Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Æ
- Æakos
- Æbelholt Kloster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Æ
Æ er det 26. eller (hvis W regnes med) det
27. Bogstav i vort Alfabet. I Latin betegnede
AE oprindelig en Diftong, men af denne opstod i
Slutningen af Oldtiden den enkelte Lyd æ,
som man undertiden betegnede ved et af A
og E sammenslynget Bogstav. Tegnet æ, som
ofte brugtes i Middelalderens latinske
Minuskelhaandskrifter i Stedet for ae, overførtes ogsaa
til nogle af de gamle germanske Sprog; især
er det almindeligt i Angelsachsisk (Oldengelsk),
hvor det synes at have betegnet samme Vokal
som i nuværende engelsk man, hat. Rimeligvis
er det fra England, Nordboerne har faaet
Tegnet æ, som hele Middelalderen igennem
brugtes meget i alle nordiske Sprog. I
nuværende Svensk er æ fortrængt af ä (opstaaet
af a^e), som først kom i Brug ved
Bogtrykkerkunstens Indførelse, omtrent samtidig med, at
Brugen af ä blev gennemført i Tysk. Endvidere
bruges ä efter en stor Maalestok i Finsk. De
andre nyeuropæiske Sprog savner et særligt
æ-Tegn, og det er kun i de nordiske Sprog
(samt i Finsk, hvor Bogstaverne er ordnede
som i Svensk), æ (ä) har en egen Plads i
Alfabetet, idet Tyskerne regner ä som en Form
af a. I Nyislandsk betegnes æ-Lyd kun med
Bogstavet e, medens æ betegner en Diftong,
a^i, som er traadt i Stedet for fællesnordisk æ
og ø: mæla, mæle; bændur, Bønder. I dansk
og norsk Retskrivning raader der stor
Vilkaarlighed i Brugen af æ, idet æ-Lyd baade
betegnes med æ og e (bedst, Præst, tjene, læne).
Æ-Lyd er i Dansk og Norsk især opstaaede af
fællesnordisk æ (Omlyd af a og a): gæst,
urnordisk gastiR; væde, oldn. væta, afledt af
vátr, vaad; paa lignende Maade er jæ (je)
især opstaaet af fællesnordisk ia: hjælpe, oldn.
hialpa, Hjerte, oldn. hiarta; dernæst er en stor
Mængde æ-Lyd opstaaede ved Lydaabning af
oprindeligt e og e: bære, oldn. bera, lat. fero;
knæ, oldn. kné, lat. genu.
V. D.
Æakos [’æ’-], se Aiakos.
Æbelholt Kloster, for regelbundne
Augustinerkanniker, hørte til Danmarks betydeligste
Herreklostre. Grundlagt i 1. Halvdel af 12.
Aarh. stod Klosteret oprindelig paa den lille Ø
Eskilsø i Roskilde Fjord. Da Tugten her
imidlertid snart forfaldt, indkaldte Biskop Absalon
den for sin Lærom og kirkelige Iver bekendte
Pariserkannik Vilhelm for at genoprette
Ordenslivet, og han gjorde ham til Samlagets
Abbed (c. 1165). Vilhelm fandt dog hurtig
Forholdene paa dette afsides Sted lidet gunstige
til en Kloster stiftelse; da hertil kom Dyrtid,
Vanskeligheder ved Proviantering, ja endog
Fortrædeligheder fra Kannikernes Side,
besluttedes det at flytte Klosteret. Omtrent 1175
rejstes det saa paa en Grund midt mellem Arresø
og Hillerød, i Tjæreby Sogn, og fik Navnet
Æbelholt. Det var indviet til St. Thomas, men
kaldtes efter sin Nyskaber undertiden ogsaa
St. Vilhelm’s Kloster. Byggearbejdet har
sikkert været fremsat af al Kraft. Ikke desto
mindre maatte Kannikerne dog til en Begyndelse
nøjes med en Trækirke, og først 1210 blev
Stenkirken færdig. Under Abbed Vilhelm lagdes
Grunden til Klosterets store Velstand, takket
være især Absalon, der skænkede Kannikerne,
dels medens de boede paa Eskilsø. dels i
Æbelholt, hele Landsbyen Tjæreby med Kirke,
Freerslev Kirke, Gods i Gundsømagle, Jyllinge
o. fl. St., Bispetiende af Annise, Helsinge,
Alsønderup og Kregome Kirker m. m. Meget
højnede det dog ogsaa Samlagets Anseelse, at
Abbed Vilhelm efter sin Død 1203 regnedes for
Helgen og 1224 kaaredes hertil af Paven. Det
var maaske ogsaa med Vilhelm’s Bistand, at
det norske Augustinerkloster Kastello i Oslo
Stift blev grundlagt. I de følgende Tider
øgedes Klosterets Jordtilliggende meget, som dette
fremgaar af en i Script. rev. dan. trykt
Brevbog; navnlig erhvervede det adskilligt Gods i
Nordsjælland, men ogsaa paa fjernere Steder,
saaledes i Roskilde, Kjøbenhavn, ja selv i
Halland, fik det Besiddelser. Ret mærkeligt lyder
det derfor at erfare af et Brev fra 1324, at
Klosteret er tynget af Gæld; som medvirkende
Grund hertil anføres, at en ny Klosterkirke
skulde rejses, og at Klosteret som Følge af sin
Beliggenhed ved alfar Vej maatte modtage saa
mange Gæster. Paa Vilhelm’s Tid hedder det,
at der daglig bespises 100 Fattige og
Vejfarende, og at Kannikernes Antal var 25. — Efter
Reformationens Indførelse bestod Klosteret
endnu en Aarrække. 1544 fik en Verdslig det i
Forlening, men lige til 1560 styrede en Abbed de
gejstlige Forretninger. Ved den Tid er det
sikkert blevet ophævet, og 1561 nedbrødes Kirken;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0681.html
