Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - ægyptisk Arkæologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Modsætning til I. Kultur indeholder II. kun
faa Vaaben og viser Fattigdom paa Former.
De enkelte Pilespidser har alle Tværæg,
Køllehovederne, hvor Pæreformen er
fremherskende, er af Kalksten. Det ægyptiske Flintearbejde,
der viser saa smukke Former under I., naar
under II. en Fuldkommenhed, som ikke
kendes fra noget andet Sted i Verden. De tynde
Klinger har en ved Afspaltning, der har
efterladt parallelle Ar, jævnet Overflade. Æggen er
fint savtandet. Knivene viser et fint buet
Omrids (Fig. 15); i første Kultur forekommer
Dolke- eller Spydblade med svagt udbuet eller
kløftet Od; den Del af Bladet, som skjultes af
Skæftningen, var grovere tildannet. Flere af
disse Stykker har maaske været skæftet som
Haandvaaben, ikke anvendt som Spyd.
Blandt Smaafund fra II. opviser denne en
Række nye Ting og Former: Kamme, i denne Tid
karakteriseret ved korte Tænder, i Modsætning
til Kammene fra I., der har lange Tænder;
forskelligt formede Skeer af Elefanttand og Ben,
Kar af Fajance (om denne se nedenfor), smaa
Dyrefigurer (Amuletter), Perler af Lapis Lazuli
og Knive af Obsidian.
Det forhistoriske Ægypten var ikke isoleret.
Om libysk Indflydelse har der været Tale
ovenfor. Fund af fremmed Keramik viser livlig
Forbindelse med Syrien (Import af Olie),
Obsidianen peger mod Ægæerhavets Øer (Melos var
Centrum for Frembringelsen af denne Stenart,
der mange Steder erstatter Flint), og
Lazurstenen viser Vej mod Eufratlandene.
Hvor de to Kulturer mødtes i Ægypten, er
der opstaaet en Vekselvirkning mellem dem;
den II. Kulturs endelige Sejr over den I. viser
(som Fundene med de talrige differentierede
Genstande) den II.’s Overlegenhed. Intet Sted
er der et Brud, som betegner denne Sejr.
Talrige Kulturelementer (hvid-indlagt Keramik,
skæggede Idoler etc.) forsvinder, fortrænges i
Syden af den nordlige Kultur. Til Gengæld
forekommer den udpræget sydlige black and
read pottery, ligesom den rødpolerede Vare til
den protohistoriske Tid. Blandingen af
Kulturelementer træder tydeligt frem ved
Sminkepaletterne. Den historiske Tids Pragtstykker
(Fig. 16—17) er fremkommet under Indflydelse
af Sydens rhombeformede, de fælles
dyreformede og Nordens reliefprydede Typer.
Om Urtidens Ægyptere giver Gravfundene
ikke noget tydeligt Billede; den første Kulturs
Bærere var et Jægerfolk, hvis Hovedvaaben
var Bue og Pil, den anden Kulturs Folk turde
have været Kvægavlere. Husdyr var Hunden,
Faar og Geder. De ældste Boliger var Hytter af
Vidjeværk og Nilslam, udstyret med Sivmaatter,
en Boligform, der til alle Tider har
forekommet i Ægypten, og som ikke er ualmindelig i
Nutiden blandt Fellahernes Hytter (Fig. 18).
Fra sen forhistorisk Tid er bevaret en
Lermodel af et Hus, ganske svarende til moderne
ægyptiske Huse af brændt Tegl. I den øvre
Del af Bagsiden er anbragt smaa firkantede
Vinduer, hvorigennem der tilføres Huset Lys
og Luft (Fig. 19). (J. de Morgan, La
Préhistoire orientale II, L’Egypte et l’Afrique du
Nord [Paris 1926]; A. Scharff, »Grundzüge
der ägyptischen Vorgeschichte« [Leipzig 1927,
Litteraturhenvisninger]).
Om ægyptisk Skulptur i historisk Tid
jfr. Billedhuggerkunst. Til Orientering
Hovedpunkterne af Udviklingslinierne af den
tidlige historiske Skulptur — Overgangsformen
fra forhistorisk til historisk Kunst. Fra I.
forhistoriske Kultur forekommer blandt Fundene
fra Nagada og Abydos Figurer af Ben og Ler,
og allerede fra Badarikulten haves Prøver paa
de senere hyppige Kvindefigurer i Ben.
Typeadskillelserne er betinget af Materialet, Ben
giver slanke Former, Figurerne af Nildynd er
grovere og virker ved den mere summariske
Udførelse primitivere, Ansigtet er ikke
gennemarbejdet, Hovedet er kuglerundt. Af
Menneskefigurer findes baade Kvinder og Mænd, de
første, tatoverede, med Kønsdelene fremhævet som
en indpunkteret Trekant, findes nedlagt i
Gravene som den Dødes Konkubiner in effigie;
Mandsfigurerne bærer Fallostaske af Læder.
De ældste egentlige Statuer er de uformelige
raa Kolossalfigurer af Frugtbarhedsguden Min;
Lemmerne er ikke adskilt fra Kroppen, kun
de groveste Detailler er antydet. Et Hovedstykke
i tidligere ægyptisk Kunst er Kongehovedet,
gengivet i Fig. 20, hvor en levende Model
har været Forbilledet. Den fragmenterede
Elfenbensstatuette af den gamle Konge, indhyllet
i en Kappe bræmmet med dekorativ Bort, er
noget yngre (Fig. 21). Den tidligere
Reliefkunst træder tydelig frem i de figurlige
Fremstillinger paa Paletterne. Arbejdet er realistisk,
men tungt, Muskulaturen træder frem med
overdreven Kraft. Højdepunktet naar denne
Kunst i Kong Narmer’s store Mindepalet. En
fuldt kunstnerisk gennemarbejdet Komposition
viser to Giraffer staaende paa hver Side af et
Palmetræ. (J. Capart, Les débuts de l’art
en Égypte [Bryssel 1904], ogsaa engelsk
Oversættelse Primitive Art in Egypt [London 1905]).
Ægyptisk Arkitektur, jfr.
Bygningskunst. Templerne har deres
Oprindelse i smaa Hytter af Ler eller Nildynd.
Afbildninger af Guden Mins Kapel viser
Konstruktionen af disse. Hytten var aaben paa en
Side, Taget hvælvet, skraanende bagtil, fortil
prydet med 2 eller 4 bøjede Prydelser
(Elefanttænder!), foran den stod 2 Master; det hele
var omgivet med et Palisadeværk. (Fig. 22)
Det ældste bevarede Tempel er Sfinxtemplet
ved Giseh fra 4. Dynasti. Planen er ganske
i simpel; Templet i Hovedtrækkene en Hal af
hosstaaende Form
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
