Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ænder {Anatidæ) - Ændringsforslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kødfodringen maa ophøre, hvorimod der til
det mælkblandede, halvtørt-smuldrede
Blødfoder føjes lidt billigt Fedt. Paddy (Ris med
Skal), tilberedt ved under langsom
Smaakogning at lade Risen optage tre Gange dens
Rumfang af Vand, er udmærket til Afveksling og
giver ligesom Mælk hvidt og fint Kød. Efter
de første faa Dage kan Mellemrummene
mellem Maaltiderne gradvis forøges saaledes, at
der fra 5-Ugers Alderen til Slagtningen fodres
4 Gange om Dagen, første Gang straks efter
Solens Opgang, om Vinteren før. Foder maa
ikke henstaa hos Ællingerne mellem
Maaltiderne. Ved disse maa baade Æ. og Ællinger altid
have Adgang til frisk Vand at dyppe Næbbet
i, men de maa ikke kunne vade op i det. Groft
Grus (fint knust Granit) og hvedekornsstore
Trækul maa altid være tilgængelige. Lækrest er
Ællingerne ved den Tid, Vingespejlet begynder
at vise sig. Hvis de ikke slagtes før Fjerskiftet,
senest ved 12 Ugers Alderen, vil der gaa
adskillige Uger, før der af dem kan fremstilles
præsentable Kroppe, og imidlertid gaar de
tilbage i Kødfylde, Fedme og Smag, foruden at
kostbart Foder er spildt og Priserne
sandsynligvis dalede.
Af tamme og forædlede Anderacer, som
omtrent alle stammer fra Stokanden, er nogle
af de vigtigste: Rouen, fransk, af Fjerfarve
for begge Køns Vedkommende ganske som den
vilde Stamand; pragtfuld i sin Efteraars- og
Vinterdragt, især Andrikken, der om
Sommeren næsten helt ligner Hun-Anden; en af de
allerstørste Racer, Andrikken 3 1/2—4 kg, Anden
3—3 1/2 kg, ofte større; lægger indtil c. 80
grønlige Æg (120—130 g); Kødet af udvoksede Dyr
særdeles skørt, kraftigt og velsmagende; vokser
langsommere end de fleste andre Racer, de
mørke Fjerstubbe skæmmer de plukede
Kroppes Udseende. Aylesbury, engelsk, stor
(4—5 kg), lang, dybkødet Krop, vandret stillet,
Fjerfarven rent hvid, Næb bleg kødfarvet, Løb
og Fødder rødgule; meget frugtbar og tidlig
læggende; vokser overordentlig hurtig,
Ællinger kan endog være i god Slagtestand i 7—8
Ugers Alderen; Hud og Kød hvidt, sidstnævnte
fintrævlet og saftfuldt. Peking, kinesisk;
Holdning ejendommelig oprejst; Kroppen kort,
med stejlt Bryst og Bagkrop; Temperament
pirreligt; Fjerfarven flødefarvet, Næbbet
guldgult, Fødder rødgule, Hud gul, Kødet gulligt;
meget fjerrig og løsfjeret; Frugtbarhed og
Haardførhed betydelige; hurtig voksende; egner
sig kun til Produktion af unge Slagteællinger
ved drivende Fodring; udvoksede Individer
vanskelige at fede, Kødet af disse haardt og tørt;
let at plukke og behandle efter Slagtningen.
Indisk Løbeand, lille (1 1/2—2 kg), meget
slank og langstrakt Krop og Hals, Hovedet
langt og snogeagtigt, Holdning pengvinagtigt
oprejst; Fjerfarven hvid eller hvidbroget
Raadyrfarve; lægger under god Pleje 8—9
Maaneder af Aaret (150—200 Æg); vokser hurtig
til; Kødet er meget godt. Hunænder af denne
Race krydset med middelstor Aylesbury Andrik
i andet Slægtled egner sig godt til tidlig
Lægning af Æg til Slagteællingeavl. Den nyere
Race: Khaki Campbell er lidt større og mindst
lige saa rigtlæggende og Kødet nok saa godt.
Den er nærmest drapfarvet. Orpington, gul
af Farve, har noget lignende økonomiske
Egenskaber. Af ret betydelig økonomisk
Interesse, men hidtil lidet udbredte, er bl. a.
følgende Racer: Dulcair fra Normandiet,
brunligsort med hvid Forhals og Bryst, i
Egenskaber meget lig Rouen, men maaske noget
tidligere slagtefærdig og lettere at fede; den
saakaldte svenske And, ogsaa med hvid
Forhals og Bryst, men oftest i øvrigt graablaa
Fjerfarve; den sorte hvidbrystede
danske, som minder om Dulcair;
Cayuga-Anden, amerikansk, middelstor, med
prægtig metallisk sort-grønglinsende Farve; god
Fedeevne og Smag; den hvide belgiske
Merchtem, meget lig Peking, men
foretrækkes af Belgierne for denne som havende finere
Kød; Laplaigne-Anden, der er tiltrukken
ved Krydsning af Rouen-Andrik med en
Vildandart i det sydvestlige Belgiens Sumpegne;
benyttes hovedsagelig til
Vinterællingeproduktion. Moskusanden eller den tyrkiske
And, fra Sydbrasilien, med det nøgne Ansigt,
er aabenbart en fra vore andre Anderacer
forskellig Afstamning; derpaa tyder ogsaa, at dens
Æg behøver 4—5 Dage længere Tid (31—33
Dage) til Udrugning. Andrikken især er meget
stor (5—6 kg); stor Flyveevne; Kødet ganske
godt, men det bidske Temperament gør Racen
uskikket til at holdes, hvor andet Fjerkræ er
i Nærheden; selv for Børn kan den være farlig.
Om Slagtning og Behandling for
Markedet. Ved dens Udførelse bør alle mulige
humane Hensyn tages. Bedøvelse ved Elektricitet
eller et haardt Slag paa Nakken før
Slagtningen er at anbefale. Intet Foder maa gives
senere end 18 Timer før Slagtningen, Adgang til
at oppille Trækul eller Kalkbidder kan derimod
være bevarende for Kødet. Slagtningen foretages,
hvor det forlanges, at Hovedet ikke maa
afhugges, enten ved at trække de øverste
Halshvirvler helt af Led eller, som andre foretrækker,
at overskære Hovedets Pulsaare ved at føre en
meget skarp og spids Kniv op gennem
Ganespalten og Hjernen og dreje Kniven til Siden.
Naar Hovedet afhugges, kan man godt give
Skroget et ustødende Udseende ved at trække
Halshuden stramt tilbage, fjerne 2—3 af
Halshvirvlerne og derpaa binde Huden ned til ud over
Hvirvlerne med rent, hvidt Bindegarn.
Plukningen foregaar lettest, medens Kroppen endnu er
varm. Der hører ikke ringe Fingerraphed til
i en Fart at plukke og pille en Andekrop
aldeles propert uden at efterlade en Fjerstub eller
foraarsage den mindste Rift i Huden. Ved
Presning før Afkølingen kan der gøres meget for
at give Kroppen en saa buttet og fyldig Form
som muligt. Et propert og tiltalende Udseende
af en Fjerkrækrop er ofte mere end det halve
ved Salg til godt betalende Kunder.
J. Pedersen-Bjergaard.
Ændringsforslag. I de forskellige
Parlamenters Forretningsordener vil der oftest være
givet særlige Regler om Æ., bl. a. ogsaa for
at hindre, at der ved et Lovforslags sidste
Behandling i sidste Øjeblik vedtages
Ændringer, hvis Rækkevidde man ikke paa staaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
