Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ænder {Anatidæ)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vingespejlet er blaaligt, hvilket let skiller den
i alle Aldere fra Krikanden. Den yngler i
Mellemeuropa og en Del af Asien, i Danmark
spredt i det meste af Landet. I Norge er den
kun truffet enkelte Gange. En Gang truffet i
Danmark er den blaavingede And (Anas
discors L.), en nordamerikansk Art af Størrelse
som Krikanden, med blaat Vingespejl.
Pibeanden (Brunnakke, Blisand; norsk
ogsaa: Græsand, Lyngand) (A. [Mareca]
penelops L.) er en Del mindre end Graaanden,
udmærker sig ved sit korte, ret høje Næb.
Hannen, en særdeles smuk Fugl, er hvid paa
Bugen, paa Ryg og Sider graa med fine sorte
Bølgelinier. Bryst og Hoved er smukt gulbrune,
og langs Issen gaar en lysere Stribe; Hunnen
og de unge Fugle er uanselig brungraa, men
har ogsaa hvid Underside. Pibeanden yngler
i det nordlige og østlige Europa, kun sparsomt
i Mellemeuropa; ligeledes er den udbredt over
en Del af Nord- og Mellemasien; i Norge
ruger den ret almindelig langs Kysten helt op i
de nordligste Egne, medens det er tvivlsomt,
om den yngler i Danmark. Her er den til
Gengæld overordentlig hyppig, særlig Foraar og
Efteraar; om Efteraaret findes den i Mængde
i Danmarks Søer og ved Kysten, skydes da i
stort Tal og fanges i Fuglekøjerne. I
Nordamerika findes en nærstaaende Art, A.
[Mareca] americana Gm., der ogsaa er fundet
ynglende paa Island.
Pragtænder (Aix, Lampronessa),
overordentlig pragtfuldt tegnede Arter med
forholdsvis lang Hale og forskellige
Fjerprydelser; de to Arter, hvoraf Slægten bestaar,
Brudeanden (Aix sponsa L.) fra Nordamerika
og Mandarinanden (Aix galericulata L.)
fra Kina, holdes ofte i zoologiske Haver og
andetsteds og yngler villig i Fangenskab; de
Individer, der nu og da skydes rundt om i
Europa, er sandsynligvis bortfløjne Fugle.
Moskusænder (Cairina, Hyonetta) med
kun 1 Art (H. moschata L.), betydelig større
end Graaanden, sort, blaa og grøn; den lever i
Mellem- og Sydamerika, bygger Bede i Træer.
Den holdes ofte tam der, holdes ogsaa i
Europa under Navn af »tyrkisk And«.
Træænder (Dendrocygna), en halv Snes
middelstore Arter, udbredte i alle Lande
undtagen i Europa. De er slankere byggede end de
øvrige Arter, har oftest brune, hvide og sorte
Farver, ens hos Han og Hun. Navnet har de
af, at nogle Arter bygger frit i Træer; Føden,
som væsentlig bestaar af Plantedele, søger de
særlig paa Landjorden.
Gravænder (Tadorna) staar i mange
Henseender nærmere ved Gæssene end ved Æ. Det
er store ret højbenede Fugle med forholdsvis
lang Hals og lange Vinger, brogede Farver, ens
hos Han og Hun; de 7 Arter findes i alle Egne
af Verden undtagen Amerika. Gravanden
(Gravgaas, Brandgaas, norsk ogsaa
Fagergaas, Ringgaas) (Tadorna
cornuta Gm.) (Afb. Farvetavle »Ænder«, 17) har
en Krop saa stor som en tam Ands; Næb og
Fødder er røde, Hannen har en anselig Knold
ved Næbroden. Hovedet er sort med blaalig
Glans. Kroppen for en stor Del hvid, men
med brunsort Farve midt ned ad Bugen og
et bredt rødbrunt Bælte tværs over Bryst og
Ryg. Vingerne har brunt og grønt Spejl.
Gravanden er i det hele en anselig og pragtfuld
Fugl, kendelig i lang Astand; de unge Fugles
Dragt er graalig. Gravanden yngler spredt i
Mellem- og Nordeuropa, altid kun ved
Kysterne, men i en Del af Asien ruger den ved større
Søer. I Norge findes den almindelig langs
Kysten op til Lofoten. I Danmark er den næsten
overalt ved Kysterne en almindelig Fugl, der
kommer i Marts og Sommeren igennem
jævnlig ses vadende paa det lave Vand i Stranden,
hvor den søger Føden. Æggene anbringes i et
Jordhul, ofte et saadant, som er gravet af
andre Dyr, f. Eks. Ræven, der besynderlig nok
finder sig i Gravandens Nærværelse. Tit
anbringes Rederne i Skrænter og Diger
undertiden milevidt fra Stranden, hvorhen Ungerne
føres, saa snart de er udrugede. Paa nogle
Steder, f. Eks. en Del af Vesterhavsøerne,
anlægges kunstige Reder til Gravænder, hvilke
de gerne benytter; ved efterhaanden at
borttage Æggene faar man Fuglen til at lægge
henved 30 Æg. De fleste drager bort tidlig paa
Efteraaret, kun faa overvintrer. Rustanden
(Tadorna casarca L.), noget mindre end
foregaaende, er rustrød af Farve, med mørke
Sving- og Styrefjer og en mørk Ring omkring
Halsen. Den hører hjemme i det sydøstlige
Europa, Nordafrika og store Dele af Asien; i
Mellemeuropa træffes af og til enkelte som
tilfældige Gæster; i Aaret 1892 synes der at have
fundet en større Udvandring Sted, idet der i
dette og det følgende Aar over det meste af
af Europa, ogsaa langt borte som Island og
Grønland, blev truffet Rustænder; i Danmark
og Norge blev dengang ogsaa enkelte skudte.
Dykænder, der omfatter en Del
forskellige Slægter (Fuligula, Clangula m. fl.), kendes
ved, at Bagtaaen er forsynet med en Hudlap,
og skilles i biologisk Henseende fra
Svømmeænderne ved, at de søger Føden ved Dykning.
De har kortere Hals og kortere mere
sammentrængt Krop end Svømmeænderne. Vingerne er
korte, Fødderne sidder langt bagtil. Tæerne
lange. Farverne er ofte særdeles smukke,
Spejlet er hvidt. De kommer kun sjælden paa Land,
hvor de bevæger sig vanskeligt; uden for
Yngletiden holder de mest til i salt Vand, fjerner sig
dog sjælden langt fra Kysten. Føden søger de
mest paa Bunden af Vandet, dykker lodret ned
og bruger kun Fødderne; de kan ikke »flyve«
under Vandet som f. Eks. Alkefuglene. Deres
Ynglepladser ligger mest i de kolde og
tempererede Egne, medens de i Vintertiden i
store Flokke drager Syd paa til aabent Vand. I
Danmark yngler Dykænder kun sparsomt,
medens de om Vinteren træffes i overordentlig
stort Tal. De deles i flere Slægter, oftest kun
adskilte ved mindre væsentlige Egenskaber. Af
Slægten Fuligula træffes i Danmark følgende
Arter. Troldanden (Topand,
Vibeand) (F. cristata Leach.) (Afb. Farvetavle
»Ænder«, 11), en Del mindre end Graaanden,
er hvid paa Bugen, ellers sort, delvis med
Metalglans; fra Issen udgaar hos Hannen bagtil
en Top af forlængede Fjer, der hænger ned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
