Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Æbletræ - Æbleæter - Æbutia lex - Æcidie, - Æcæ - Ædel - Ædelfasan - Ädelfors Guldgruber - Ædelgran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
papirforede, tillukkede Kasser eller Tønder, der stilles
paa Gulvet i en tør Kælder. Er man nødt til
at anbringe Beholderne i overjordiske Rum,
maa de indpakkes i Dækkener eller lignende
af Hensyn til Frost. Holdbarheden forøges,
naar hver enkelt Frugt indpakkes i Papir,
dette maa især anbefales for finere
Frugtsorter. Tørvesmuld er et udmærket
Indpakningsmateriale for Æbler, der opbevares i Kasser
eller Tønder. Hver enkelt Frugt skal paa alle
Sider være omgivet af et tyndt Lag Smuld.
(Havebrugskandidat J. Jenssen.). P. F.
Æbleæter er valerianesurt Amyl,
C5H9O . OC5H11, og faas ved Destillation af
valerianesurt Natrium med Alkohol og
Svovlsyre. Det er en farveløs Vædske, der efter
Fortynding med Alkohol benyttes som Frugtæter
(s. d.).
(O. C.). S. P.
Æbutia lex, se Formularproces, S. 491.
Æcidie, d. s. s. Aecidium (se Rustsvampe).
Æcæ, se Troja, By i Lilleasien.
Ædel, dansk og norsk Kvindenavn, se Edel.
Ædelfasan, se Fasaner, Tavlen.
Ädelfors Guldgruber [’æ.dəlfårs-] i Alseda
og Ökna Sogne i Jönköpings Län, Sydsverige.
Her opdagedes 1738 en Guldforekomst, som
indkøbtes af Staten, der her oprettede Ädelfors
bolag. Arbejdet paabegyndtes 1739 og fortsattes
til 1822, men kunde ikke svare sig. Nye
Forsøg gjordes 1870, 1890, 1891—98 og 1915—16.
Guldet findes i Svovl-, Kobber- og Magnetkis,
der ligger i Kvartsgange i en mørk skifrig
Bjergart. Guldmængden udgør kun 2—3 g pr. t
Kvarts. En enkelt Gang indeholder 12 g pr. t
Kvarts. Der er ført Skakter ned til 234 m
Dybde. Med Ä. G. har ogsaa i senere Tider Klefva
Grube i Alseda Sogn været forenet. Den
opdagedes 1691 og bearbejdedes først for Kobber,
senere for Nikkel. Gruben var sidst i Drift
1914-19.
M. H-n.
Ædelgran (Ábies DC), Slægt af
Granfamilien, stedsegrønne Træer med spredte, paa
Grenene oftest 2-sidig udbredte, siddende Naale,
som efterlader et glat, rundt Bladar; Naalene
er flade, ved Grunden tilspidsende, paa
Oversiden mørkegrønne, paa Undersiden 2 hvidlige
Striber (Spalteaabninger) mellem Randene og
Midtribben, som er grønne. Enbo.
Hanblomsterstanden rakleformet, ofte mange paa samme
Gren, men hver i sit Bladhjørne (Fig. 1). De
unge Kogler sidder ligeledes spredte,
vedblivende oprette, cylindriske. Slægten omfatter
33 Arter, og ingen af dem er vildtvoksende i
Skandinavien; af de 5 europæiske Arter
forekommer 1 tillige i Afrika og 1 i Asien, som
desuden har 13 andre Arter; Amerika har 15
Arter. I Skandinavien dyrkes kun Almindelig
Æ. Abies pectinata DC. i nogenlunde stor
Udstrækning.
Alm. Æ.’s Hanblomst (Fig. 2) ligner
meget Rødgranens (se Gran), men
Støvknapperne springer op paa tværs (Fig. 3).
Hunblomsterstanden (Fig. 4) er cylindrisk med
talrige Dækskæl, som i Begyndelsen er meget
større end Kogleskællene (Fig. 5) og vedbliver
at rage ud over dem med den til sidst stærkt
tilbagekrummede Spids; inden for hvert
Kogleskæl sidder der 2 Æg, som begge udvikles til
Frø; dette er fast omsluttet af en Vinge; Æ.’s
Naale er udrandede i Spidsen, sidder efter
en Spiral, paa unge Træers Topskud i aaben
Stilling, paa ældre Træers tæt ligesom paa
Sidegrenene, hvor de desuden er 2-sidig
(kamformet) udbredte, saa den beløvede Gren bliver
flad; Naalene kan vedblive at leve i over 10
Aar. Knopperne er kortere og tykkere end
hos Rødgran, dækkede af temmelig tykke,
glinsende brunlige Skæl og ofte ved Grunden
overtrukne med Harpiks; de indre hindeagtige
Knopskæl ses først ved Løvspringet og dækker
da en Tid det spæde Skud som et
silkeglinsende Slør; paa Hovedaksen sidder de øverste
Sideknopper endnu tættere samlede end hos
Rødgran, medens der kun er faa og smaa
Knopper ned ad Skuddet; paa Grenene er der
oftest kun 2 (ved kraftig Vækst 3)
Sideknopper lige under Endeknoppen; rudimentære
Knopper (»sovende Øjne«) er hyppigere og
mere levedygtige hos Æ. end hos Rødgran.
Vaarskuddet udvikler sig hurtig til fuld
Længde, Topskuddet kommer samtidig med
eller endog lidt før Sideskuddene; det dannes
af lutter korte Stængelstykker, i Begyndelsen
blødt og meget skørt, først sent paa Sommeren
for veddet; Overfladen er frisk grøn, glat, ofte
med rustbrune, fine Haar, som snart falder af,
hvorefter Skuddet bliver graaligt. Sommerskud
er sjældne og skyldes oftest Forstyrrelser i
Væksten. De unge Grene saavel som Toppen
kan i mange Aar vedblive at bære Naale;
Kransgrenene sidder under en omtrent ret
Vinkel ud fra Stammen og er meget mere
fremtrædende end de spredte Grene; Dværggrene
forekommer som hos Rødgran kun ifølge et
Angreb og danner da ligeledes »Troldkoste«.
Vanris er sjældne, men dog hyppigere end hos
Rødgran. Stammen gaar udelt fra Rod til
Top og er mere jævnfør end hos noget andet
Naaletræ. Roden har vel almindeligvis en
fremtrædende Midterakse, men Siderødderne
spiller dog ogsaa en stor Rolle; som Helhed
gaar den kendelig dybere end Rødgranens
Rod. Hyppig hos Æ. er Sammenvoksning
mellem Rødder fra forskellige Træer, som
medfører, at Stødet kan vedblive at leve og danne
Ved, længe efter at Træet er afhugget.
Barken holder sig længe glat, kun med smaa,
bløde Buler, som indeholder Harpiks; omkring
ved det 50. Aar dannes der flade Furer, som
efterhaanden udvider sig, saa der opstaar
kantede eller rundagtige, uregelmæssige
Barkskæl. Som Helhed er Barken noget tykkere
end hos Rødgran, i Begyndelsen brunlig,
senere hvidgraa af fine Skorpelaver. Veddet
ligner meget Rødgranens, men indeholder
næsten ingen Harpikskanaler; de talrige
Marvstraaler indeholder hver kun 1 Lag Celler;
undertiden dannes der en svagt graabrun Kerne.
Æ. blomstrer samtidig med Løvspringet;
det Hylster, som har omfattet Hanblomsten
ved Grunden, bliver siddende efter
Bestøvningen; de afblomstrede Smaagrene falder ofte af
i stor Mængde. Koglen (Fig. 6) bliver
10—16 cm lang og er ofte klæbrig af Harpiks; den
modnes i Septbr—Oktbr, og kort Tid efter
falder baade Kogleskæl og Frø til Jorden, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
