Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zuloaga, Ignacio - Zulu - Zululand - Zumala-Cárreguy, Thomas - Zumbusch, Kaspar Clemens v. - Zumpe, Hermann - Zumpt, August Wilhelm - Zumpt, Karl Gottlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
næsten brutal Anskuelighed og kraftig
Konturvirkning skildrer spanske Folkelivsskikkelser,
Kvinder, drapperede i deres Mantillaer,
Dværge, Gitanos, hekseagtige Kvindfolk etc., i stærke
og rige (ret mørke og glødende) Farvetoner og
i bredt malerisk Foredrag. Naturalistiske ved
Fremstillingens Grangivelighed er hans Billeder
dog — i villet Modsætning til Datidens
Impressionisme — fri, fantasifuld Kunst, med en
selvvalgt Kolorit (der ofte naar dekorativt højt)
og stærkt nationalt prægede. De har alt
dannet Skole i Z.’s Fædreland. Til hans mest
bekendte Værker hører »Passionernes Gade«,
»Pikant Ord«, »Carmen«, Course de taureaux,
»Tyrefægter med Familie« (1903),
»Zigeunerske« (Thiel’s Galleri, Stockholm), »Drikkende
Bønder« (Berlins Nationalgalleri), »Spansk
Marked« (Gents Museum), »Tyrefægtningens
Offer« (1912); fremragende Portrætter:
Skuespillerinden Consuelo (Bremens Kunsthalle),
Digteren Don M. de Segovia, Borgmester
Torquemada, E. Larreta, Maurice Barrès (1914),
Mme Garratt, Mlle Sonty, Portrætgruppe
(Luxembourg-Museet), A la corrida, »Dame med
Vifte«, »Dame med rødt Slør« etc. (gerne i
fuld Figur og stort Format); endvidere
Landskaber som »Den hellige Jomfrus Kloster«;
>Kristus paa Korset« m. v.
A. Hk.
Zulu [’su.-], Sulu, Amazulu, den mest
bekendte Stamme blandt Kafferne (s. d.) i
det østlige Afrika. I den første Halvdel af 19.
Aarh. udbredte de unge kraftige Herskere
Chaka (1816—28), Dingaan (1828-30) og
Pandu (1839—72) deres Herredømme over flere af
de omboende Stammer, men kunde dog i
Længden ikke staa sig mod de fremtrængende
Boere og Englændere, med hvem Kong Cetewayo
(Ketschwayo) endnu i Slutningen af 1870’erne
førte forbitrede Kampe. Fra Z.’s Hovedstamme
har flere Grupper skilt sig ud og er trængte
som Erobrere mod N. og NV. indtil Sambesi
og Tanganjika-Søen, saaledes Matabelerne,
Mafitierne, Watutaerne o. a.
C. A.
Zululand [’zu.£u.£ənd], Sululand,
Landskab i Sydøstafrika, ligger indesluttet af Natal
i S., Transvaal i V., Tongaland i N. og det
Indiske Ocean i Ø. Arealet er 27100 km2 med
(1921) c. 180000 Indb., saa godt som
udelukkende Zulukaffere. Efter at den sidste
Zulukonge Dinizulu var blevet afsat af Englænderne
1887, erklæredes Landet for engelsk
Kronkoloni, men blev senere 1897 indlemmet i Natal.
C. A.
Zumala-Cárreguy [þu’mala-kar.ægi],
Thomas, spansk General (1789—1835). Z. var ved
Ferdinand VII’s Død Oberst og vilde ikke
anerkende Dronning Isabella. Han sluttede sig til
Don Carlos, der gjorde ham til General, og
han samlede sine Landsmænd, Baskerne, til
Kamp. Han viste glimrende Tapperhed og stor
Dygtighed i den følgende Krig i Bjergegnene;
trængte i Juni 1835 ind i Navarra med 28000
Mand og vilde drage imod Madrid, men blev
af Don Carlos sendt for at belejre Bilbao. Her
blev han saaret 15. Juni og døde 25. Juni.
(E. E.). E. C.
Zumbusch [rtsombo$], Kaspar Clemens
v., tysk Billedhugger, f. 23. Novbr 1830 i
Herzebrock (Westfalen), d. 27. Septbr 1915 i Rimsting
(ved Chiemsee). Z. studerede i München (under
Halbig) og i Italien, hvor Martin Wagner fik
Indflydelse paa hans Kunst, og var fra 1860
bosat i München i flere Aar. Han var i det
væsentlige en Fortsætter af Rauch-Skolens
Overlevering. Efter mindre Arbejder som Statuetter
af Hovedpersoner i de Wagner’ske Operaer for
Ludvig II skabte han Kolossalstatuen af Grev
Rumford i München og derefter en Mængde
andre større Værker: Bronzemindesmærket for
Kong Max II (München 1875) — et af Z.’s mest
vellykkede Arbejder —, Statue af Professor
Herz (Erlangen), Beethoven-Monument (Wien
1880), og det mægtige Maria
Theresia-Mindesmærke med fire Rytterstatuer og Grupper til
Fods om Kejserinden (smst. 1889), Kejser
Vilhelm I (1896, Wittekindsberg, Westfalen),
Radetzky-Monumentet (1892), Statue af Kejser
Franz Josef (Ny Universitet i Wien) etc. 1873
blev Z. Professor ved Wiens Akademi, senere
dets Rektor.
A. Hk.
Zumpe [’tsompə], Hermann, tysk
Musiker (1850—1903), var Landsbyskolelærer, men
kom, drevet af Musiklyst, til Leipzig, hvor han
studerede Musik og spillede med i
Stadtteater-Orkesteret. 1873 kaldtes Z. af Rich. Wagner
til Baureuth for at arbejde i det saakaldte
»Nibelungen-Kanzlei« — det indgaaende
Arbejde med Wagner’s Værker og Samliv med
Mesteren selv blev afgørende for Z.’s fremtidige
Gerning. 1875 blev han Kapelmester i Salzburg,
senere i forskellige tyske Byer; 1895 blev Z.
Dirigent for »Kaimkoncerterne« i München,
1897 Hofkapelmester i Schwerin og 1900
Generalmusikdirektør i München (fra
»Prinzregenten-Theater«’s Aabning). Z. var kendt
som en af Tidens ypperste Wagnerdirigenter.
Han døde i München midt under
Prinzregenten-Teatrets Festspil, opslidt af en omfattende
Gerning og en sjælden ildfuld Kunstnerhu. —
Z. har komponeret nogle Orkesterstykker, et
Par Operaer og Operetter (bekendtest
»Farinelli«, 1886) samt Sange.
W. B.
Zumpt [tsompt], August Wilhelm,
tysk Filolog, f. i Königsberg 4. Decbr 1815, d.
i Berlin 22. Apr. 1877. Han virkede som
Gymnasielærer i Berlin og studerede særlig
romerske Retsforhold, til Dels paa Grundlag af
epigrafiske Studier. Han har forfattet
Commentationes epigraphicæ (2 Bd, Berlin 1850—54),
Studia Romana (Berlin 1859), »Das
Kriminalrecht der römischen Republik« (2 Bd, Berlin
1865—69) og »Der Kriminalprocess der
römischen Republik« (Leipzig 1871).
Zumpt [tsompt], Karl Gottlob
(latiniseret Timotheus), tysk Filolog, foreg.’s
Farbroder, f. i Berlin 20. Marts 1792, d. i Karlsbad 25.
Juni 1849. Fra 1827 var han Prof. i Berlin.
Foruden Udg. af Skrifter af Cicero og Curtius og
en meget benyttet latinsk Skolegrammatik
(Berlin 1818, 13. Opl. 1874) har han offentliggjort
Annales veterum regnorum et populorum
(Berlin 1818, 13. Opl. 1874) har han offentliggjort
Oversigt over Oldtidens Historie. Hans Levned
er beskrevet af hans ovennævnte Brodersøn
(Berlin 1851), der ogsaa har besørget de senere
Udgaver af flere af hans Skrifter.
H. H. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
