Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægypten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
byggede man (1835) den mægtige Barrage du
Nil, som ved Grunden af Deltaet gaar over
baade Rosette- og Damiette-Armen. For at
forøge det Areal, hvorpaa man kan dyrke
Bomuld, som nu er Æ.’s vigtigste Produkt, er
Helaarsvandingen efterhaanden indført i hele
Mellem-Æ. og Fajûm ved Hjælp af flere
storslaaede Dæmningsanlæg. Det mægtigste af disse
Anlæg er den af Englænderne 1898—1902
byggede Dæmning ved Assuan; efter en Forhøjelse
1912 til 46 m har Reservoiret en Kapacitet
paa 2423 Mill. m3 og danner en Sø, som naar
300 km op ad Nil-Dalen. Længere nede ad
Floden forsyner Esna-Dæmningen et stort Areal
med Vand hele Aaret. Assiut-Dæmningen
forsyner gennem Ibrahimije-Kanalen Mellem-Æ.
og Fajûm. Ved Zifta har man (1903) bygget
en Dæmning over Damiette-Armen. Hele Æ.
fra Middelhavet til Assiut med Undtagelse af
højre Nilbred oven for Kairo har nu
Helaarsvanding. Oven for Assiut anvendes endnu
den gamle Metode.
Naar Nilen begynder at falde i November,
og Omraadet er gennemvædet, lukkes
Assuan-Sluserne, saavel som de øvrige Dæmninger.
Naar Nilvandstanden i April og Maj bliver for
utilstrækkelig, aabnes for Reservoirerne, idet
man dog maa økonomisere stærkt med Vandet,
indtil Floden atter begynder at stige. En
særlig Myndighed sørger for Fordelingen af
Vandet.
Rai Markerne, som direkte naas af Nilens
Oversvømmelser, tilsaas, saa snart Vandet har
trukket sig tilbage. Den fugtige Jordbund pløjes
ikke; med en Træstamme, som rulles hen over
Markerne, trykkes Kornene ned i Jorden. Paa
disse Marker saas Hvede, Byg, Linser og
Bønner som Vinterafgrøde, og der tages kun
denne ene Afgrøde om Aaret. Saaledes foregaar
Landbruget endnu i Øvreægypten. Paa de
kunstigt vandede Marker nøjes man ikke dermed.
Man tager her først en Vinterafgrøde
(Oktbr—Apr.), derefter en Sommer af grøde
(Apr.—Aug. eller Oktbr) af Durra, Bomuld, Sukker
og Ris; enkelte Steder tages endog en
Efteraarsafgrøde af Majs eller Hirse. Dog er aldrig
hele Arealet tilsaaet 3 Gange aarlig; nogle
Steder ligger det hen som Brakjord.
Sharaki Markerne pløjes, d. v. s. behandles
med den yderst primitive ægyptiske Plov, der
er den samme, som man brugte for 5000 Aar
siden, og hvormed man kun kan kradse lidt
op i Jorden. Rai Markerne, som kun afgiver
een aarlig Afgrøde, behøver ikke Gødning;
Nilslammet afsættes her i saa stor Mængde, at
det kan tilføre Jorden tilstrækkeligt af ny
Næringsstoffer; Husdyrgødningen bruger man
derfor til Brændsel. Anderledes paa de
helaarsvandede Marker; her tilføres kun meget ringe
Dynd, og Dyrkning finder Sted hele Aaret.
Trods sin store Frugtbarhed vil Jorden derfor
efterhaanden udmattes, særlig efter at man har
begyndt paa Dyrkning af Bomuld og
Sukkerrør; disse to Planter, der i det sidste halve
Aarhundrede har vundet stor Udbredelse,
udpiner Jorden, saa Gødning er nødvendig. De
hensmuldrende Ruinhobe af soltørrede Lersten
indeholder indtil 12 % Salte og leverer et
vigtigt Gødningsmateriale; dette Forraad
udtømmes efterhaanden, men Æ. har rige
Fosfatlejer ved det Røde Hav, f. Eks. ved Sofaja
Bugten.
Majs er den Kornsort, der optager det
største Areal, omtrent det samme Omraade som
Bomulden indtager. Derefter kommer Hvede,
samt i noget mindre Maalestok Byg, Hirse og
Ris. Desuden dyrkes Bælgplanter paa store
Arealer samt Løg. Æ. er fattig paa Træer;
efter Midten af forrige Aarhundrede er man
begyndt at plante en Del. Blandt
Frugttræerne er Daddelpalmen vigtigst; den vokser langs
Nilen og i Oaser mod V.; paa sandet Jord i
Nedreægypten gødes Træerne med Duegødning.
Fra Omegnen af Luksor mod S. vokser
Dumpalmen, af hvis haarde Nød man laver
Knapper o. a. I Deltaet er man begyndt at dyrke
Mangotræer for Mangoblommernes Skyld.
Vindruer trives udmærket, men Vinen kan ikke
konkurrere med de andre Middelhavsvine.
Oranger, Mandariner og Granatæbler dyrkes
meget; Citroner sjældnere. Som i alle
islami-tiske Lande er Bonden ikke Ejer af Jorden,
men kun Forpagter under Staten. Vældige
Areal-er ejes af Storgrundejere, Moskeer og
Skoler; ogsaa store Selskaber, saaledes
Sues-Kanal-kompagniet, har udstrakte Besiddelser.
Jorden er for kostbar til, at Kvægavl kan
udvikles i større Stil. I Øvreægypten
spiller Faar og Geder og i Nedreægypten
Hornkvæg den største Rolle. Som Trækdyr for
Vogn, Plov og Sakijeh og som Malkedyr
anvendes baade Okser og Bøfler; de sidste har
vist sig meget modstandsdygtige mod
Kvægsygdomme og fortrænger derfor de første. Som
Ride- og Lastdyr bruges den enpuklede Kamel,
Æsel og Hest og i Ørkenen næsten udelukkende
den første. Jagt spiller ingen økonomisk Rolle
i Æ.; den drives væsentlig kun som Sport af
Turister. Fiskeriet har derimod Betydning
i Birket-el-Kerun samt i Deltalagunerne, særlig
i Mensaleh-Søen.
F. Jäger anfører fra Deltaet følgende Skema
over en Dyrkningsrække, hvorved man opnaar
at faa Høst 5 Gange i Løbet af 3 Aar:
| Bomuld eller Sesam. | Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November | 1. Aar |
| Bersim (Kløver) eller Bønner Linse, ærter | December | |
| Januar Februar Marts April Maj | 2. Aar | |
| Brak eller Ris eller Majs | Juni Juli August September Oktober | |
| November | ||
| Hvede, Byg. | December | |
| Januar Februar Marts April Maj | 3. Aar | |
| Ris eller Majs eller Brak | Juni Juli August September Oktober | |
| Bersim (Kløver). | November December | |
| Januar Februar | 1. Aar |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
