- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
623

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zinksalve - Zinksilikat - Zinkspat - Zinkspinel - Zinkstikning - Zinkstøberi - Zinkstøv - Zinksulfat - Zinksulfid - Zinktryk - Zinkætsning - Zinkvitriol - Zinkætyl - Zinn - Zinn, Johann Gottfried - Zinneraldit - Zinnia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Svinefedt. Den benyttes mod Hudløshed,
Forbrænding og lignende.
(A. B.). E. K.

Zinksilikat, kiselsurt Zink(ilte), Zn2SiO4,
forekommer i Naturen vandfrit som
Willemit og med 1 Molekyle Vand som Kalamin
eller Kiselgalmej (uædel Galmej, se
Kiselzink). Z. er ogsaa Navnet paa en Malerfarve,
der faas ved at udrøre Zinkhvidt med
Vandglas.
(O. C.). S. P.

Zinkspat (Galmej, Smithsonit), et
Mineral, som bestaar af Zinkkarbonat (ZnCO3),
i sin reneste Tilstand med 52 % Zink, men ofte
med noget af Zinken erstattet af Jern
(Jernzinkspat). Krystalformen er romboedrisk,
isomorf med Kalkspat, men Mineralet
forekommer især som kompakte, skorpeformede
Overtræk eller drypstenagtige Masser, ofte sammen
med Zinkblende og andre Zinkforbindelser, ved
hvis Forvitring det er opstaaet. Z. bruser først
ved Opvarmning med Syrer, har Diamantglans
og en Vægtfylde af lidt over 4. Den er en
vigtig Zinkmalm og var, før man lærte at
anvende Zinkblenden, den eneste. Vigtige
Findesteder er Egnen ved Aachen og den
tilgrænsende Del af Belgien; Brilon og Iserlohn i
Westfalen, Laurion i Grækenland og mange andre
Steder.
(N. V. U.). O. B. B.

Zinkspinel, d. s. s. Gahnit, se Spinel.

Zinkstikning, Gravering af Tegninger,
Noder og Skrift i Zinkplader til senere
Mangfoldiggørelse ad grafisk Vej.
E. S-r.

Zinkstøberi. Zink smelter ved en lav
Temperatur, er meget letflydende og udvider sig i
Størkningsøjeblikket, hvorfor det ved Støbning
giver skarpe Aftryk. Varmeudvidelsen er tre
Gange Jernets og større end noget andet
Metals. Den stærke Varmeudvidelse i Forbindelse
med Støbegodsets ringe Styrke bevirker, at
store Genstande med svær Godstykkelse er
tilbøjelige til at revne baade som Følge af
Støbespændinger og som Følge af almindelige
Temperaturvariationer. Genstandene støbes derfor
altid tyndvæggede og, saafremt de er store,
adskilte i flere Dele, der senere sammenloddes.
Paa denne Maade er det ogsaa lettere at
holde Støbetemperaturen lav, et Forhold, som er
af stor Betydning, da Godset ellers bliver
porøst og forurenet af Zinkilte, der gør det skørt.
Zink støbes hyppigst i Metalforme. Ved
Støbning af smaa hule Genstande, f. Eks. en
Lampefod, lader man, naar en Skal nærmest
Formen er størknet, det endnu flydende Metal løbe
ud. Zink bruges som en billig Erstatning for
Bronze og Messing; den uskønne Overflade
dækker man med Maling, Fernisering eller med
galvanisk Overtræk af Kobber, Bronze eller
Messing. Zink bruges ogsaa som Erstatning
for Støbejern ved Massefremstilling af
Smaating, idet disse da let baade loddes og
afpudses og derved endog kan blive billigere end
af Støbejern, uagtet dette Metal er langt
billigere end Zink. Zink bruges til Balustrer,
Søjlekapitæler, Statuer og talrige Smaasager.
E. Su.

Zinkstøv, se Zink.

Zinksulfat, svovlsurt Zinkilte,
Zinkvitriol, hvid Vitriol, ZnSO4,7H2O,
fremstilles ved Opløsning af Zink i fortyndet
Svovlsyre eller teknisk ved Ristning af
zinkblendeholdige Malme og paafølgende Udludning med
Vand. Ved Inddampning af Opløsningen
udkrystalliserer Z. i rombiske Krystaller. Ved
stærk Glødning spaltes det i Zinkilte,
Svovldioxyd og Ilt. Z. bruges som adstringerende
Middel til Indsprøjtninger, til Øjenvand, som
Brækmiddel ved narkotiske Forgiftninger;
endvidere anvendes det som Bejdse i
Tøjtrykkeriet, som Tilsætning til Fernis, til Fremstilling
af Zinkfarver (se Litopon), til Konservering
af Træ og til Imprægnering mod Ild.
(O. C.). S. P.

Zinksulfid, ZnS, findes i Naturen som
Zinkblende og faas vandholdigt som et hvidt
Bundfald ved Fældning af en Opløsning af et
Zinksalt med Svovlammonium eller af en eddikesur
Zinkopløsning med Svovlbrinte. Det er let
opløseligt i de almindelige stærke Syrer, men
uopløseligt i Eddikesyre. En Blanding af Z. og
Baryumsulfid er Malerfarven Litopon (s. d.).
(O. C.). S. P.

Zinktryk, Mangfoldiggørelse i Bog- og
Stentrykpresser af Billeder, ætsede i Zinkplader.
E. S-r.

Zinkætsning (fr. gravure en zinc à
l’eau-forte, eng.: zincplats-etching) er i de grafiske
Fag den hyppigst brugte Betegnelse for
Billedforme, fremstillede ad fotomekanisk Vej.
Z. er forskelligartede efter den grafiske Teknik,
med hvilken de skal mangfoldiggøres paa
Papir. I Z. for Gengivelse i Stentryk-, Lystryk-
og Offsetpressen hæver Billedformen sig kun
ubetydeligt fra Grundfladen (Fladætsning), for
Bogtrykpressen mere (Højætsning), medens de
for Kobbertrykpressen gaar under Grundfladen
(Dybætsning).
E. S-r.

Zinkvitriol, se Zinksulfat.

Zinkætyl, se Zinkmetyl.

Zinn [sen’], se Palmer, Fr.

Zinn [tsen’], Johann Gottfried, tysk
Anatom, f. 4. Decbr 1727 i Ansbach, d. 6. Apr.
1759 i Göttingen. Z. promoverede 1749 i
Göttingen (Experimenta circa corpus callosum
cerebellum et duram meningem in vivis animalibus
instituta
), blev Professor i Medicin Göttingen
1753. Hans Hovedværk var Descriptio oculi
humani
(1755), i hvilket Linsens
Ophængningsbaand (Zonula Zinnii) beskrives. Han har dog
kun givet det Navn, idet det var set af andre
før ham. Hans Navn er ogsaa knyttet til det
Baand, fra hvilket Øjets lige Muskler
udspringer (Ligamentum Zinnii). Z.’s Navn bevares i
den af Linné benævnte Kompositéfamilie
Zinnia.
J. S. J.

Zinneraldit, se Glimmer.

Zinnia L., Slægt af Kurvblomstrede
(Asters-Gruppen), Urter eller Halvbuske med
siddende, modsatte eller kransstillede Blade og
middelstore eller temmelig store Kurve, der
sidder paa lange, i Spidsen opsvulmede Stilke,
og har et kegleformet Kurvleje. De hunlige
Bandblomster er røde eller gule. 12 Arter, i
Nordamerika. Z. elegans Jacq. er en 60—80 cm
høj enaarig Urt med modsatte, tilspidset
hjertedannede Blade og store Kurve. Den dyrkes i
mange Former, ogsaa med »fyldte« Kurve.
Ligeledes Z. Haageana Rgl.
A. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0633.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free