Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ælm - Ælmefamilien - Ælnoth - Æltemaskiner - Älvkarleby - Älvsborgs Län - Æmeltorp, Henrik - Æmilianus - Æmilius Paulus - Æmter - Ænder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Barkebrød«, som man spiste i Nødaar. — I
dansk Skovbrug dyrkes Æ. egentlig ikke, i
alt Fald ikke i selvstændige Samfund, hele
Afdelinger; af og til er den bleven brugt til
Efterbedring paa smaa Pletter i Bøgeopvækst og
til Underplantning under Eg, idet den taaler
Skygge nogenlunde godt. Ofte bruges den uden
for Skovene i Læbælter og som Allétræ,
ligesom den egner sig godt til Brug i Parker som
fritstaaende Træ,
De to andre Arter, Smaabladet Æ. (U.
campestris Spach.) og Skærmblomstret
Æ. (U. effusa Wildenow), som ofte findes
dyrkede i Haver og Parker ogsaa i Norge, afviger
kun lidt fra den her omtalte Art, og der har
overhovedet været en Del Usikkerhed i
Artsbestemmelsen for Æ., idet disse varierer meget.
Saaledes har adskillige Botanikere opstillet
Korkælm som en særegen Art, men dette
opgives nu, da fremtrædende Korkdannelse kan
forekomme hos baade montana og campestris.
(Litt.: O. G. Petersen, »Forstbotanik«;
Wilhelm & Hempel, »Die Bäume und
Sträucher des Waldes«; Willkomm,
»Forstliche Flora«).
C. V. P.
Ælmefamilien (Ulmaceæ), tokimbladede og
frikronede Planter af Nældeblomstredes Orden,
Træer eller Buske uden Mælkesaft, med
toradede, hele og ofte skæve Blade, der har
affaldende Akselblade, og smaa Blomster i
Hoved eller Skærm. Blomsterne er tvekønnede og
har et 4- eller 5-talligt, klokke- eller
tragtformet Bloster; Støvvejen er 2-bladet. Frugten er
enten en vinget Nød (Ælm) eller en Stenfrugt
(Celtis). Familien tæller c. 120 Arter, mest i
Troperne, men ogsaa i nordlig og sydlig
tempererede Egne. Den for Nordeuropa vigtigste
Slægt er Ælm (s. d.).
A. M.
Ælnoth [’ælnåð], engelskfødt Munk i St.
Knud’s Kloster i Odense; han affattede der c.
1120 et anseligt og betydningsfuldt Skrift om
Knud den Hellige’s Liv og Død, hvilket i
mange Maader er Hovedkilden til Knud’s Historie.
Skriftet er tilegnet Kong Niels; det er affattet
i Datidens sædvanlige, noget svulstige, lærde
Stil, men røber en forholdsvis uhildet Dom
over Knud af sligt et Helgenlevned at være og
er i det hele et Værk af en dannet og belæst
Mand. Det er udgivet af Gertz i Vitæ
sanctorum Danorum (1908—12) og oversat i: H.
Olrik, »Danske Helgeners Levned« (Kbhvn
1893—94). (Litt.: »Hist. Tidsskr.«, 6. R. IV, 7. R.
III, 8. Rk. VI); M. C. Gertz, »Knud den
Helliges Martyrhistorie« [1907]; »Hist. Tidsskr. f.
Skåneland« VI [1915-16]).
J. O.
Æltemaskiner til Blanding af forskellige
Stoffer i dejglignende Tilstandsform
konstrueres i en Mængde forskellige Udførelsesformer,
af hvilke en Del er beskrevne under Brød.
Der er ogsaa konstrueret Æ., ved hvilke een
eller to næsten lodret anbragte Arme
bearbejder Dejgen paa lignende Maade som Armene
ved Haandarbejde, medens man dog til f. Eks.
Ler og til Dels ogsaa til Brød hovedsagelig
anvender Æ., ved hvilken Dejgen bearbejdes
ved Hjælp af Skruer.
K. M.
Älvkarleby [’ælv-], se Elfkarleby.
Älvsborgs Län [’ælvsbårjs-], se
Elfsborg Län.
Æmeltorp, Henrik, nordtysk Stormand,
der i 1252 optræder i Danmark som den
nyvalgte Kong Christoffer’s Modstander, plyndrer
Møen, besætter Skjelskør og slaar Christoffer
paa Flugt, da han søger at indtage denne By;
men Aaret efter bliver han atter jaget ud af
Landet. Mulig stod han i de holstenske
Grevers Sold, men herom vides intet bestemt.
(Litt.: »Hist. Tidsskr.«, 7. Rk., I).
J. O.
Æmilianus, Tilnavn til den yngre Scipio
Africanus (se Scipio 5), en Søn af den
nedenfor nævnte Æmilius Paulus 2.
H. H. R.
Æmilius Paulus, romerske Statsmænd, 1)
Lucius Æ. P. besejrede i sit første Konsulat
(219 f. Kr.) Illyrerne og triumferede over dem.
I sit andet Konsulat (216) fik han sammen
med Varro Kommandoen over Hæren mod
Hannibal. Han ønskede stadig at undgaa Slag;
men da hans Kollega satte igennem, at man
skulde prøve Vaabenlykken, led Romerne det
frygtelige Nederlag ved Cannæ, hvor Æ. P.
faldt. 2) Lucius Æ. P., foregaaendes Søn,
kæmpede som Konsul (182) mod Ligurerne. I
Krigen mod Makedonien blev han anden Gang
Konsul (168) og vandt som saadan den store
Sejr ved Pydna. Derefter ordnede han
Forholdene i Makedonien, hvorved han udviste
baade Strenghed og Klogskab, og vendte
endelig tilbage til Rom med den fangne
Makedonerkonge Perseus og et umaadeligt Bytte. I Rom
fejrede han en Triumf, men havde den Sorg
ved samme Tid at miste to af sine Sønner;
to andre Sønner, deriblandt Scipio Africanus
den Yngre, var tidligere adopterede ind i
andre Familier. Han døde nogle faa Aar efter.
Æ. P.’s Levned er beskrevet af Plutarch.
H. H. R.
Æmter, et Eventyr (dansk Folkemaal).
Ænder, Andefugle (Lamelliróstres,
Ánseres), kaldes en Fuglegruppe, der omfatter
alle Arter af Ænder, Gæs og Svaner, i alt
omkring 200; undertiden regnes ogsaa herhen
Familien Palamedeidæ (Hyrdefugle), som i
hvert Tilfælde er den skarpt afsondrede
Gruppes nærmeste Slægtninge. Æ.’s
Hovedkendemærke, som adskiller dem fra alle andre
Fugle, er det ejendommeligt formede Næb; det er
middellangt, bredt, overtrukket med en blød
Hinde. Overnæbbets Spids ender med en bred,
oftest nedadkrummet Negl, medens
Næbranderne er forsynede med talrige, tværstillede
Hornlameller. Tungen er meget kødfuld. Hovedet
er lille, Løbet kort ligesom Halen,
Vingelængden forskellig. Tæerne er ret lange med
Svømmehud imellem; den lille Bagtaa sidder højt, er
undertiden forsynet med en lille Hudlap.
Andefuglene opholder sig næsten altid i eller ved
Vandet og søger væsentlig deres Føde deri,
for en Del Arters Vedkommende ved
Dykning. — Almindelig deles Æ. i de tre
Familier: Svaner (Cygnidæ), Gæs (Anseridæ) og
Ænder (Anatidæ), men Grænserne mellem
de to sidste er ikke skarpe, og snarere maa
Gruppen opfattes som en Familie med en Del
forskellige Slægter. Æ. hører til de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>