Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zug (Kanton) - Zug (By)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved deres Religion, Anskuelser, Sædvaner og
Egenskaber sammen med Urkantonernes
Bjergbeboere, selv om de i mangt og meget allerede
minder om deres Naboer paa Højsletten. I
gejstlig Henseende hører Z. til Bispedømmet
Basel og har endnu 6 Klostre med over 300
Ordensmedlemmer og en Formue paa 1 1/4 Mill.
Kr. Det hellige Kors’ Læresøstre i
Menzingen har i deres Ordenshus et Seminarium for
Lærerinder. Af højere Undervisningsanstalter
i Z. nævnes yderligere et Gymnasium og 4
Seminarier. For Folkeoplysningen sørges ved lidt
over 100 Skoler, der meddeler den primære
Undervisning, samt 6 Sekundærskoler. De
vigtigste Næringsveje er Agerbrug og Kvægavl.
Paa Højsletten og i Dalene er Jordbunden alle
Vegne frugtbar og egnet til Dyrkning. Af det
samlede Areal er 12 % uopdyrket, 17 % er
Skov, og 64 % er Ager, Have, Eng og
Græsland. (52,10 km2 Skov, 148,49 km2 produktiv
Jord, 32,66 km2 Søer over 1 km2 samt 6,81 km2
uproduktiv Jord). De vigtigste Kornsorter er
Havre og Hvede; men Høsten er dog ikke
tilstrækkelig til at dække Forbruget. Desuden
avles en Masse Kartofler; men af endnu større
Vigtighed er Træfrugtkulturen, der aarlig giver
et stort Overskud til Udførsel. Fabrikation af
Kirschwasser, Cider og tørret Frugt. Vinavlen
er næsten ophørt. Kvægbestanden udgør (1926)
851 Heste, 14639 Stkr. Hornkvæg, 3895 Svin, 164
Faar og 291 Geder; endvidere findes 2751
Bistader. Kvægavlen er paa Højsletten knyttet
til Agerbruget, men drives i Bjergegnene som
Sæterdrift, idet Køer og Geder om Sommeren
opholder sig paa Alpegræsgangene. Foruden
en Del Ost og Smør udføres i Særdeleshed
kondenseret Mælk. Skovbruget kunde dække
selve Kantonets Forbrug af Træbrændsel, hvis
der ikke stedvis skete en betydelig Udførsel til
andre Egne. Bjergværksdriften indskrænker sig
til Brydning af Sandsten og anden
Bygningssten samt til Udvinding af Tørv. Halvdelen af
Befolkningen lever af Haandværk og Industri.
Fra Kanton Zürich har Silkevæveriet bredt sig
til Z., men er for Tiden nærmest i Tilbagegang.
Bomuldsindustrien har sit Sæde langs Lorze fra
Unter-Ägeri til Baar, hvor der ligger en Række
af Spinderier og Væverier. Desuden nævnes
Papirfabrikkerne i Baar og Cham og
Etablissementet for Tilvirkning af kondenseret Mælk i
Cham. Handelen og Samfærdselen fremmes
ved Hovedbanerne Zürich-Zug-Luzern og
Zug-St. Gotthard samt nogle Sidebaner foruden ved
Dampbaadsfarten paa Zuger-Søen. Kantonet
har ingen betydelig Handelsplads. De vigtigste
Udførselsvarer er Træ, Træfrugt, Kirsebærvin
og kondenseret Mælk. Hovedstad er Z. (s. d.).
Forfatningen, der daterer sig fra 31. Jan. 1894,
er repræsentativ-demokratisk med fakultativt
Referendum og Initiativ og med proportionalt
Valgsystem. Kantonsraadet, der (1926) bestaar
af 79 Medlemmer, er lovgivende Myndighed, og
et Regeringsraad paa 7 Medlemmer, hvis
Formand fører Titel af Landammann, har den
udøvende Magt. Hver af Z.’s 11 Kommuner har
en Fredsdommer; højere Instanser er
Kantonalretten og Overretten. I militær Henseende
hører Z. til 4. schweiziske Divisions Omraade.
Kantonets Vaaben er en blaa Tværbjælke paa
Sølvgrund.
Historie. Pælebygningsfund i den
nordlige Ende af Zuger-Søen vidner om en gammel
Bebyggelse af Landet. Dets Historie begynder
dog først i den sene Middelalder, da det 1173
fra Greverne af Lenzburg gik over i
Kyburgernes Besiddelse. 1264 kom det ved Køb i
Habsburgernes Eje. Disse besad allerede Ägeri,
Baar og Menzingen, og i Forening med disse
Kommuner udgjorde Byen Z. det saakaldte
Amt Z. Da der 1351 udbrød Krig mellem
Østerrig og Edsforbundet, indtog sidstnævnte efter
18 Dages Belejring Byen Z. og sluttede 1352
med By og Amt et »evigt Forbund«. Ganske
vist maatte Z. 1355 atter underkaste sig
Østerrig; men 1364 besatte Schweizerne det paa ny,
og ved Sempacher-Krigen blev dets
Uafhængighed fastslaaet. Da Forbundet var sluttet ikke
alene med Byen Z., men med de 3 nævnte
Landkommuner, der med stor Iver vaagede
over deres Ligeberettigelse, hørte Z. ikke til
»Stæderne«, men til »Landene« og besad en
fuldstændig demokratisk Forfatning med
Landsforsamling. Det øvrige Omraade af det
nuværende Kanton (Walchwil, Cham etc.) var
derimod et undertvunget Vasalland. Z. sluttede
sig stedse paa det nøjeste til Skovkantonerne
og tog Del saavel i deres Kampe mod de
Reformerte som i deres Udlejning af Soldhære.
I den helvetiske Republik 1798 blev Z.
indlemmet i den ny Kanton Waldstätten, men fik ved
Mediationen 1803 sin Selvstændighed igen. 1845
sluttede Z. sig til Sonderbund og blev af den
Grund 1847 besat af Forbundstropperne,
hvorpaa det 1848 maatte ombytte sin gamle
Landsforsamling med en Repræsentationsforfatning.
Ved Folkeafstemningen om
Forbundsforfatningens Antagelse 1848 og dens Revision 1872 og
1874 stod Z. i Modstandernes Række. Ved
Forfatningsrevisionen 1873 indførte Konton Z. Veto
og Initiativ. Den konservativ-ultramontane
Retning, der havde Overvægten saavel i Folket
som i Raadene, styrkede yderligere sin Stilling
ved den partielle Forfatningsrevision af 1881,
ifølge hvilken 15 Medlemmer af Kantonraadet
skal vælges i en det hele Konton omfattende
Valgkreds, medens de øvrige vælges i
Kommunerne med 1 Medlem for hver 400
Indbyggere. I Marts 1894 blev der dog indført en ny,
mere liberal Forfatning, der endnu er
gældende. (Litt.: Renaud, »Beitrag zur Staats-
und Rechtsgeschichte des Kantons Z.«
[Pforzheim 1847]; Staub, »Der Kanton Z. [Zug
1869]).
(H. P. S.). O. K.
Zug [tsu.k], By i Schweiz, Hovedstad i
Kanton Zug, ligger 23 km S. f. Zürich, 487 m
o. H. paa den nordøstlige Bred af Zuger-Søen.
(1920) 9499 Indb., der alle er tysktalende og
paa 1900 nær romersk-katolske. Z. er smukt
beliggende og har gamle, smukke Privathuse
og 4 mægtige Vagttaarne. Blandt Kirkerne
fremhæves Kapuciner-Kirken, St. Oswald-Kirken og
den uden for Byen liggende St. Michael;
desuden nævnes et Par Klostre, Kantonhospitalet,
det historisk-antikvariske Museum, der rummer
en ejendommelig Samling af gamle Vaaben,
som for største Delen er erobrede af Kantonet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
