Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ært - Ærteblomstrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gødningskraft, men Voksepladsen bør helst være fuldt
solaaben. Til tidlig Brug graves Jorden i første
Halvdel af April, og der vælges et Jordstykke,
som har en varm Beliggenhed og en let
muldrig Jord. Hvis man bruger baade tidlige og
sildige Varieteter, kan man nøjes med tre Udsæd,
men holder man sig til en enkelt Sort, maa
man saa hver 14. Dag indtil sidst i Juni for at
kunne levere en stadig Forsyning fra midt i
Juni til Efteraaret. Bedene gøres 80 cm brede
med 50 cm Gang imellem. For de højere Sorter
bør Afstanden mellem Bedene være større, saa at
man mellem Ærtebedene kan lægge Bede med
Køkkenurter, der kan taale Skygge, som Spinat,
Salat, Kørvel e. l. Disse mellemliggende Bede
venter man med at tilsaa, til Æ. er risede. Æ.
lægges i to Rækker paa Bedet og med 30 cm
Afstand mellem Rækkerne. Rillens Dybde kan
passende være 5 cm; til den tidligere Lægning
er dog 3 cm tilstrækkelig. Fra Maj vandes
Rillerne inden Saaningen mere eller mindre efter
Vejrliget. Afstanden mellem Ærterne i
Rækken bør for de lave Varieteter være c. 1 cm,
de høje c. 3 cm. Varieteter, som ikke behøver
Risning, kan lægges paa 1,20 m brede Bede med
fire Rækker paa Bedet. Naar Planterne er 6
cm høje, hyppes de, og derefter sættes der
smaa Ris mellem Rækkerne. De større Ris
sættes i Rækkerne og lidt skraat, saaledes at de
støtter hinanden foroven. Bedene passes med
Renholdelse, og i tørre Somre kan det blive
nødvendigt at vande, navnlig hvis der i
Blomstringsperioden indtræder en tør Periode. Ved
Plukningen maa man passe, at Stænglerne ikke
knækker. Navnlig hen paa Eftersommeren
bliver Ærtebedene ofte angrebne af Meldug, hvad
der kan forringe Udbyttet meget betydelig.
Champion of Scotland synes at være noget
mindre modtagelig for Sygdommen, og derfor maa
denne foretrækkes til sildig Saaning.
(L. H.). P. F.
Ærteblomstrede (Papilionaceæ),
tokimbladede og frikronede Planter af Bælgplanternes
Orden, Urter, Buske eller sjældnere Træer med
spredte Blade, der oftest er sammensatte og
har veludviklede Akselblade af yderst
forskellig Form. Om de for Rødderne
ejendommelige Knolde se Bælgplanter. Blomsterne
sidder enkeltvis eller i Stande, der kan være
meget forskellige, men er oftest Klase eller
klaselignende; Højbladene er som Regel smaa.
Blomsterne er oftest af Middelstørrelse og
iøjnefaldende farvede; de er lidt omkringsædige
og uregelmæssige paa en meget ejendommelig
Maade. Bægeret bestaar af 5 indbyrdes
sammenvoksede Blade; det 5-lappede eller
5-tandede Bæger er ofte saadan bygget, at de 2 øvre
Tænder eller Lapper er forbundne, medens de
3 nedre er samlede, saaledes at Bægeret bliver
2 læbet. Kronen er den saakaldte »Ærtekrone«.
Det øverste (eller bageste) Blad har en kort
Negl, men en stor Plade og kaldes »Fanen«;
de to sidestillede Kronblade, som i Knoplejet
dækkes af Fanen, har lang Negl og kaldes
»Vinger«, medens de to forreste Blade er
sammenvoksede til et stort, baadformet Legeme,
»Kølen« eller »Baaden«. Støvdragerne er
indesluttede af Kronbladene, Vinger og Baad;
deres Antal er 10, sjælden mindre, og de er
enten alle sammenvoksede indbyrdes
(enknippede) eller kun den bageste er fri
(toknippede). Frugtknuden er aflang og bærer et udelt
og oftest skævt Ar; den indeholder talrige Æg.
Frugten er oftest en 2-klappet og opspringende
Bælg, undertiden en Ledbælg eller en Nød
(uopspringende og kun med 1 Frø). Frøene
sidder i 2 Længderækker langs Bugsømmene
og er kuglerunde, fladtrykte, nyredannede
eller af endnu anden Form; de indeholder en
stor og krum Kim, i hvilken Roden ligger op
langs Randene af de tykke og kødfulde
Kimblade.
Bestøvningen af Blomsterne foregaar oftest
ved Insekters Hjælp, og særlig Bier og
Humler er virksomme derved. Honningen, som ofte
findes, afsondres fra Støvdragernes nederste
Del eller fra Honningkirtler i Bunden af
Blomsterne. Blomsterne er gerne førsthannede, og
allerede i Knoptilstanden er en Del af Støvet
fuldt udviklet og frit. Bestøvningsmekanismen
er forskellig alt efter den for Blomsterne
ejendommelige Forskel i Bygning, navnlig i
Forholdet mellem Vinger, Baad og Kønsblade. I
Almindelighed træder Støvet frem og overføres
paa Undersiden af det besøgende Insekt, idet
dette sætter sig paa Baad og Vinger og med
sin Vægt tynger disse Blade ned, medens
Kønsbladene skubbes frem. Meget ejendommelig er
den ved »Eksplosionen« fremkaldte pludselige
Fremspringen af de meget elastiske Kønsblade,
medens Vinger og Baad bredes ud til Siderne
og ikke mere er i Stand til at indtage deres
oprindelige Stilling; ved »Eksplosionen« slynges
Støvet med Kraft over paa det besøgende
Insekt, der ogsaa berøres stærkt af Arret.
Frøspredningen sker ved meget forskellige Midler;
oftest kastes Frøene langt bort fra
Moderplanten, idet Bælgens Klapper ved Modningen
pludselig snor sig spiralformet sammen. Hos nogle
bores Bælgene efter Udviklingen ned i Jorden
og modnes der.
Familien tæller c. 6000 Arter, der er udbredte
over hele Jorden. Man skelner mellem
forskellige Grupper, blandt hvilke de vigtigste er
følgende. Astragel-Gruppen (Astragaleæ) med
uligefinnede Blade og 1- eller 2-knippede
Støvdragere. Vikke-Gruppen (Vicieæ) med
ligefinnede Blade, der ender med en Klatretraad,
og 2-knippede Støvdragere. Bønne-Gruppen
(Phaseoleæ) med 3-fingrede Blade med Stipeller
og ofte slyngende Stængel; Støvdragerne er
2-knippede. Kløver-Gruppen (Trifolieæ) med
3-fingrede Blade, hvis Smaablade ofte er
tandede, og 2-knippede Støvdragere; Frugten er
en Nød. Kællingetand-Gruppen (Loteæ)
med 3-fingrede eller uligefinnede Blade, hvis
Smaablade er helrandede; 1- eller 2-knippede
Støvblade. Visse-Gruppen (Genisteæ),
hyppigst Vedplanter med tilsyneladende enkelte
Blade (kun Ende-Smaabladet) eller med
3-fingrede Blade; Akselblade er meget smaa
eller mangler. Hedysareæ har Ledbælg.
Familien tæller en stor Mængde for
Mennesket nyttige Arter. En Del er særlig vigtige
Næringsplanter, hvis Frø spiller en stor Rolle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
