Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zeni - Zenit - Zenitdistance - Zenitsektor - Zenitteleskop - Zenius, Olof - Zenkov - Zennâr - Zeno, Apostolo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dell’ isole Frislanda, Eslanda, Engronelanda,
Estotilanda e Icaria fatto sotto il polo artico
da’ due fratelli Z. libro uno. Heri fortælles om
de Rejser og Opdagelser, som to ældre
Medlemmer af Slægten, Nicolò og Antonio, skal
have gjort fra 1380 og i de følgende Aar, og
som navnlig skal have omfattet den store,
beboede Ø »Frislanda«, hvor Brødrene siges
at have opholdt sig længere Tid hos dens
Fyrste; »Engronelanda« (Grønland) spiller en
større Rolle i Beretningen. Bogen er ledsaget
af et Kort, der i visse Henseender — navnlig
for Grønlands Vedkommende — ser mærkelig
nøjagtig ud, saa at 16. Aarh.’s nederlandske
Geografer for en Del godkendte det. Men de,
der sejlede efter det, kunde bl. a. ikke finde
Frislanda; efterhaanden fæstede man derfor
mindre og mindre Tiltro til det som til
Beretningen. I 19. Aarh.’s 2. Halvdel har Forskerne,
saaledes Jap. Steenstrup og A. E. Nordenskiöld,
beskæftiget sig meget med Kortet, og ved
heldige Fund lykkedes det at paavise dets
Enkeltheder andensteds, nemlig i det, som
indeholdes i Ptolemæus-Udgaven 1482, i Olaus Magnus’
Kort 1539 og i 2 andre, det saakaldte
Zamoiskiske fra 15. Aarh. og et venetiansk 1562 (men
som aabenbart viser tilbage til en langt ældre
Tid). Medens man nutildags, især efter G.
Storm’s Undersøgelser, er saa godt som enig
om i Z.-Fortællingen kun at se en pur
Opdigtelse af den yngre Nicolò Z., Bogens Udgiver,
der ønskede at opstille de venetianske Søfarere
som Opdagere lige over for og før Genueseren
Columbus, har man til vore Dage stadig
interesseret sig for Kortet, som har sine rigtige
Partier og har haft megen Betydning i Tidens
Løb. Ved den meget udførlige og grundige
Behandling, som to danske Videnskabsmænd. A.
A. Bjørnbo og Carl S. Petersen har underkastet
dette kartografiske Spørgsmaal, er det
godtgjort; at Z.’s saavel som de andre, ældre Kort
væsentlig er at føre tilbage til en gammel
dansk Geograf, Claudius Clavus eller Claudius
Clausøn Swart (s. d.). (Litt.: G. Storm, Om
Zeniernes Rejse« [»Det norske geogr. Selskabs
Aarbog«, II, 1890-91, Oslo 1891, S. 1-22]; F.
W. Lucas, The Annals of the Voyages of the
Brothers Nicolò and Antonio Zeno [Lond. 1898];
se videre under Swart).
E. G.
Zenit [’se.-] (issepunktet) kaldes det
Punkt, hvori Vertikallinien, forlænget opad,
træffer Himmelkuglen. (Se i øvrigt Himmel).
(J. Fr. S.). J. M. V. H.
Zenitdistance [’se.-] for en Stjerne er den
Vinkel, som Synslinien til Stjernen danner med
Vertikallinien Z. er Komplementet til Højden.
(Se i øvrigt Himmel).
(J. Fr. S.). J. M. V. H.
Zenitsektor [’se.-], et af Hooke konstrueret
Instrument til Maaling af Zenitdistancen af
Stjerner, som kulminerer meget nær Zenit. Ved
Gradmaalingerne i Frankrig, Peru og Lapland
blev det benyttet til Bestemmelse af Polhøjden,
ligeledes blev en af Ramsden konstrueret Z.
benyttet ved Gradmaalinger i Danmark og
England i 19. Aarh. og ved Gauss’ Maaling i
Hannover. Ved Hjælp af Observationer udført af
Molyneux og Bradley med en af Graham
konstrueret Z. i Kew lykkedes det i April 1728
Bradley at paavise Lysets Aberration (s. d.).
(J. Fr. S.). J. M. V. H.
Zenitteleskop [’se.-], et af Wanschaff i
Berlin konstrueret Instrument til Bestemmelse
af Polhøjden efter den Horrebow-Talcott’ske
Metode ɔ: ved differentielle
Zenitdistancemaalinger; det benyttes paa alle de internationale
Bredde-Stationer ved Undersøgelsen over
Forandringen af Polhøjden. (Litt: Th.
Albrecht, »Anleitung zum Gebrauch des
Zenitteleskops auf den internationalen
Breitenstationen« [2. Udg., Berlin 1902]).
(J. Fr. S.). J. M. V. H.
Zenius [’se.-], Olof, sv. Retskyndig, f. 16. Febr
1772 paa Los Bruk (Färila Sogn i Hälsingland),
d. i Stockholm 12. Jan. 1836. Efter
tilendebragte dybtgaaende filosofiske og juridiske
Studier slog Z. ind paa Embedsvejen, blev
Ekstrafiskal i Svea Hofret, 1805 Assessor i
Kommercekollegiet, men afslog at træde ind i
Højesteret for udelukkende at hellige sig det
Arbejde, der har skaffet ham Navn blandt de
første i svensk Lovgivnings Historie, nemlig
Revisionen af den svenske Civil- og
Straffelovgivning. I den 1811 nedsatte Lovkommission, hvis
Arbejder strakte sig over en Snes Aar, indtog
Z. en fremragende og højt anset Plads ved
Siden af Mænd som Per Staaff, Rosenblad o. a.,
om end han i Indsigt og Betydning vel nok
maa vige for den store Skikkelse Johan
Gabriel Richert. Uppsala Universitet anerkendte
Z.’s Fortjeneste af Retsreformerne ved 1818 at
tildele ham den juridiske Doktorgrad.
Fz. D.
Zenkov [’zjenjkåf], Senkov, By i ukrainsk
Guv. Poltava, ligger 64 km N. f. Poltava ved
et Tilløb til Psjol. 11000 Indb. Z. har flere
ortodokse Kirker, Synagoge og Gymnasium og
driver en Del Handel med Korn.
(H. P. S.). N. H. J.
Zennâr, se Sunnar.
Zeno [’dzeno], Apostolo, italiensk Digter
og Lærd, f. i Venezia 11. Decbr 1668, d. smst.
11. Novbr 1750. Han var en historisk og
litteraturhistorisk Forsker af Rang, stod i
Forbindelse med udenlandske videnskabelige
Storheder og udgav 1710—33 Giornale de’ letterati
d’ltaiia (i alt 40 Bind). Men ved Siden heraf
dyrkede han ivrig Poesien og havde sin
Specialitet i Operatekster; han ansaas for Tidens
bedste Librettist paa Opera seria’s Omraade,
før Metastasio optraadte, og hans Melodrammi
sattes i Musik af Hasse og andre
Yndlingskomponister. Det var da ogsaa hans
Berømmelse som Tekstdigter, der bragte Kejser Karl
VI til at kalde ham til Wien som Hofpoet og
Historiograf 1718. Z., der nylig forgæves havde
ansøgt om en Stilling ved San Marco’s
Bibliotek, modtog Tilbudet, naaede derhen efter en
besværlig Rejse og opholdt sig der til 1728, da
han af Helbredshensyn vendte tilbage til
Venezia. Under Opholdet i Wien skrev han
endnu flere Operaer samt en Snes Oratorier
(Azioni sacre). I sine sidste Leveaar var han
beskæftiget med lærde Studier og Arbejder.
Allerede tidligere var udkommet Compendio del
vocabolario della Crusca (Venezia 1705) og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
