Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Æolididæ - Æolin - Æolipil - Æolis - æoliske - Æoliske Øer - æolisk Tonart - Æolos - Æolsharpe - Æon - Æoner - Æpophilidæ - Äppelviken - Æpyceros - Æpyornis - æquianharmonisk - Æquitas - Ær - Æra, Den ny - Æra - Ærarium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forsvarsmiddel. Nyere Undersøgelser har vist,
at Nældekapslerne, der kan være af meget
forskelligt Udseende hos samme Snegleart, ikke er
dannet af Sneglen selv, men er optaget med
Føden, nemlig fra Goplepolypperne; fra
Tarmkanalen vandrer de derpaa ud i Papillerne.
Hvor Papillerne er forsynet med en tynd
Hudbræmme, virker de tillige specielt som Gæller,
men Aandedrættet finder ellers Sted gennem
hele den tynde, gennemskinnende,
fimrehaarbeklædte Hud. Genitalpapil sidder fortil paa
højre Side, noget bag den Gat- og
Nyreaabningen. Som alle Nudibrancher er Familien
hermafroditisk; Æggene aflægges i slimede
Snore, spiralsnoede Baand eller kortstilkede,
ægformede Klumper, og Ungerne gennemgaar
de nøgne Havsnegles sædvanlige Forvandling.
Adskillige af Familiens Medlemmer er nordiske
og danske, enkelte arktiske. Slægten Glaucus,
der ligesom fl. a. Æ. udmærker sig ved sine
pragtfulde Farver, har sine Papiller anbragte
i 6 Grupper paa temmelig høje Fodstykker;
ved den ejendommelige rendeformig udviklede
Fod kryber disse Former om paa flydende
Tangarter og søger deres Næring af de mellem
disse svømmende Vandmænd, Polypdyr og
Porpiter.
(H. J. P.). C. M. S.’
Æolin, Æolodikon,
Æolomelodikon, Æolopantalon , Æolsklaver,
forskellige, nu forsvundne Arter af
Tasteinstrumentet der danner Forløbere for det
moderne Harmonium, og som har tilfælles, at de
lydgivende Legemer — i Reglen Metaltunger —
sættes i Svingninger ved Luften fra en
Blæsebælg.
(S. L.). W. B.
Æolipil [’æ-]. 1) Et Redskab til at
frembringe Bevægelse ved Dampudstrømning,
opfundet af Heron (s. d.) fra Alexandria. En
hul Metalkugle kunde dreje sig om en lodret
Akse og bar i sit vandrette Ækvatorplan to
Rør med snæver Aabning, der var stillede
diametralt over for hinanden. Rørenderne var
ombøjede samme Vej, og naar der strømmede
Damp ud af dem, løb Kuglen rundt den
modsatte Vej. Dampen frembragtes af Vand, der
fandtes i Beholderen; denne opvarmedes
udefra ved en Flamme. Æ. er altsaa en Slags
Dampturbine. 2) D. s. s. Æolus-Lampen,
der er beskrevet i Art. Lodning.
(K. S. K.). A. W. M.
Æolis [’æ’-], se Opistobranchiata.
æoliske kaldes i Geologien de Aflejringer,
hvis Materiale er sammenhobet ved Vindens
Hjælp, se i øvrigt Klit, Løss og
Sedimenter.
J. P. R.
Æoliske Øer, d. s. s. Lipariske Øer.
æolisk Tonart, græsk Tonart i Musikken,
se Musikken i Grækenland og
Kirketonarter.
Æolos [’æ’-], se Aiolos.
Æolsharpe [’æ’-], se Vindharpe.
Æon, se Aion.
Æoner, se Aioner.
Æpophilidæ [’æ–fi-], se Tæger, S. 103.
Äppelviken, vestlig Forstad til Stockholm
ved Mälaren i Bromma Sogn. Ä. er en Villaby,
som anlagdes 1913 og har (1926) c. 3000 Indb.
Over Tranebergs Bro Sporvej sf o rbindelse til
Kungsholmen. Dampskibsforbindelse med
Stockholm.
M. H-n.
Æpyceros Sundev., en Antilopeslægt, hvis
Hanner har c. 50 cm lange, lyreformet bøjede,
ringede Horn; Hunnerne hornløse. Kraniet
mangler Taaregruber; Halen er ret lang,
Biklove mangler. Kun 2 Arter. Palla’en (Æ.
melampus) i Sydafrika, en smuk, ret stor
Antilope, Skulderhøjden 3’, mørkerød, lysere ned
mod den hvide Bug. Findes sædvanlig i Flokke
paa 20—30 Stkr. En anden Art i Kongo.
R. Hg.
Æpyornis kaldes en Gruppe af
kæmpemæssige Fugle, beslægtede med Strudsene; de
beboede Madagaskar og er først udryddede i den
historiske Tid. Talrige Rester er fundne af
deres Æg og Skeletter; efter Skeletdelene er
opstillet 13 Arter, delte i 2 Slægter. Æ. er de
største Fugle, der kendes fra vor Jordperiode;
af en Art er der fundet velbevarede Æg, der
rummer 8 l.
O. H.
æquianharmonisk [-kvi-] (mat.). Fire
Punkter paa en ret Linie siges at ligge æ., naar
deres Dobbeltforhold (s. d.) er = en af de
imaginære Værdier af Kubikroden af —1. Den
samme Betegnelse bruges naturligvis ogsaa,
naar andre Elementer end Punkter danner et
Dobbeltforhold med den angivne Værdi. Dette
Tilfælde optræder hyppig i Geometrien;
saaledes ligger de fire Linier gennem et
Vendepunkt paa en Kurve af tredie Orden, af hvilke
hver indeholder endnu to Vendepunkter, æ.
Chr. C.
Æquitas [’æ’kvitas] (latinsk »Billighed«). I
romersk Retssprog betegner jus æquum de af
æ. stillede Krav, for saa vidt disse fandt
Anerkendelse i den positive Ret. I Modsætning til
jus strictum er jus æquum den Ret, der
tillader at tage et »billigt« Hensyn til det
enkelte Tilfældes særlige Omstændigheder.
Medens jus strictum er den med streng
Konsekvens af de positivt fastslaaede Retssætninger
groft udledede, stive (formelle) Ret, er jus
æquum den frie, udformede, mere smidige
Ret, der under stadig Hensyntagen til det
konkrete Forholds særlige faktiske Momenter
ligesom til den Erklærendes virkelige Villie søger
at opfylde en højere materiel Retfærdigheds
Krav. Gennem det prætoriske Edikt (s. d.) og
Retsvidenskaben fik æ. positivt Udtryk i den
romerske Ret og virkede derved omformende
paa den ældre, stive og strengt formbundne
Ret. Om den ejendommelige Equilty-Udvikling
i engelsk Ret henvises til Equity.
C. W. W.
Ær, se Acer.
Æra [’æ.-j, Den ny, kaldtes i Preussen det
politiske Omslag, som fandt Sted, da Prins
Vilhelm (senere Kong Vilhelm I) Oktbr 1858
blev den virkelige Regent og indsatte et nyt
Ministerium, »den ny Æ.’s Ministerium« under Fyrst
Hohenzollern indtil Marts 1862.
(E. E). H. J-n.
Æra [’æ.-], se Kronologi og
Tidsregning.
Ærarium kaldtes i det antikke Rom
Skatkammeret eller Statens Hovedkasse, der tillige
tjente som Arkiv. Det bestyredes af
Kvæstorerne og havde sin Plads i Saturns Tempel. I
Kejsertiden traadte Æ. efterhaanden i Skygge
for Kejserens Kasse (fiscus).
H. H. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
