Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zenta - Zeolitgruppens Mineraler - Zeolitter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1921) 30697 Indb., for en stor Del Magyarer.
1918 blev Z. jugoslavisk. Handel med
Landprodukter, Fiskeri. 1697 overvandt Prins Eugen
af Savojen her Tyrkerne.
N. H. J.
Zeolitgruppens Mineraler, d. s. s.
Zeolitter.
Zeolitter (Kogesten, af græsk ζεῖν at koge
og λιθος, Sten) er Fællesnavn for et stort
Antal Mineraler, som baade efter kemisk
Sammensætning og efter Forekomstmaade danner
en naturlig Gruppe (Zeolitgruppens
Mineraler). De kan karakteriseres som
Silikater med Krystalvand; de fleste af dem er
lerjordholdige og indeholder desuden en
alkalisk Bestanddel (Natron, Kalk, sjældnere Kali,
Baryt, Strontian), derimod aldrig tunge
Metaller. I tør Luft og ved svag Varme begynder
mange af dem at afgive deres Krystalvand,
idet samtidig Krystallernes Egenskaber
langsomt forandres; i fugtig Luft optages da
Vandet paa ny, og den oprindelige Beskaffenhed
vender tilbage. Ved stærkere Ophedning
smelter Z. i deres Krystalvand og afgiver oftest
dette under en Slags Kogning, hvoraf de har
faaet Navnet Z. De dekomponeres let af
Saltsyre. Z. er farveløse, hvide eller lyst farvede;
de danner hyppig store og smukke Krystaller,
som trods deres regelmæssige Ydre ofte viser
en kompliceret Tvillingbygning ved
mikroskopisk Undersøgelse. Vægtfylden er meget ringe
(2,2—2,3) og Haardheden omtrent 5 (som
Apatit). Z. findes især som siddende Krystaller i
vulkanske Bjergarters Hulrum (Blærerum og
Sprækker), fremfor alt i Basalt og Fonolit; de
træffes dog aldrig i friske Lavaer, men opstaar
først ved Forvitringen og navnlig som Følge
af varme Kilders Indvirkning paa Bjergarterne.
Færøerne og Island er overordentlig rige paa
Z.-Forekomster af denne Art, ligesaa mange
af de tertiære vulkanske Omraader i
Mellemeuropa, i Irland, Skotland og Hebriderne.
Mindre hyppig træffes Z. paa Sprækker i Granit
og Nefelinsyenit, ogsaa i Malmlejer kan man
undertiden finde dem som sekundære
Dannelser. Interessant er, at man har fundet Z. som
Nydannelser paa gammelt romersk Murværk i
Badeanlæg med varme Kilder. De vigtigste af
Z.-Gruppens Mineraler nævnes her i alfabetisk
Orden.
Analcim (Eudnofit), en
Natron-Lerjord-Z. (Na2O.Al2O3.4SiO2.2H2O), danner
regulære Ikositetraedre og findes i smukke
Eksemplarer paa de cyklopiske Øer ved Catania,
Fassadal i Tyrol, Langesundsfjord i Norge,
mindre hyppig paa Færøerne og Island. —
Apofyllit (Ichthyophthalm,
Fiskeøjesten) danner smukke tetragonale
Krystaller med stærk Perlemorglans paa den
basiske Spalteflade; den er i Modsætning til de
fleste andre Z. lerjordfri (K2O . 8CaO . 16SiO2 .
16H2O ofte med et ringe Indhold af Fluor);
store Krystaller især fra Island og Poonah i
Ostindien, ogsaa jævnlig paa Malmgange
(Kongsberg i Norge, Andreasberg i Harz).
Brewsterit, en lidet udbredt, monoklin Z., et
Silikat af Lerjord, Strontian og Baryt.
Chabasit, en Kalk-Lerjord-Z. af noget
varierende Sammensætning, krystalliserer
rhomboedrisk, hyppigst i Grundrhomboedret med
95° Polkantvinkel og i gennemvoksede
Tvillinger; visse ejendommelig udviklede, næsten
linseformede Tvillinger har faaet Navnet
Fakolit. Den hører til de alleralmindeligste Z.
Desmin (Stilbit pt.) er ligeledes
overordentlig udbredt; den danner flade
Krystaller af rhombisk Habitus, men som i
Virkeligheden er gennemvoksede monokline Tvillinger.
Krystallerne er ofte samlede i Neg-lignende
Grupper; særlig smukke Eksemplarer af
saadanne faas fra Færøerne og Island. Den er en
Kalk-Lerjord-Z. (CaO . Al2O3 . 6SiO2 . 6H2O).
Nærstaaende i Udseende og Sammensætning er
den sjældne Epistilbit fra Island, Wallis
og andre Steder.
Edingtonit, en sjælden Baryt-Lerjord-Z.,
der findes som smaa, tetragonal-hemiedriske
Krystaller i Kilpatrick Hills nær Glasgow;
store Krystaller er fundet ved Böhlet i
Vestergötland.
Faujasit, en Natron-Kalk-Z. fra
Kaiserstuhl i Baden, danner regulære Oktaedre. —
Fillipsit (Christianit) er en rhombisk
Kalk-Lerjord-Z. med noget Kali og Natron,
almindelig i Hulrum i Tysklands Basalter. —
Den sjældne Gismondin (Aricit) staar
nær foregaaende i kemisk Sammensætning,
men dens Krystaller er tilsyneladende
tetragonale. — Gmelinit fra Montecchio
Maggiore i Øvreitalien og fra Irland ligner
Chabasit, men indeholder Natron i Stedet for største
Delen af Kalken.
Harmotom (Korssten, Morvenit)
er en Baryt-Lerjord-Z., som danner
korslignende, kompliceret byggede, monokline
Tvillinger; den er ret hyppig paa Malmgange. —
Heulandit (Bladzeolit, Stilbit pt.),
en Kalk-Lerjord-Z. (CaO . Al2O3 . 6SiO2 . 5H2O),
forekommer i pragtfulde, monokline Krystaller
med stærk Perlemorglans paa en Spalteflade,
der svarer til Symmetriplanen; særlig smuk fra
Island, men udbredt paa næsten alle
Z.-Forekomststeder. Beaumontit er en gullig
Varietet af sidstnævnte.
Laumontit (CaO . Al2O3 . 4SiO2 . 4H2O),
monokline Krystaller, som i tør Luft taber
Vand og falder hen til Pulver, findes ved
Oberstein nær Frankfurt a. M., paa
Kobberforekomsterne ved Lake Superior og andre Steder. —
Levyn ligner Chabasit, men afviger ved
ringere Vandholdighed (Hebriderne, Disko i
Grønland).
Mesolit (Traadzeolit) er sammensat
som en Blanding af de Forbindelser, der hver
for sig udgør de nedennævnte Z. Natrolit og
Skolecit; den danner lange, oftest haarfine,
monokline Krystalnaale, der er samlede i tætte
Bundter; den er almindelig i Basalthulrum.
En Varietet heraf er Antrimolit fra
Antrim i Skotland. — Mordenit fra
Ny-Skotland ligner Heulandit, men indeholder mere
Kiselsyre.
Natrolit (Brevicit, Galaktit,
Mesotyp), en Natron-Lerjord-Z. (Na2O. Al2O3 .
3SiO2, 2H2O), krystalliserer rhombisk i
veludviklede prismatiske Krystaller og
radialstraalede Aggregater; den findes især i Fonolit samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
