Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - zoologiske Museer - zoologiske Stationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oplysende Etiketter; fremfor alt indeholder den
rigelige Prøver af den indenlandske Fauna,
men dernæst f. Eks. Samlinger af Dyr, der paa
en eller anden Maade, som nyttige eller
skadelige, træder i Forhold til Menneskelivet, eller
Udvalg af prægtige eller iøjnefaldende
udenlandske Former, eller Typer, som i zoologisk
Henseende er særlig betydningsfulde, eller
endelig Opstillinger, hvor man ved Hjælp af
forskellig Staffage søger at give et Billede af
Dyrene i den fri Natur. Modsætningen hertil
er den »videnskabelige Samling«, i hvilken man,
til Brug ved Undersøgelser, søger at have
opsparet et saa rigeligt Materiale som muligt;
her gælder det om at udnytte Pladsen paa
bedste Maade og samtidig nedsætte Bekostningen
ved hvert enkelt Stykkes Opbevaring til et
Minimum, uden dog naturligvis at lade det gaa
ud over Konserveringens Godhed.
Som de berømteste i Nutiden maa
utvivlsomt Museerne i London og Paris nævnes. Det
første, South-Kensington-Museet, der sammen
med et Bibliotek og flere andre Samlinger
udgør det verdensberømte British Museum, kan
føres tilbage til en værdifuld Samling af
Naturalier, Kunstsager og Bøger, som en rig
Englænder, Sir Hans Sloane, i 1753 tilbød
Regeringen til en forholdsvis lav Pris. Tilbudet
modtoges, Pengene skaffedes til Veje ved et
Lotteri, og allerede 1759 kunde Samlingen
aabnes for Publikum. I Tidens Løb har Tilvæksten
været uhyre, saaledes at stadige Udvidelser af
Bygningen har været nødvendige, ja i 1873
bevilgedes endog Penge til et helt nyt Museum
for de naturhistoriske Afdelinger; denne
Bygning toges i Brug i Begyndelsen af 1880’erne
og er i alle Henseender mønsterværdig
indrettet. Gennem Aarene har denne Samling givet
Stof til utallige videnskabslige Publikationer;
bedst kendte blandt disse er sikkert den lange
Række »Kataloger« over de forskellige
Dyregrupper. De indeholder ganske vist som Regel
kun Beskrivelser af de Arter, som findes i
Museet, men saa righoldigt er dette til
Gengæld, at Katalogerne omtrent er uundværlige
for enhver, som vil studere vedkommende
Dyregruppers Systematik.
Til Parisermuseet, Le museum d’histoire
naturelle de Paris, eller Jardin des plantes, som
det ogsaa kaldes, er den første Spire en
Ejendom med omgivende Have, i hvilken Ludvig
XIII noget før Midten af 17. Aarh. lod indrette
en Undervisningsanstalt med Samlinger og
botanisk Have til Brug ved Lægernes
Uddannelse. Til Midtpunkt for det videnskabelige Liv
hævedes Samlingen og Haven dog først et
Hundrede Aar senere af den energiske
Naturforsker, Grev Buffon; dernæst har den saavel
under Buffon’s berømte Efterfølger, Georges
Cuvier, som i hele Resten af 19. Aarh., stadig
været i rask Fremvækst, og er samtidig
lykkelig undgaaet de forskellige politiske Storme,
som til forskellig Tid (1814, 1870) er gaaet hen
over Paris. Med Museet er stadig forenet en
zoologisk Have, som kan glæde sig ved stor
Yndest hos Publikum, til Trods for at den, af
Pengehensyn, maa holdes inden for ret
beskedne Grænser. Andre bekendte z. M. findes
f. Eks. i Leyden, Berlin, Wien og Petrograd
samt, ikke at forglemme, i Kjøbenhavn;
sidstnævntes Hovedbestanddel er det i 1796
grundlagte kongelige naturhistoriske Museum,
hvormed i 1862 forenedes de Universitetet
tilhørende Samlinger, blandt hvilke »de Moltke’ske
Samlinger«, som 1810 skænkedes Universitetet
af Grev J. G. Moltke til Bregentved, samt det
af Eschricht tilvejebragte zootomisk-fysiologiske
Museum utvivlsomt var de betydningsfuldeste.
Af Museets Indhold, som formedelst
Pladsmangel og gammeldags Opstilling langtfra
fremtræder saa smukt, som det burde, kan
fremhæves de store Samlinger af nordiske og
arktiske Havdyr, f. Eks. den meget værdifulde
Samling af Hvalskeletter; dernæst de
sydamerikanske Pattedyrfossiler og endelig de rige
og velordnede Samlinger af Leddyr. I Norge
ejes betydelige zoologiske Samlinger af
Universitetet i Oslo; de opbevares i et stort
velindrettet Museum, som blev taget i Brug 1908;
endvidere findes Museer i Bergen, Trondhjem
og Tromsø. Blandt Sveriges Museer maa
fremhæves »Riksmuseum« i Stockholm; dets rige
Samlinger kommer fuldt til deres Ret i de
moderne, pragtfulde Lokaler. Til Slut bør
blandt de ikke europæiske z. M. nævnes Indian
Museum i Calcutta samt, i Nordamerika,
Nationalmuseet i Washington og det af L.
Agassiz grundede Museum ved Harvard College i
Cambridge.
R. H. S.
zoologiske Stationer [soo-] udgør i
Nutiden et overordentlig vigtigt Supplement til
de zoologiske Museer. Deres Hensigt er dels at
muliggøre et indgaaende Studium af de mange
lavere Havdyr, som i Reglen kun finder Vej til
Museerne i mere eller mindre ukendelig
Tilstand, dels at optage til Behandling saadanne
Spørgsmaal vedrørende Dyrenes Livsforhold og
Udvikling, som kun lader sig løse ved
Iagttagelser af de levende Dyr. Da Undersøgelser
af den Art omkring Midten af 19. Aarh.
begyndte at tage Fart, var det paa Grund af de
dermed forbundne Bekostninger kun de
færreste forundt at tage Del deri; ganske naturligt
fremkom derfor lidt efter lidt Ønsket om, at
Staten skulde træde hjælpende til ved
Oprettelsen af faste Laboratorier, Planer, der f. Eks.
i Tyskland havde en ivrig Talsmand i C. Vogt.
Dog lykkedes det først 1874 en tysk Zoolog,
A. Dohrn, efter Overvindelse af mange
Hindringer, at faa grundlagt den Institution, der
hidtil ubestridt har indtaget den første Plads:
den zoologiske Station i Neapel. Denne
opretholdes ved Pengebidrag fra en hel Række
Stater, deriblandt navnlig Tyskland, og
indtager 3 store Bygninger, beliggende i Villa
nazionale umiddelbart ved Havet; foruden
pragtfulde, ogsaa for Publikum aabne Akvarier,
findes særdeles velindrettede Laboratorier, i
hvilke over 50 Naturforskere, udsendte fra de
Stater, som yder Bidrag til Foretagendet,
samtidig kan finde rigelig Plads; til Brug ved
større Undersøgelsesture ejes endelig en
mindre Damper. Stationens overordentlig store
videnskabelige Betydning viser sig udadtil bl. a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
