Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zions Ældstes Protokoller - Zipaquirá - Ziphius - Zips - Zipser Stæder - Zirbel-Fyr - Zirkel, Ferdinand - Zirknitzer-Sø - Zirkon - Zirkonium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aug. 1921 paastod Philipp Graves i Times, at
de væsentlig er et Udtræk af et Skrift af den
belgiske Advokat Maurice Joly (vistnok
rettere: Moses Joël), Dialogues aux enfers entre
Machiavel et Montesquieu, Bryssel 1865, 2.
Udgave 1868; Forfatteren, der senere deltog i
Paris’ Opstand 1871 som yderliggaaende
Kommunard, lader Machiavelli, d. v. s. Napoleon III,
smede Planer om at underminere Moralen og
Samfundsordenen for at opkaste sig til
Verdenskejser. I øvrigt slutter Graves med disse
Ord: »De Steder i »Protokollerne«, der ikke
stammer fra Dialogerne, kan meget godt være
tilvejebragt af Ochranaen (den russiske
Politispion-Organisation), og denne har efter al
Sandsynlighed faaet dem fra de talrige Jøder,
som den brugte til at udspionere deres
Trosfæller«. Den nærmere Paavisning maa
afventes. (Litt.: Mgr. Jouin, Les protocols de
1901 [Paris 1922]; Benjamin Segel, »Die
Protokolle der Weissen von Zion kritisch
beleuchtet« [1924]).
G. S-e.
Zipaquirá [sipaki’ra], Cipaquira, By i
den sydamerikanske Republik Columbia, Dept
Cundinamarca, 50 km fra Bogotá, ligger 2628
m o. H. Z., der har Jernbaneforbindelse med
Bogotá, har en Landbrugsskole, Bibliotek,
Sygehus og (1923) 10000 Indb. Omegnen har
Stensaltgruber, Bly-, Jern-, Kobber- og Svovlminer.
(M. Kr.). C. A.
Ziphius [-fi-], se Næbhvaler.
Zips [tseps], se Szepes.
Zipser Stæder [’tsepsər-], 16 Byer, af
hvilke Igló er den betydeligste, i det tidligere
ungarske Komitat Zips (Szepes) i Poprád-Dalen,
som nu tilhører Tschekkoslovakiet. 1412
overdrog Kejser Sigismund dem som Pant for
37000 Schock Prager Groschen til Polen; de
dannede et Grevskab og blev forvaltede af en
polsk Statholder. Ved Polens første Deling
kom de 1773 tilbage under Ungarn og dannede
i lang Tid et eget Distrikt.
(Joh. F.). O. K.
Zirbel-Fyr, se Pinus.
Zirkel [’tserkəl], Ferdinand, tysk
Geolog, Petrograf og Mineralog, f. i Bonn 20. Maj
1838, d. smst. 11. Juni 1912. Z. studerede
Bjergværkslære, men kom ved en Rejse til
Island i 1859 og 1860 ind paa Bjergartstudiet,
som han udvidede mægtigt ved Indførelse af
mikroskopiske Undersøgelsesmetoder. Han var
Professor i Lemberg (1865), i Kiel (1868) og i
Leipzig (1870). Foruden en Mængde
petrografiske og mineralogiske Afhandlinger maa
særlig mærkes: »Reise nach Island« (1862),
»Lehrbuch der Petrographie« 1866 (2 Bd), 1893—94
(3 Bd), »Untersuchungen über die
mikroskopische Zusammensetzung und Structur der
Basaltgesteine«, 1870, talrige nye Udgaver af
Naumann’s Mineralogi m. m.
O. B. B.
Zirknitzer-Sø [’tserknetsər-], i det
nordvestligste Jugoslavien, 35 km VSV. f. Ljubljana
(Laibach), 4 km S. f. Byen Zirknitz (slovenisk
Cerknica), ligger i en lukket Dalkedel, der
begrænses mod SV. af Javornik-, mod NØ. af
Slivenza-Bjergene. Efter Vandstanden svinger
Søens Areal mellem 21 og 56 km2 og
Middeldybden 6 m; den ligger 573 m over Havet
og omslutter 4 Øer. Ligesom i hele det
omgivende Karstomraade findes her talrige
Huler og Spalter, der danner en
underjordisk Forbindelse med Naboegnene. Mørke
Pletter i Vandspejlet tyder paa
Tilstedeværelsen af saadanne underjordiske Tragter, af
hvilke man kender c. 40, og gennem hvilke
Vandet har Afløb til Ljubljana-Dalen og atter viser
sig som Bistrizza og Borownizza. Efter
vedholdende Regnskyl naar Søen Hulerne
Velka-Karlauza og Mala-Kalauza og gennem dem
Dalen St. Canzian og, efter gentagen Forsvinden
oven for Planina, Unz. Da Vandstanden er
afhængig af Vejrliget, findes der stor
Uregelmæssighed. 1707—14 forsvandt Søen saaledes kun
een Gang, derimod var den udtørret fra Jan.
1834 til Febr 1835. Efter Observationer fra
1896—1902 var Søen gennemsnitlig udtørret 49 Dage
aarlig. Søen ligger for øvrigt i særdeles
smukke Omgivelser og er rig paa Fisk, navnlig
Gedder og Suder.
(Joh. F.). N. H. J.
Zirkon, se Zirkonium.
Zirkonium, Zr, metallisk Grundstof, med
Atomvægt 91,2; Ordenstallet er 40. Det findes
temmelig udbredt i Naturen, men kun i
Forbindelser, og navnlig som Zirkon, ZrSiO4, der
danner en Bestanddel af visse granitiske,
syenitiske og trachytiske Stenarter, der bl. a.
findes i Norge, og som Zirkonjord, ZrO2, der
findes i store Mængder i Minas Geraes i
Brasilien, og som danner Udgangsmaterialet for
den tekniske Fremstilling af Z. og
Z.-Forbindelser; ogsaa det grønlandske Mineral
Eudialyt indeholder Z. Metallet fremstilles — om
end vanskeligt i ren, kulstoffri Tilstand — i
elektriske Ovne ved Reduktion af Zirkonilte med
Kul under højere Tryk; amorft faas det ved
Sammensmeltning af Zirkonkaliumfluorid med
Aluminium eller Natrium og kan ved
Smeltning i elektrisk Vakuumsovn overføres til
metallisk Tilstand. Det er et sølvhvidt glinsende
Metal af Smeltepunkt 1530°; Haardheden er
7—8; det er ret sprødt, men lader sig dog slibe og
polere. Det opløses af Kongevand og brænder
ved høj Temperatur i Ilt og Klor. Som frit
Metal har det næppe nogen teknisk
Anvendelse; det er søgt nyttiggjort i Form af en
Ferrozirkonlegering til Afiltning af Staal, men
uden større Held. Langt større Betydning har
derimod Zirkon jorden, ZrO2, der fremstilles
paa forskellig Maade af det urene Mineral,
navnlig paa Grund af det meget høje
Smeltepunkt — c. 2700° — og Upaavirkeligheden
over for Syrer. Det finder derfor Anvendelse
til Fremstilling af kemiske Apparater, f. Eks.
Smeltedigler. Endvidere bruges det ved
Fremstilling af hvide Emailler, hvor det med
Fordel erstatter Tin som »dækkende« Bestanddel;
til denne Anvendelse bringes det i Handelen
under Navnet »Terrar«. Opvarmet til meget
høje Temperaturer, f. Eks. i en
Knaldgasflamme, udsender det et blændende Lys, hvad
der har fundet Anvendelse i
Lysbilledapparater; det dannede ogsaa Hovedbestanddelen af
Stiften i Nernstlampen. Ved
Røntgen-Diagnoseringen af Tarmkanalens Sygdomme bruges
det for at gøre denne synlig, da dets Evne til
at absorbere Straalerne er særlig god, samtidig
med at det er ganske ufarligt. Zirkonjord er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
