- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
660

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zweig, Stefan - Zweispitz - Zvenigorodka - Zwergius, Ditlev Gotthard - Zwickau - Zwickauer Profeter - Zwiebelfisk - Zwiedineck von Südenhorst, Hans - Zwieselit - Zwijndrecht - Zwinger - Zwingli, Huldreich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kränze«, Novellerne »Die Liebe der Erika
Ewald«, »Erstes Erlebnis« og »Der Zwang«,
en Række Rejseskildringer, Essays — bl. a.
»Verlaine«, »Verhaeren«, »Rolland«, »Drei
Meister« (Balzac, Dickens og Dostojewski) og
»Marceline Desbordes-Valmore« (1927) samt
Skuespil som »Tersites«, »Das Haus am Meer«,
»Der verwandelte Komodiant«, »Jeremias« og
»Legende eines Lebens«. Ogsaa en Række
Oversættelser findes af Z., der 1906 modtog
Bauernfeld-Prisen for sin litterære Virksomhed. Han
lever i Salzburg.
C. B-s.

Zweispitz [’svajspe(t)s], en hakkelignende
Hammer, med hvilken bløde Bygningssten faar
den første, raa, Tildannelse.
E. Su.

Zvenigorodka [zviniga’råtka]
(Svenigorodka), By i ukrainsk Guv. Kijev, ligger 155
km SSØ. f. Kijev ved Floden Tikitsj i en
frugtbar Egn. (1920) 38713 Indb. S. har en
romersk-katolsk og flere græsk-ortodokse Kirker. I
Omegnen dyrkes særlig Sukkerroer, og Byen
tilvirker Sukker og Spiritus.
(H. P. S.). N. H. J.

Zwergius [’sværgius], Ditlev Gotthard,
dansk Personalhistoriker, f. 1699 i Sørup i Angel,
d. 1757 som Sognepræst og Provst i Slangerup.
Hans sjællandske Præstehistorie, der var
beregnet til 3 Bind, men hvoraf kun 1 Bind
udkom 1754 under Titlen »Det Siellandske
Cleresie«, er udarbejdet med stor Flid og er stadig
et meget benyttet Kildeskrift; hans efterladte
Samlinger findes i det kgl. Bibliotek i
Kjøbenhavn.
C. S. P.

Zwickau [’tsveka^u], 1)
Kreishauptmannschaft i den vestlige Del af
Fristaten Sachsen, har et Areal af 2548 km2 med
(1925) 854748 Indb.

2) Hovedstad i Kreis- og
Amtshauptmannschaft Z., ligger ved Zwickauer Mulde
ved Foden af Erzgebirge og ved Jernbanelinien
Dresden—Reichenbach, har (1925) 80664 Indb.;
Landret med Kammer for Handelssager,
Amtsret, Filial af Rigsbanken. Z. er i sine ældre
Dele uregelmæssig bygget og har et
gammeldags Udseende. Den sengotiske Maria-Kirke er
genopbygget for tredie Gang 1465—1506,
restaureret 1883—91 og har et 72 m højt Taarn, i
det Indre findes Malerier bl. a. af Cranach den
Yngre; den gotiske Katharine-Kirke er
fornyet 1893—94 og har et Alterbillede af Cranach
den Ældre. Raadhuset, bygget 1581, har et rigt
Stadsarkiv med Værker fra 13. Aarh. og
Manuskripter af Hans Sachs. Endvidere findes et
1914 opført Museum med et Bibliotek (23000
Bind), Gymnasium, Realgymnasium,
Lærerseminarium, Ingeniørskole, en
mineralogisk-geologisk Samling (stiftet af Richter). Z. er
Midtpunktet for Stenkulsbjergværksdriften i
Erzgebirge, som her sysselsætter henved 14000
Arbejdere og aarlig frembringer over 2 1/2 Mill. t
Kul. Industrien omfatter Maskinbygning,
Fabrikation af kemiske Produkter, Porcelæn, Papir,
Glas, Farvestoffer, Voksblomster, Handsker,
Strømper, Metalvarer, Tagpap, Malt, Sennep
og Sæbe; endvidere åndes Kamgarnsspinderi,
Glassliberi, Mølleri, Savskæreri, Teglbrænderi
samt Korn-, Træ- og Stenkulshandel. I
Omegnen findes ogsaa flere store Fabriksanlæg.
Z., oprindelig en sorbisk Boplads, vandt tidlig
Betydning, da den laa ved Handelsvejen, som
førte fra Sachsen til Böhmen, og nævnes
allerede 1030 som Stad. Den styredes oprindelig
af en Foged, da den hørte umiddelbart til
Riget. 1348 mistede den sin Rigsumiddelbarhed
og kom under Huset Wettin; ved denne Tid
nævnes Kulbrydningen første Gang. 1524 fandt
Reformationen Indgang i Z.; dog tog
Bevægelsen en sværmerisk Retning under Førelse af
»Zwickauer Profeter«, i Spidsen for hvilke
Thomas Münzer stod. Ophidselsen lagde sig først
ved Luther’s Ophold i Z. (28. April—2. Maj
1522). I Z. fødtes Komponisten Robert
Schumann (1810—56).
(Joh. F.). O. K.

Zwickauer Profeter [’tsveka^uər-], se
Münzer, Thomas.

Zwiebelfisk, se Svibelfisk.

Zwiedineck von Südenhorst [’tsveldinæk-
fån-’zy.dənhårst], Hans, tysk Historiker, f.
1845 i Frankfurt am Main, d. 1906, blev 1880
Landsbibliotekar, 1885 Universitetsprofessor i
Graz, har skrevet bl. a. »Die Politik der
Republik Venedig während des dreissigjährigen
Kriges« (2 Bind, 1882—85), »Venedig als
Weltmacht« (2. Oplag 1906), »Deutsche Geschichte
im Zeitraum der Gründung des preussischen
Königtums« (2 Bind, 1890—94), »Deutsche
Geschichte von der Auflösung des alten bis zur
Gründung des neuen Reiches« (1895—1903).
H. J-n.

Zwieselit, se Triplit.

Zwijndrecht [’zvæ^indrækt], se Zwyndrecht.

Zwinger [’tsveŋər], se Dresden.

Zwingli [’tsveŋli.], Huldreich (Ulrich),
Schweiz’ første Reformator, f. 1. Jan. 1484 i
Landsbyen Wildhaus i Øvretoggenburg af en
velstaaende og anset Bondeæt, d. 11. Oktbr
1531. Som
Dreng lærte
han at elske sit
Land, men
ogsaa at døje
trange Kaar.
Hans
Farbroder, der var
Præst, fik ham
i Huset; men
allerede, da han
var 10 Aar
gammel, blev
han sendt til
Basel og derfra
til Bern for at
gaa i Skole. I
Bern havde
Wölflin
(Lupulus) aabnet den
første humanistiske Skole i Schweiz, og i denne
Skole lærte Z. Klassikerne at kende. Han følte
dog mest Lyst til at gaa i Kirkens Tjeneste,
og der var endog Tale om, at han vilde gaa i
Kloster, men hans Paarørende sendte ham i
Stedet for bort fra Byen, og 1500—02 studerede
han i Wien. Derfra kom han atter til Basel,
og nu blev han greben af Humanismen.
Samtidig med at han studerede alvorlig, førte han
et muntert Liv og dyrkede med Begejstring
Musikken. Han fik i Leo Juel en god Ven og i

H. Zwingli.
H. Zwingli.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0670.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free