. Heraf opstaar Menneskene. Da
Titanerne i Forvejen havde optaget Z. i sig,
faar ogsaa Menneskene delt Oprindelse og delt
Natur. Det gode i Mennesket stammer fra Z.;
det maa stadig stride med det onde og raa,
som stammer fra Titanerne, men kan finde
Støtte i denne Kamp hos Dionysos Z.
Myten selv er ret gammel. Den kendes fra
Peisistratidernes Tid og omtales hos
Herodotos. Ved Z. symboliseredes i populær Form
den orfiske Idé om Urstoffet og dets Bestaaen.
H. A. K.
Zahle [’sa.lə], Carl Theodor, dansk
Politiker, f. 19. Jan. 1866 i Roskilde, Søn af en
Skomagermester, var allerede en ivrig og
overbevist Demokrat, da han 1884 udgik som
Student fra sin Fødebys Latinskole, hvor hans
danske Stile var blevet opfattet som
»revolutionære«. En stærk Følelse for de Smaa i
Samfundet var efter Z.’s eget Udsagn Drivfjederen
for hans offentlige Interesser lige fra
Ungdomsaarene. Under sine Studier i Kjøbenhavn
var han et politisk virksomt Medlem af
Studentersamfundet, blev cand. jur. 1890 og straks
derpaa i Forstaaelse med Hørup Redaktør af
den bjørnbakske »Aarhus Amtstidende«,
virkede i denne Stilling godt et Aar, men vendte
efter sin Soldatertjeneste 1891 ikke tilbage til
den, da Bladets Udgivere sluttede sig til den
moderate Taktik i Forfatningskampen, medens
han selv stod paa et radikalt Standpunkt. Han
blev nu Medarbejder ved »Politiken« og 1894
Overretssagfører i Kjøbenhavn. 1895 valgtes
han til Folketinget i sin Faders Fætter P. Chr.
Z. (s. d.) gamle Kreds, Ringsted, er siden
genvalgt. Han var med til at danne
Venstrereformpartiet og gjorde som Medlem af dette bl. a.
et stort Arbejde for Loven om Fæste- og
Lejehuse af 1902. Efter Systemskiftet 1901 blev
han Medlem af Finansudvalget og dets
Ordfører paa en Række Omraader:
Konseilspræsidiet, Udenrigs-, Indenrigs-, Justits-, Krigs- og
Marineministeriet, endvidere bl. a. Formand
for Ædruelighedskommissionen 1903—07. Han
havde tidligere udtalt sig skarpt mod en
Beværterlov med »moraliserende« Bestemmelser,
og han fastholdt sin Modstand mod Forbud.
Som Finanslovsordfører forsvarede han de
militære Budgetter mod de socialdemokratiske
Forslag om Nedsættelser ud fra det Synspunkt,
at en Nedgang i Militærudgifterne først kunde
kræves som en Frugt af den ny Ordning, som
skulde forberedes af Forsvarskommissionen af
1902. Da Ministeriet J. C. Christensen ved sin
Tiltrædelse i Januar 1905 ikke vilde love en
saadan Nedgang, skilte en radikal Fløj sig ud
af Venstrereformpartiet under Navn af
»Folketingets Venstre«, og for dette ny Parti blev
Z. Formand. I Kraft af Tilfældigheder blev han
i denne Egenskab allerede 28. Oktbr 1909
Konseilspræsident og Justitsminister, men da en
Folketingsopløsning ikke gav det første
Ministerium Z. den Tilslutning, som var fornøden,
gik det af 5. Juli 1910, og Z. blev 1911
Borgmester og Herredsfoged i Stege. 21. Juni 1913
kunde han, idet han atter selv overtog
Justitsministeriet, danne en ny Regering, der maatte
siges at have et fast parlamentarisk
Grundlag i et radikalt-socialdemokratisk
Folketingsflertal, hvis Forudsætning var Kampen mellem
Venstre og Højre i Grundlovssagen.
Det tilfaldt det andet Ministerium Z. at lede
Danmarks Indenrigs- og Udenrigspolitik i
Verdenskrigens Aar, men Tiden er utvivlsomt ikke
inde til nogen historisk Dom over den Indsats,
som herved øvedes af Z. personlig og hans
Kolleger, af hvilke de mest fremtrædende var
E. Brandes, P. Munch, O. Rode og E.
Scavenius (samt fra 1916 Socialdemokraten Th.
Stauning). 1915 gennemførtes den ny Grundlov
(efter hvis Ikrafttræden 1918 Z. bar Titel af
Statsminister), 1918 den dansk-islandske
Forbundslov. Som Justitsminister gennemførte Z. bl. a.
den ny Retsplejeordning (1916 og 1919) og Lens
og Stamhuses Afløsning (1919); 1905 havde han
selv rejst Kravet om at faa den sidstnævnte
Sag gennemført. Under Krigen havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
