Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zahle, Natalie - Zahle, Peter Christian - Zahn, Ernst - Zahn, Johannes - Zahn, Johann Karl Wilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Seminarium med tilhørende Seminarieskole.
Omfanget af hendes Virksomhed kan til en vis
Grad maales ved, at der 1852 var omtrent 50
Elever, 1877 omtrent 500 og 1900 omtrent 1100
i hendes forskellige Skoler. Hendes Skole blev
desuden Forbillede for alle højere Pigeskoler
i Landet, og disses Lærerinder har for en stor
Del faaet deres Uddannelse under hendes
Vejledning. I to Afhandlinger »Om Kvindens
Uddannelse her i Landet« (1870, 2. Udg. 1882 og
1883) udviklede hun sit Formaal at fremme de
unge Pigers personlige Udvikling, fortrinsvis
for Hjemmets Tarv, at de som Hustruer
kunde staa jævnbyrdige med deres Ægtefæller,
men desuden vilde hun dygtiggøre dem til
selvstændig Livsstilling og saaledes medvirke til
Kvindernes sande Frigørelse. Med skarpt
pædagogisk Blik optog hun tidlig blandt
Lærefagene baade Gymnastik, Sundhedslære og
Husholdningslære, og det var hendes Tanke, at
Pigerne i Overgangsalderen for en Stund
skulde slippe den boglige Undervisning og drive
huslige Sysler. 1891 fik hun som en af de
første danske Kvinder Fortjenstmedaillen i Guld.
1903 trak Frk. Z. sig helt tilbage fra den
daglige Administration, men forblev indtil sin Død
Medlem af Bestyrelsen for Institutionen »N.
Zahles Skole«.
(E. E.). O. Z.
Zahle [’sa.lə], Peter Christian, dansk
Politiker og Præst, foregaaendes Broder, f. 15.
Novbr 1825 i Assens ved Horsens, d. 30. Apr.
1898. Han blev Student 1844, cand. theol. 1850,
men attraaede ikke gejstlig Virksomhed,
hvorimod han hurtig kastede sig ind i en broget
Forfattervirksomhed af kirkehistorisk,
novellistisk og politisk Art. Han var et livligt og
idérigt Hoved, som søgte paa alle Omraader
at danne sig sine egne Meninger og udtalte dem
uden at gaa af Vejen for det hasarderede og
paradoksale. Tidlig kom han ind i det politiske
Liv, idet han i Febr 1853 valgtes til
Holbæk-Kredsens Folketingsmand. Han sluttede sig paa
Rigsdagen til det bondevenlige Venstre og kom
under stærk Paavirkning af Tscherning, med
hvem han i adskillige Punkter følte sig
naturlig beslægtet. Z. blev da ogsaa en af de meget
faa, som i de bevægede Aar 1853—54 fulgte
Tscherning’s Politik helt igennem og til det
sidste ønskede at opretholde Ministeriet
Ørsted, for derved at undgaa en Tilbagevenden
til den nationalliberale Eider-Danisme. Denne
Holdning kostede ved Valget i Decbr 1854 Z.
hans Sæde i Folketinget, men i Juni 1855
valgtes han ved Tscherningianernes Indflydelse i
Nørresundby-Kredsen, som han holdt indtil
1861. Fra Juni 1866 indtil 1872 var han paa ny
denne Kreds’ Folketingsmand og fra 1872 til
1881 Ringsted-Kredsens. Nogen selvstændig
Indflydelse paa Rigsdagen opnaaede Z. aldrig, men
ved sin elskværdige Personlighed, sin
Kundskabsrigdom og sin kvikke Taleform kunde
han ikke sjælden i denne eller hin Sag faa
sine Partifæller med sig. Han tilhørte i
1850’erne og 1860’erne den Tscherning-Winther’ske
Gruppe og i 1870’erne »Det forenede Venstre«,
inden for hvilket han gennemgaaende
sympatiserede stærkest med den radikale Retning.
I sine sidste Rigsdagsaar fik han, gennem
Oprettelsen af »Folketidende for Midtsjælland« i
Ringsted, en ret betydelig Indflydelse paa den
midtsjællandske Befolkning. 1879 blev Z. Præst
i Rudbjerg i Vendsyssel (fra 1881—96 i
Vallensved ved Næstved) og trak sig derefter tilbage
fra det politiske Liv.
N. N.
Zahn [tsa.n], Ernst, schweizisk-tysk
Forfatter, f. 24. Jan. 1867 i Zürich, gik i Skole
dels i Wallis, dels i Zürich, blev Lærling i sin
Faders Jernbanerestaurant i Göschenen,
uddannedes senere i sit Fag i Genève, opholdt
sig i England for at lære Sproget og blev 1886
Hotelsekretær i Hotel de la Ville i Genua.
Aaret efter vendte han tilbage til Göschenen
og blev Medindehaver af sin Faders
Forretning, senere valgtes han ind i
Kommunalraadet, blev Dommer og Præsident for
Landraadet i Göschenen, hvor han stadig boede.
Han blev kreeret til Æresdoktor af
Universitetet i Genève. Som Forfatter er han en
produktiv Hjemstavnsskildrer, det er Alperne og
Beboerne rundt i Bjergdalene, han i særlig Grad
skildrer. Han er en behændig og sikker
Fortæller, der navnlig har skrevet flere ypperligt
formede og fine Noveller — f. Eks. »Stephan
der Schmied« og »Verena Stadler«. I sine
større Romaner lægger han ofte Vægt paa den
rene Underholdning, men hans Popularitet er
stadig vokset, og hans Bøger har vundet en
overordentlig Udbredelse. Han debuterede med
Fortællingerne »Herzenskämpfe« (1893), senere
fulgte bl. a. »Bergvolk«, »Neue Bergnovellen«,
Romanerne »Hergottsfäden«, »Die Clari Marie«
og »Frau Sixta«, der er oversat til Dansk,
Novellerne »Helden des Alitags«,
Fortællingen »Firnwind«, Bomanen »Lucas
Hochtrassers Haus«, »Die da kommen und gehen«,
Romanerne »Einsamkeit« og »Der Apotheker
von Klein Weltwil«, Fortællingerne »Nacht« og
»Das zweite Leben«. Z. har ogsaa skrevet
Skuespillet »Johannes A. Pro« (1919). 1928
besøgte Z. Kjøbenhavn og læste egne Værker.
»Gesammelte Werke«. 1. Serie (10 Bind, 1910),
2. Serie (10 Bind). (Litt.: Aug. Otto, »Dose,
Sperl og Zahn« [1907]; H. Spiero, »Deutsche
Geister« [1910]).
C. B-s.
Zahn [tsa.n], Johannes, tysk Gejstlig og
Musikforsker (1817—95), var Præst og siden
Direktør for Seminariet i Altdorf; han har haft
megen Fortjeneste af Forskninger vedrørende
den protestantiske Kirkesang (rytmisk
Salmesang) og har udgivet Samlinger af Koraler,
kirkelige Kor og Orgelstykker samt navnlig det
højtskattede Værk: »Die Melodien der
deutschen evangelischen Kirchenlieder etc.« (6 Bd,
1888—93).
W. B.
Zahn [tsa.n], Johann Karl Wilhelm,
tysk Maler, Arkitekt og Kunstforfatter
(1800—71), uddannede sig i Kassel, senere i Paris
under Gros med flere. Efter Studier i Italien, fra
1824, af antik Kunst, særlig dens Ornamentik,
i Pompeji, Portici m. v. udgav han 1828 et
Værk om Vægmalerier i Pompeji
(»Neuentdeckte Wandgemälde«), og umiddelbart efter
paabegyndte han sit Hovedværk »Die
schönsten Ornamente u. merkwürdigsten Gemälde
aus Pompeji, Herculaneum u. Stabiä« i
litografiske Farvetryk (1. Række 1828—30,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
