Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskab (VII. Ægtefællers Arveret og uskiftet Bo) - Ægteskab, Børn uden for - Ægteskabsbrud - Ægteskabsløfte - Ægteskabsordinans - Ægteskabspligt - Ægteskabssager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udviklet sig lignende Regler som hos os om
uskiftet Bo med Livsarvinger. I Udkastene til
Ægteskabslov af 1918 havde Danmark og Norge
i Forening udarbejdet næsten ensartede Regler
herom. I norsk Lov (1927) om uskiftet Bo er
Udkastet nu ført ud i Livet. Norge har endnu
ikke omordnet selve Ægtefællens Arveret eller
givet nye Regler, der som hos os (delvis) kan
overflødiggøre de ogsaa i Norge saa hyppige
gensidige Testamenter mellem Ægtefæller.
Sverige har aldrig kendt en lovordnet
Hensidden i uskiftet Bo med Livsarvinger og tilsigter
ikke at indføre det. En lignende praktisk
Ordning har man dog i Livet ofte søgt efterlignet
dels igennem den Førstafdødes almindelige Ret
til at disponere frit over Halvdelen af sin
Formue, dels ved et frivilligt Arrangement paa
Skiftet mellem den Efterlevende og
Livsarvingerne. Svensk Ret kender endnu ikke til vort
nye uskiftede Bo med Udarvinger, men
»lagberedningen« har (1925) afgivet et almindeligt
Udkast til nye Regler om Arv efter Loven (»lag
om arv«). Heri tilsikres der den Efterlevende
Ret til at beholde hele Fællesboet under sin
Raadighed. Ved dens Død er det ogsaa kun
Førstafdødes 2. Arveklasse, der tager Arven
efter ham; men i øvrigt gennemføres Reglerne
i vigtige Retninger anderledes end hos os.
(Litt.: V. Bentzon, »Den danske
Familieret« [1916], »Familieretten«, I [1924] og II
[1926], »Tillæg til Arveretten« [1926]).
V. B.
Norsk Lov om Indgaaelse og Opløsning
af Ægteskab af 31. Maj 1918 bestemmer i § 18:
Lysning kan undlades, hvis en af Parterne
ligger paa sit Dødsleje. Naar det ellers vil være
til stor Ulempe at opsætte Ægteskabet, kan
Fylkesmanden give Samtykke til, at
Lysningsfristen forkortes, eller at al Lysning undlades.
K. Ø.
Ægteskab, Børn uden for, se Børn.
Ægteskabsbrud, se Hor og Ægteskab
III og VII C.
Ægteskabsløfte, se Forlovelse og
Ægteskab II.
Ægteskabsordinans kaldes i Almindelighed
den af Frederik II 19. Juni 1582 udstedte
Ordinans om Ægteskabssager, der nærmere
ordnede Spørgsmaalet om Indgaaelse og
Ophævelse af Trolovelse og Ægteskab. I den senere
Middelalder havde disse Spørgsmaal henhørt
under den kanoniske Ret, og Ægteskabssager
havde fundet deres Afgørelse ved de kirkelige
Domstole, men dette hørte ved Reformationen
op, idet den kanoniske Rets Gyldighed ikke
længere anerkendtes, og der oprettedes
særlige Ægteskabsdomstole, de saakaldte
Tamperretter (s. d.). Disses Praksis var imidlertid
foreløbig meget usikker, da de manglede en
sikker Rettesnor at dømme efter, og det var
for at raade Bod herpaa, at Æ. udkom. Til
Udarbejdelse af den sammenkaldte Kongen 1579
et Møde af Superintendenterne samt nogle
Rigsraader og Professorer ved Universitetet, og det
er vistnok en af de sidste, nemlig Teologen
Niels Hemmingsen, der er Ordinansens
Hovedforfatter, hvorfor navnlig taler, at dens
Indhold for en væsentlig Del er taget af et af
ham 1572 udgivet Skrift om Ægteskab og
Skilsmisse. Æ. gav for første Gang inden for dansk
Ægteskabslovgivning Udtryk for den
protestantiske Kirkes Opfattelse, bl. a. ved at anerkende
og nærmere ordne Adgangen til Skilsmisse.
Dens Indhold gik senere for største Delen
ligefrem over i D. L. 3—16, og meget af det har
været gældende Ret, indtil L. 30. Juni 1922
gav helt nye Regler om Ægteskabs Indgaaelse
og Opløsning.
P. J. J.
Ægteskabspligt, se Ægteskab V, A. og B.
Ægteskabssager. Ifølge Christian V’s
Danske Lov behandledes Æ. af
Tamperretterne, der i hvert Stift holdtes 4 Gange
aarlig og beklædtes af Stiftamtmanden og de
nærmest boende lærde Mænd eller Sognepræster.
For Kjøbenhavn og Sjællands Stift fungerede
Konsistorium i Forbindelse med
Stiftamtmanden som Tamperret. Fra disse Retter
appelleredes til Højesteret. Ved Forordning 15.
Juni 1771 ophævedes Konsistoriums
Domsmyndighed i Æ. og overgik til Hof- og Stadsretten.
Ved Forordning 1. Decbr 1797 afskaffedes alle
Tamperretterne, og Æ. henlagdes til de
almindelige Underretter med sædvanlig Appel. Ved
Behandlingen af Æ. gjaldt i visse Henseender
særlige Regler, sigtende til at beskytte det
Offentliges Interesse i, at Ægteskaber ikke
ophævedes uden lovlig Grund, men i øvrigt
spillede disse Sager før Ægtskabsloven
af 30. Juni 1922 ingen synderlig praktisk
Rolle, fordi Forholdene efterhaanden havde
udviklet sig saaledes, at Skilsmisse næsten
altid skete ved kongelig Bevilling. Heri indførtes
en fuldstændig Forandring ved den nævnte Lov,
og en anden Lov af samme Dato om
Ændringer i Retsplejeloven indeholdt
bl. a. en ny Affattelse af dennes
Kapitel 42, der omhandler Æ. I det følgende
gives en kort Fremstilling af Hovedtrækkene i
den nugældende Ordning.
Æ. er ifølge Retsplejelovens § 448 Sager om
Ægteskabs Omstødelse,
Separation eller Skilsmisse, eller Sager, der
anlægges til Erhvervelse af Dom for, at et
Ægteskab bestaar eller ikke bestaar.
Ægteskabssag kan som Hovedregel kun anlægges af
den, der paastaar at være eller ikke at være
Ægtefælle, eller som søger sit Ægteskab
omstødt eller opløst. I visse Tilfælde (Blodskam,
Bigamo) kan eller skal dog Sag til Omstødelse
af et Ægteskab anlægges af det Offentlige
og da efter Strafferetsplejens Regler. I saa Fald
skal begge Ægtefæller stævnes som Modparter.
Æ. kan anlægges her i Landet,
saafremt Sagsøgte har Bopæl her eller begge
Ægtefæller har dansk Indfødsret eller
— naar de ikke har Indfødsret i samme Land
— deres sidste fælles
Statsborgerret var dansk; endvidere, hvis deres
sidste fælles Bopæl var her, og den Sagsøgte har
forladt den anden imod dennes Villie og uden
fyldestgørende Grund eller har forandret
Bopæl, efter at Skilsmisse- eller Separationsgrund
var opstaaet. Sagen anlægges paa det Sted,
hvor Sagsøgte har sit Hjemting. Hvis
Sagsøgte har forladt Landet, eller det
ikke vides, hvor han er, anlægges Sagen paa
det Sted, hvor Ægtefællerne havde deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
