Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægypten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(sentægyptisk) šasu ɔ: Beduiner, Hyrder.
Herfra stammer det af ældre Ægyptologer hyppigt
anvendte Navn »Hyrder« om dette Folk; i
Virkeligheden betyder Navnet: »Herskere over
fremmede Lande« af haq, som Manetho har
fortolket rigtigt, og šos, der er den sene Form
af et oprindeligt h’swt ɔ: fremmede Lande.
Samtiden betegnede dem som Asiatere, den
nærmeste Eftertid med foragtelige Navne som
f. Eks. Pesten, de urene etc. Hyksos, der kun
i ringe Tal trængte ind i Nildalen, var et
Blandingsfolk, Hovedmængden var Semiter
(Navne som Jakob-her ɔ: Jakob-el, Anat-her),
desuden kan der spores anatoliske og maaske
ægæiske Elementer. Indvandringen af Hyksos
i Æ. er ikke en isoleret Begivenhed, men en
Følge af de store Folkevandringer i Forasien
i Begyndelsen af det II Aartusinde f. Kr., der
hænger sammen med Indoeuropæernes
Fremtrængen mod Øst.
Det raa Barbarfolk (Beduiner), om hvis
Hærgninger den ægyptiske Tradition og
Indskrifter beretter, besatte uden Modstand store
Dele af Æ. Erobrerne bragte Hesten til Æ. og
besad i Stridsvognen et frygteligt Vaaben, hvis
Betydning Æ. hurtigt lærte. Kun i Syd herskede
tributpligtige, halvsuveræne ægyptiske
Smaafyrster. Hyksos’ Hovedsæde var Deltaet
(Græsgange til deres Hjorder!); her maa ogsaa
Borgen Avaris (ægyptisk Hat-waret) søges.
Hurtigt blev Hyksos besejrede af den
ægyptiske Kultur, deres Konger antog Faraonernes
Titler og betragtede sig som disses Arvinger.
Æ.’s Historie er meget dunkel under deres
Herredømme. Monumenternes Stil og
Indskrifternes Sprog viser, at det kun er et
relativt ringe Tidsrum, der kan tilskrives
denne Periode. Manetho’s Meddelelse om, at
den har varet 510 Aar, er uden Basis, og
sammenlignende Studier mellem ægyptisk,
babylonsk og ægæisk Arkæologi og Historie giver
det Resultat, at længere end 150—200 Aar kan
Hyksosherredømmet ikke have bestaaet. De
mange kendte Navne paa Hyksoskonger tyder
paa en fortsat urolig Periode. (M. Pieper,
»Die Könige Ägyptens zwischen dem mitteleren
und neuen Reiches« [Berlin 1904]).
Hyksoskongen Khian’s Navn findes paa Monumenter uden
for Æ., en større Løve i Babylon og paa nogle
Smaasager paa Kreta. Heraf har man villet
slutte sig til et stort Hyksosrige, i Lighed med
Mongolernes i den senere Middelalder;
rimeligere er det dog at antage, at de nævnte
Sager hidrører fra Handelsforbindelser.
I den af Hyksos uafhængige Del af Æ.
stredes Fyrsterne om Overmagten, de mægtigste
var Herskerne i Theben og Nekhbet
(el-Kab); til sidst samledes Magten hos de
thebanske Fyrster (Manetho’s 17. Dynasti), som
derefter snart kom i Kamp med Hyksos, hvis
Herskere paa denne Tid bar Navnet Apopi. I
denne Krig var Ægypterne lang Tid kun lidet
heldige; Sekenre faldt i Kampen, under Kames
vendte Lykken sig, og da Ahmes (græsk
Amosis) ved 1588 besteg Thebens Trone, var de
Fremmedes Magt stærkt reduceret, og
Indtagelsen af deres Hovedborg, Avaris, befriede Æ.
fra Fremmedherredømmet. (Jfr. W. Max
Müller, »Studien zur vorderasiatischen
Ge-schichte«, I, Berlin 1898 = Mitteilungen d.
vorderas. Gesellschaft, III Bd, 3. Hæfte; Art.
»Hyksos« og den der anførte Litt.).
Saavel Manetho som den moderne Forskning
lader Ahmes’ Sejr over Hyksos danne Epoke i
Æ.’s Historie. Den første ved at lade ham
være Grundlæggeren af et nyt Dynasti (det 18.
Dynasti), den sidste ved at lade et nyt Afsnit
af Æ.’s Historie, »det nye Rige« (»den yngre
Thebentid«) begynde med denne Begivenhed.
I det nye Rige er Lensstaten forsvunden.
Forvaltningen er atter som i Pyramidetiden
centraliseret; Hæren og Præsteskabet faar
overvejende Indflydelse i Staten. De oprivende
indre Kampe og Krigen mod Hyksos havde
udryddet det mellemste Riges Lensadel.
Thebanske Fyrster havde erobret Æ. ikke blot fra
Hyksos, men ogsaa fra de indfødte Herskere.
Kongens Stilling svarer nu ganske til
Herskerens under det gamle Riges Storhedstid; han
er ikke som under det mellemste Rige en Art
Stormændenes Ligemand (primus inter pares),
han er atter den enevældige Konge. Dette
giver sig bl. a. Udslag i Successionsordningen,
hvor Tronfølgernes Medregentskab for at sikre
Tronen i Dynastiet afløses af den legitime
Arvefølge, som havde været den herskende
under det gamle Rige. Landet var atter Kongens
Ejendom, og i Provinserne findes nu i Stedet
for de feudale Fyrster og Grever kgl.
Embedsmænd, der var stærkt afhængige af Kronen;
de lønnes ikke med Jord, men ved
»Naturalgage«. De gamle Titler vedbliver at bestaa,
men som i Europa ved Overgangen mellem
Middelalder og Nytiden bliver de Hoftitler,
Adelen forliger sig med Kongedømmet, som
giver den de høje Embeder og forlener den
Værdighed; ved Siden af den gamle Adel
træffes nu en Embedsadel og en Hofadel.
Theben bliver atter Æ.’s Hovedstad, og
Rygtet om dens Pragt og Glans breder sig langt
uden for Æ. (Jfr. Homer, Od. 9, 383 f.;
Jeremias 46, 25, Ezechiel 30, 14 ff.). Byen bliver
Sæde for det centraliserede Æ.’s
Administration.
Heller ikke under det nye Rige bliver det
centraliserede Styre varigt bestaaende, en Følge
af den i Æ. herskende Naturalhusholdning.
Opløsningen hidrører denne Gang fra
Hierarkiet og Militærkasten, der ved at blive Herrer
over Jorden, det første med Fritagelse for al
kgl. Myndighed (Immunitet), borttager Grunden
under Kongedømmets naturaløkonomiske
Organisation og dermed Basis for den
centraliserede Administration af Landet.
Den ægyptiske Politik under det nye Rige, i
hvilken Forholdet til Udlandet indtager en
særdeles fremskudt Plads, medfører en
Forskydning i Farao’s forfatningsmæssige Stilling.
Hans Virksomhed koncentrerer sig om Hæren
og Udenrigspolitikken. Den indre Styrelse blev
overdraget til Storvesiren, der tillige var
Guvernør i Theben og havde Del i Retsplejen.
Under det nye Riges første Aarhundreder
udfoldede Æ. en mægtig militær Ekspansion med
den Hensigt at ville danne et Bolværk af en
ægyptisk »Interessesfære« i det sydlige Syrien,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
