Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zürich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fabrikspladser er foruden Hovedstaden Z., der
er Centrum for Banelinier, Winterthur,
Wädenswil, Richterswil, Horgen, Uster, Wald og
Wetzikon.
Forfatningen, der daterer sig fra 18.
Apr. 1869, er demokratisk med obligatorisk
Referendum og Initiativ. Lovgivende Magt har
Kantonsraadet, der bestaar af 220 Medlemmer;
udøvende Magt har Regeringsraadet, der
bestaar af 7 Medlemmer. I administrativ
Henseende deles Z. i 11 Distrikter, Affoltern,
Andelfingen, Bülach, Dielsdorf, Hinwil, Horgen,
Meilen, Pfäffikon, Uster, Winterthur og Z.
Hver Kommune har et Kommunalraad og en
Fredsdommer, og hvert Distrikt har en
Distriktsret. Højeste kantonale Instans er
Overretten, der bestaar af 9 Medlemmer.
Landskirken er reformert og staar under Synoden og
Kirkeraadet. De katolske Kommuners
Forbindelse med Bispedømmet Chur ophævedes 1875
ved Beslutning af Kantonsraadet, uden at man
senere har tilvejebragt en Nyordning.
Kantonets Vaaben er et skraadelt Skjold i blaat og
Sølv.
2) Kantonets Hovedstad Z. ligger 95 km
NØ. f. Bern 412 m o. H. ved den nordlige Ende
af Züricher-Søen og paa begge Bredder af
Limmat, der her flyder ud i Søen og deler Byen i
en større højre og en mindre venstre Del.
(1920) 207161 Indb. Over Limmat fører 9
Broer, af hvilke fremhæves Münsterbroen samt den
1882—83 opførte, 165 m lange Kajbro. V. f. den
saakaldte lille Bydel strømmer Sihl-Floden, der
N. f. Banegaarden forener sig med Limmat, og
over hvilken fører 7 Broer. Kvarteret paa den
højre Flodbred ligger paa Udløberne fra
Zürichberg og har et ujævnt Terrain med for
største Delen snævre og stejle Gader. Det
vestlige Parti er derimod jævnere og har bredere
Gader, og her findes de nyere Kvarterer med
moderne, palæagtige Huse. Den vigtigste Gade
er Bahnhofstrasse, der fra Banegaarden fører
til Züricher-Søen. Den vigtigste Plads er
Bahnhof Platz med Statsmanden Alfred Escher’s
Mindesmærke. Af Parkanlæg og Promenader
fremhæves den botaniske Have, der har Buster
af flere Videnskabsmænd, Platz Promenade N.
f. Banegaarden, ligeledes med Mindesmærker,
samt den saakaldte høje Promenade, der ligger
Ø. f. Floden og foran den gamle Kirkegaard.
Paa højre Flodbred ved den sengotiske
saakaldte Wasserkirche, der nu rummer
Stadsbiblioteket, staar en Bronzestatue af Zwingli,
der fra 1519 til sin Død 1531 var Præst ved
Grossmünsterkirken i Z. Foruden denne Kirke,
der er en i 11. Aarh. paabegyndt romantisk
Søjlebasilika med to gotiske Taarne, nævnes
Fraumünsterkirken, der er paabegyndt i 12.
Aarh., restaureret 1912, St.-Peters-Kirken, ved
hvilken Lavater var Præst i 23 Aar, samt den
gotiske Augustinerkirke, der nu benyttes af
Gammelkatolikkerne. Af verdslige Bygninger
fremhæves Raadhuset, der er opført 1694—98
i tysk Renaissancestil, Lavshuset, der er en
Barokbygning fra 1750, det saakaldte Hjælmhus
fra 14. Aarh., det schweiziske Landsmuseum
(1893—98), hvor bl. a. findes
Pælebygningsfundene fra Kanton Z., Børsen, Kantonalbanken,
Neue Tonhalle, den storartede Banegaard,
Kantonskolen, der huser Gymnasium og
Industriskole, Kunstmuseet med Z.’s Kunstnerforenings
Malerisamling og Villa Rieter, tidligere
Wesendonck, hvor Richard Wagner boede
1857—59. I Forstaden Aussersihl, en mest af
Arbejdere beboet Bydel paa venstre Bred af Sihl,
ligger Tøjhuset med Vaabensamling, Kaserne
og andre militære Bygninger; her findes
endvidere den botaniske Have,
Centralkirkegaarden, Krematoriet samt Haandværks- og
Industrimuseet med Samlinger og stadige
Udstillinger. Paa Plateauet, der paa højre Bred af
Limmat hæver sig over Byen, ligger
Polytechnikum, der er et af G. Semper 1860—64 opført
storartet Bygningskompleks, og ved Siden
deraf Universitetets nye Bygning, som er fuldført
1914. Z. er ikke blot det schweiziske Forbunds
største By og vigtigste Industriby, men ogsaa
aandeligt Centrum for hele det tyske Schweiz.
Forrest blandt Undervisningsanstalterne staar
Universitetet, der er stiftet 1832 og aabnet 1833,
og Polytechnikum, der er stiftet 1854 og aabnet
1855. Begge Institutioner underholdes af
Edsforbundet og er rigt forsynede med
Pengemidler og Lærerkræfter. Universitetet, der kan
betragtes som en Fortsættelse af den 1832
nedlagte Katedralskole ved Grossmünster, har et
Tandlægeinstitut, et teologisk, et rets- og
statsvidenskabeligt, et medicinsk, et
veterinærmedicinsk samt et filosofisk Fakultet, hvilket sidste
1859 deltes i en filologisk-hisorisk og en
matematisk-naturvidenskabelig Sektion.
Universitetet havde 1925—26 188 Lærere og 1585
Studerende, hvoriblandt mange Udlændinge,
særlig Østerrigere og Russere. Polytechnikum
(Eidgenössische Technische Hochschule), er delt i
12 Afdelinger eller i Arkitektskole,
Ingeniørskole, Maskiningeniørskole, kemisk Skole,
Farmaceutskole, Forstskole, Landbrugsskole,
Kulturingeniørskole, Afdeling for Faglærere i
Matematik og Fysik, Afdeling for Faglærere i
Naturvidenskaberne, militærvidenskabelig
Afdeling og en almindelig Afdeling for frie Fag.
Det havde 1925—26 148 Lærere og 1529
Studerende. Til Universitetet og Polytechnikum er
knyttet talrige Seminarier, Institutter,
Laboratorier, Klinikker, Samlinger, Observatorium og
botanisk Have. Hertil slutter sig det 1916
aabnede Centralbibliotek, der forener det tidligere
Kantonsbibliotek, Stadsbiblioteket og flere
andre Biblioteker, og som rummer 700000 Bind,
10000 Haandskrifter og 100000 grafiske Blade.
Det schweiziske Skolemuseum Pestalozzianum
(permanent Skoleudstilling) samt Concilium
Bibliographicum, der er stiftet 1895 af den 3.
internationale Kongres for Zoologi. Endvidere
har Z. et meteorologisk Centralinstitut, 2
Observatorier, et Gymnasium, evangeliske Lærer-
og Lærerindeseminarier, Handelsskoler,
Industri- og forskellige Haandværksskoler, en
kantonal Landbrugsskole samt flere
Folkebiblioteker og offentlige Læsesale. Blandt de
videnskabelige og samfundsnyttige Selskaber
fremhæves det af Pælebygningernes Opdager,
Keller, 1832 stiftede antikvariske Selskab samt
Selskaber for Naturvidenskab, Medicin, Etnografi,
Kunst, Industri og Landbrug. Af humane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
