Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zola, Émile - Zołkiew - Zołkiewski, Stanislav - Zoll - Zoll, Kilian Kristofer - Zolling, Theophil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dramatiques, Documents littéraires (1881), Une
campagne 1880—1881 (1882) og Nouvelle campagne
(1896). Z. var bleven Fører for den
naturalistiske Skole; 1880 udkom Les soirées de Médan
til Minde om de litterære Aftener paa Z.’s
Landejendom; foruden en Fortælling af
Mesteren selv (L’attaque du moulin) bragte Bogen
Bidrag af Eleverne I. K. Huysmans, Henry
Céard, Paul Alexis, Léon Hennique og Guy de
Maupassant. Z.’s Romaner udkom delvis i
overordentlig mange Tusind og spredtes gennem
Oversættelser (ogsaa til Dansk) over hele den
civiliserede Verden, ligesom nogle af William
Busnach foretagne Dramatiseringer gjorde
langvarig og vid Opsigt: L’assommoir (1879;
»Faldgruben«), Nana (1881) og Pot-Bouille (1883;
»Som man saar«). 1894—98 udgav Z. Trilogien
Les trois villes: Lourdes — Rome — Paris, der
indgaaende og aandfuldt behandler disse tre
Arnesteder for Nutidens vigtigste religiøse og
sociale Spørgsmaal. Drevet af sin flammende
Retfærdighedstrang kastede han sig ind i
Dreyfus Sagen, idet han 13. Jan. 1898 i Dagbladet
Aurore rettede sin storslaaede J’accuse-Artikel
mod den Magthaver-Depravation, der havde
domfældt Dreyfus og frikendt Esterhazy. Den
dybe og sande Fædrelandskærlighed, denne
Anklage dikteres af, vakte Udlandets Beundring,
men udsatte Z. for sit eget Lands
hævnfnysende Forbitrelse. Han anklagedes for at have
beskyldt Krigsretten for at have frikendt
Esterhazy efter højere Ordre og dømtes 18. Juli til
et Aars Fængsel og 3000 frc. i Bøde. Z. begav
sig i Landflygtighed til England, Øvrigheden
foretog Udpantning i hans Bo, men efter
Kassationsdomstolens Kendelse i Dreyfus Sagen
vendte han i Juni 1899 tilbage til Paris. Han havde
faaet sit Fædrelands Had og Spot at føle,
Trusler og økonomisk Forfølgelse maatte han
fremdeles døje. Men med usvækket Iver fortsatte
han sit Arbejde for at rejse og styrke sit
vildledte og degenererede Folk. 1899 udsendte han
første Bind af det Oprejsningsværk, han
havde planlagt i fire »Evangelier«: Fécondité, der
dristig angriber og revser
Ufrugtbarhedstendensen i den franske Nation; i de følgende to
Bind, han naaede at faa gjort færdig, Travail
og Vérité (1902), fortsætter han sin Forkyndelse
ved at prædike Arbejdets Evangelium og
Sandhedens Sejrsgang med selve Dreyfus-Sagens
Forløb til Eksempel. Det fjerde Bind skulde
have heddet Justice. Men 29. Septbr 1902 kom
han ulykkelig af Dage i sit Hjem i
Bruxelles-Gade, kvalt af Kulos fra den urensede Kamin.
Ikke blot ved sit rastløse og storstilede
Arbejde i Litteraturen, men ogsaa ved sin
Fædrelandskærlighed, der fik Udslag i hans Livs
sidste heltemodige Bedrift, hører Z. til sit Lands
største Skikkelser. Efter hans Død er
Udgivelsen af hans Correspondance tilendebragt. Efter
hans Død opførtes L’enfant roi (1905).
Tidligere havde han skrevet Librettoer til
Bruneau’s Messidor (1897) og L’ouragan (1901).
(Litt: Paul Alexis, Émile Z., notes d’un
ami [1882]; Laporte, É. Z., l’homme et
l’œuvre [1894]; Toulouse, É. Z. [1896]; G.
Brandes, »Samlede Skrifter«, VII; A.
Vizetelly, É. Z. [1904]; Poul Levin, »Den
naturalistiske Roman« [1907]; É.
Lepelletier, É. Z. [1908]; Grand-Carteret, É. Z.
[1908]; Elsa Dalström, É. Z. [1913]).
S. Ms.
Zołkiew [’zjåwkjæf], By i polsk Wojewodi
Lwow, ligger 25 km N. f. Lwow ved Randen
af et Bakkeland, der sænker sig mod Bug. 8000
Indb., hvoraf omtrent Halvdelen Jøder. I Byen
er et gammelt Slot, tidligere Residens for Kong
Johan Sobiesky. Bryggeri og Læderfabrikation.
(Joh. F.). N. H. J.
Zołkiewski [zjåw’kjæfski], Stanislav,
polsk Hærfører (1547—1620), uddannedes
under Zamojski og blev Wojewod af Kijev. Stor
Berømmelse vandt han ved 1596 at kue et
farligt Kosakoprør mod Kong Zygmunt III,
ligesom han kæmpede dygtigt mod Svenskerne
under Striden om Lifland. — Da Kong Zygmunt
indblandede sig i Tronstridighederne i
Rusland (paa de falske Dimitriers Tid), blev Z. sat
i Spidsen for Polens Hær og rykkede ind i
Rusland 1610. Han sejrede over Svenskerne og
Russerne og nødte Bojarerne til at anerkende
Zygmunt’s Søn Władyslaw (senere Władyslaw
IV) som Tsar, ligesom han holdt Moskva
besat. Men Huset Vasa forspildte de Fordele, Z.
havde vundet. 70 Aar gammel anførte Z. 1617
den polske Hær mod Tatarerne og Tyrkerne,
men Krigen endte saa uheldig, at han maatte
opgive Moldau og Valakiet. Da en ny Krig
udbrød mod Tatarerne og Tyrkerne 1620,
rykkede Z. atter ud, men blev ved Dnjestr slaaet af
de overlegne Tyrkere og faldt i Oktbr i Slaget
ved Cecora (ved Jassy).
(J. L.). E. C.
Zoll [tsål], tysk Navn for Tomme (s. d.).
Zoll [sål], Kilian Kristofer, svensk
Genremaler, f. 1818 i Skaane, d. 1860 i Halland. Han
blev Elev af Stockholms Kunstakademi,
studerede 1845 og 1846 ved Kjøbenhavns
Kunstakademi, og uddannede sig 1854 i Düsseldorf,
hvor han hjalp Tidemand og ogsaa arbejdede
sammen med Marcus Larsson (Vinterstykket
»Färden til Julottan«), under hvis Indflydelse
han i Düsseldorf-Tiden malede nogle
Skibbrudsscener. I sin Ungdom havde han malet en
Altertavle (1844) for Linderås i Småland. Han
udførte ogsaa en Del Portrætter. Men ellers
var Genrebilledet baade før og efter
Düsseldorf-Opholdet hans Speciale. Z.’s smaa
Folkelivsscener værdsættes som omhyggelig og flinkt
udførte, om end lidt farvemonotone:
»Spindende Bondekone«, »Køkkeninteriør«, »Barn leger
med en Kat«, »Moders Fryd« og efter
Düsseldorf-Tiden: »Midsommerdans i Dalarne«,
»Läsforhör« o. a. Med »Karl d. Tolvte ved Narva«
optraadte han som Historiemaler. Z. er
repræsenteret i Stockholm Nationalmuseum,
Museerne i Göteborg og Norrköping (Portræt af
Markus Larsson, Selvportræt m. m.).
A. Hk.
Zolling [’tsålenj, Theophil, tysk Forfatter,
f. i Scafati ved Neapel 30. Septbr 1849, d. i
Berlin 22. Marts 1901. Han lærte som ung i Tyrol
Væveri, men kom derpaa til Studeringerne,
opholdt sig i Zürich, Wien, Heidelberg og
Berlin og debuterede med det komiske Epos
»Die Jungfrau vom Stuhl« (1875). Han skrev
derpaa den værdifulde litteraturhistoriske
Skildring »Heinrich v. Kleist in der Schweiz«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
