Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zellerfeld - Zellit og Zellon - Zellon - Zeloter - Zelotti, Battista - Zelter, Karl Friedrich - Zeltninger - Zemlinsky, Alexander - Zemljansk - Zemplin - Zemstvo - Zemun - Zemzem - Zenale, Bernardo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Zellerfeld [’tsælərfælt], By i preussisk
Provins Hannover i Harzen, 4 km SV. f. Goslar,
forenet med Klausthal (s. d. Art.) til en Stad,
Klausthal-Z., med (1925) 12345 Indb.
O. K.
Zellit og Zellon er ubrændbare,
gennemsigtige og bøjelige Masser, der bruges til
brandsikre Film og til Erstatning for Glasruder i
Automobiler, Automobilbriller og Gasmasker.
De fremstilles af Acetylcellulose, behandlet med
Alkohol og Kulbrinter.
E. Su.
Zellon, se Zellit.
Zeloter [se-], hebræisk qannâ’îm, »de
nidkære«, kaldes et jødisk Parti, der dannede
sig omtrent ved Kristi Tid i Palæstina. De
nærede et glødende Had til Romerne og
agiterede for Oprør, i Tillid til at de havde Gud
paa deres Side. Josefos kalder dem »Røvere«,
og Prokuratoren Felix lod en Mængde af dem
korsfæste. I Aarene før 70 e. Kr. var Johannes
fra Gis-chala deres Fører. Han fik mange
Tilhængere i Jerusalem; de tilkaldte Idumæerne,
og ved disses Hjælp plyndrede og myrdede de
blandt Hovedstadens Borgerskab, som
paastodes at være romervenligt. Under disse
Omstændigheder nærmede Vespasian’s Hær sig, og
snart begyndte Belejringen, som førte til
Jerusalems Erobring ved Titus 70 e. Kr.
J. P.
Zelotti [tselåt.i] (Giovanni), Battista
(kaldtes tidligere Battista Farinato,
ogsaa B. da Verona, B. da Veneziano,
B. Fontana), italiensk Maler, f. c. 1532 i
Verona, d. 1592. Han lærte under A. da
Badile, vistnok ogsaa under Onklen Paolo
Farinata og kom under stærk Paavirkning af
Vennen Paolo Veronese, som han hjalp med flere
Arbejder; virkede i Verona, Vicenza,
Treviso m. m. og tilhører efter hans Værkers
Karakter nærmest venetiansk Kunst. Sammen
med Veronese malede han Fresker i Villaer i
Castelfranco, saaledes i Villa Emo (nu
Fanzolo) og i Villa Soranza (Freskerne herfra
[1551] nu i Castelfranco-Domkirkens Sakristi);
Arbejder af Z. endvidere i Vicenzas Domkirke,
Venezias kgl. Palads (»Dyderne«) og i Gallerier
i Bergamo, Rom (Borghese) m. m. Et af hans
betydeligste Værker er de allegoriske
Loftsmalerier (forherligende Dogernes Bedrifter) i
Scala del Consiglio de’ Dieci i Dogepaladset i
Venezia.
A. Hk.
Zelter [’tsæltər], Karl Friedrich, tysk
Komponist og Dirigent, f. ved Berlin 11. Decbr
1758, d. i samme By 15. Maj 1832, Goethe’s
Ven, Leder af det berømte Berliner
»Singakademie« og Grundlæggeren af den første tyske
Mandssangforening (»Liedertafel«). Z. var Søn
af en Murermester og oplærtes i Faderens
Haandværk, blev 1783 selv Murermester, men
havde samtidig udviklet sig til en dygtig
Violinist, Dirigent og Komponist. Som Elev af
Fasch (s. d.) kom han ind i det af denne
stiftede »Singakademie«, overtog ved sin
Lærers Død (1800) Ledelsen deraf og indlagde sig
i denne Stilling stor Fortjeneste ved
Udbredelsen af Kendskabet til den sunde og gode
Musik. Det var bl. a. her, at Bach’s Matthæus
Passion paa Mendelssohn’s Foranledning igen
blev fremdraget for Lyset. 1809 stiftede Z.
sammen med nogle gode Venner den første
Mandssangforening (se Liedertafel) og
har for denne skrevet en stor Række
firstemmige Mandssange, 1820 det kgl. Institut for
Kirkemusik. Z.’s Kompositioner omfattede i
øvrigt en Række flerstemmige kirkelige Sange,
Kantater, Operaer og en stor Del Romancer,
hvortil særlig Goethe’s Digte gav ham
Impulserne, og for hvilke Digteren i sit Venskab for
Komponisten nærede en saa stor Forkærlighed,
at han havde vanskeligt ved at skatte
Schubert’s og Beethoven’s Kompositioner til sine
Digte. Brevvekslingen mellem Goethe og Z.
udkom 1833—34 i 6 Bd. Blandt Z.’s litterære
Arbejder er det betydeligste hans Biografi af
K. F. Ch. Fasch (1801); hans Selvbiografi blev
udgivet af W. Rintel (Berlin 1861). (Litt:
Biografi af G. R. Kruse, Sieber, »Z. und
der deutsche Männergesang«; Kuhlo,
»Gescichte der Zelterschen Liedertafel«; Abert,
»Goethe und die Musik«).
(S. L.). W. B.
Zeltninger [’tsæltneŋər], en ret billig
Moselvin.
Zemlinsky [tsæm’lenski.], Alexander,
østerrigsk Komponist, f. 4. Oktbr 1872 i Wien,
studerede ved Konservatoriet der og blev fra
1911 en højtskattet Operaleder i Prag, hvor
han tillige blev Direktør for Musikakademiet;
1927 Operadirigent i Berlin; Z. har komponeret
Orkester- og Kammermusik, Operaer som
»Sarema« og »Es war einmal«, efter H.
Drachmann’s Eventyr-Drama, 1900, Korværker m. m.
W. B.
Zemljansk [zje’mljansk], Semljansk, By i
storrussisk Guvernement Voronesh, ligger ved
Zemljanka 37 km NV. f. Voronesh. 6000 Indb.
Z. har Tilvirkning af Sæbe, Garverier,
Ølbryggeri og Teglværk. Z. blev Købstad 1663.
(H. P. S.). N. H. J.
Zemplin [’tsæmpli.n] (ungarsk Zemplén
[’zæmple.n]), tidligere ungarsk Komitat,
liggende paa Sydskraaningen af Øst-Beskiderne, nu
med Undtagelse af den allersydligste Del
indlemmet i det tschekkoslovakiske 20.
Departement (Zupa), Košice. Af Befolkningen var 1910
c. 56 % Magyarer, 27 % Slovaker, 13 %
Ruthenere og 3 % Tyskere. I Omraadet dyrkes
Tobak, hvilken Avl er i stærk Stigning.
O. K.
Zemstvo ["zjæmzdvå], se Semstvo.
Zemun [’ze-], Semlin, ungarsk Zimony, By
i jugoslavisk Departement Srem, ligger ved
højre Bred af Donau nær Saves Udmunding
lige over for Belgrad, (1921) 18525 Indb., er
en betydelig Handelsstad, har tillige Industri,
i Omegnen Kvægavl. I Nærheden findes Ruiner
af Joh. Hunyady’s Borg samt mange romerske
Oldtidslevninger. Under Verdenskrigen havde
Z. stor Betydning som Udfaldspunkt for
Østerrigerne mod Belgrad. Broen sprængtes allerede
29. Juli 1914, og i Begyndelsen af Krigen
bombarderedes Belgrad fra Z., som det lykkedes
Serberne at besætte en Tid i Septbr. 2.
Decbr indtog Østerrigerne Belgrad, og Z.-Broen
genopbyggedes, men efter at Serberne allerede
14. Decbr havde generobret Byen, sprængtes
Broen atter 27. Decbr.
N. H. J.
Zemzem se Semsem.
Zenale [tse’nale], Bernardo
(Bernardino), egentlig Bernardino Martini,
italiensk Maler og Arkitekt, f. 1436 i Treviglio
I ved Milano, d. 1526 i Milano. Som Maler var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
