Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø / 784 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Æsel - Æselfoder - Æselhoved - Æselsagurk - Æselsbrødre - Æselsfesten - Æselsryg - Æselsrygbue - Æseløre - Æsepiger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stamme fra det afrikanske Vildæsel (Equus
asinus), men ogsaa det vilde asiatiske Æ.,
Onager (E. onager) fra Persien og det
nordvestlige Indien, er tæmmet, og vilde Hingste af
begge Arter bruges stadig til at forbedre
Avlen. De tamme Æ. i Ægypten og Persien kan
da ogsaa være værdifulde, dyrere end Hestene
der; de er livlige, smukke, nøjsomme og
udholdne, navnlig da den store Race, der bruges
til Ridedyr, og som skal stamme fra
Onager-Æ. Som Lastdyr bruges en mindre Race, der
dog er større og bedre end de fleste Æ. i
Europa. Kulde og Fugtighed taaler Æ. kun
daarlig, og i Mellem- og Nordeuropa, hvor de
lider herunder og tillige er mindre ansete og
behandles mindre godt, kendes derfor kun en
lille forkrøblet Race, som ogsaa i Intelligens
staar langt under Sydens Æ. Paa Øer har Æ.
en umiskendelig Tendens til at udvikle
Dværgformer, saaledes paa Ceylon, Sardinien og de
baleariske Øer, hvor der findes Racer, som kun
naar en Skulderhøjde paa 76 cm.
Sydarabiens Æ. naar derimod næsten Hestens
Størrelse. I det franske Landskab Poitou findes
en stor kraftig Race, der bruges i Avlen af
Muldyr (s. d.). Drægtigheden varer hos Æ.
12—13 Maaneder, altsaa længere end hos
Hesten. Æselmælk staar i sin Beskaffenhed
Kvindemælk nær, indeholder meget Sukker, er
overordentlig let fordøjelig og anvendes derfor
undertiden som diætetisk Middel. Hingstens
meget vidtlydende Skryden lyder som I-a, I-a,
mange Gange gentaget; dens Skryden indledes
gerne med et ejendommeligt kort udstødt Ji,
Ji, Ji. Æ. naar ofte en betydelig Alder,
saaledes kendes Eksempler paa, at Æ. er blevet
40—50 Aar gamle. Har været tæmmet fra meget
gammel Tid, endogsaa før Oldægyptens 1ste
Dynasti.
R. Hg.

Tamæsel.

Æselfoder (Onopordon L.), Slægt af
Kurvblomstrede (Tidsel-Gruppen), Urter med
nedløbende Blade, der er bugtede eller
fjersnitdelte og har tornede Afsnit. Kurvene er store,
sidder enkeltvis eller tæt trængte (hos
stængelløse Arter), og Svøbbladene ender alle med
Torn. Blomsterne er røde, violette eller hvide;
Frugterne er glatte eller rynkede. C. 20 Arter.
Tornvinget Æ. (O. acanthium L.) er
indtil 2 m høj og tæt beklædt med en hvidlig Filt;
Bladene er store, elliptiske og nedløbende,
stærkt tornede; Blomsterne er røde. Den træffes
i Danmark hist og her i Nærheden af Byer.
A. M.

Æselhoved (Søv.), en oval Almetræ- (eller
Staal-) Klods med to Huller. Æ. tjener til at
forbinde Mast og Stang med hinanden, eller
Stang og Bramstang (se Rejsning), idet det
anbringes med sit ene Hul, f. Eks. paa Toppen
af Masten med dets Længdeakse visende
for-efter; gennem dets andet Hul vises Stangen,
hvis Rodende befæstes lidt længere nede paa
Masten. Paa denne Maade kommer Stangen til
at flugte med og danne en naturlig Forlængelse
af Masten.
(C. L. W.). C. B-h.

Æselsagurk, se Ecballium.

Æselsbrødre, se Trinitariere.

Æselsfesten (féstum asinorum), fransk
middelalderlig Folkefest, beslægtet med de religiøse
Narrefester (s. d.). Undertiden fejrede man
dermed Mindet om Maria’s Flugt med
Jesusbarnet til Ægypten, f. Eks. i Beauvais, hvor Byens
smukkeste Pige den 14. Jan. i højtideligt Optog
red, paa et Æsel og med et Barn paa Armen
ind i Domkirken, hvor der derefter blev afholdt
en Messe, under hvilken Præster og Kor
kappedes om at efterligne et Æsels Skryden.
Andetsteds skulde Festen minde om Jesu Indtog
i Jerusalem og faldt da paa Palmesøndag; den
blev ogsaa sat i Forbindelse med Bileam’s Æsel
f. Eks. i Rouen, hvor ved Juletid en Procession
begav sig til Kirken; her traadte da forskellige
Deltagere frem, for som Moses, Profeterne,
Virgil og Sibylle at profetere om Kristi Fødsel, og
til sidst oplod ogsaa et Æsel (d. v. s. en
mellem dets Ren skjult Præst) sin Røst i den
samme Sags Tjeneste. Trods pavelige og
biskoppelige Forbud holdt disse Optøjer sig længe, og
forst i 15. eller 16. Aarh. lykkedes det at bringe
dem til Ophør. — Interessant er det, at
allerede Jøderne af Hedningerne blev beskyldt for
Tilbedelse af et Æsel, og det i 1856 paa
Palatinerhøjen fundne saakaldte »Spotkrucifiks«
viser, at man tidligt har rettet samme Sigtelse
mod de Kristne.
H. M.

Æselsryg, paa et Jernbanespor, en
Oprygning med en Stigning efterfulgt af et Fald,
hvorpaa Vogne kan løbe videre ved deres egen
Vægt. Ved større Rangeranlæg anvendes Æ. i
Sporet foran en Sporrist, hvorpaa Vogne skal
sorteres. Den rangerende Vognstamme skydes
frem paa Sporet, og Koblingerne kastes los,
efterhaanden som Vognene naar til Æ.’s Top;
dette kan let lade sig gøre, da Vognene paa
Grund af Stigningen har Bufferne let
sammentrykte. De løsgjorte Vogne ruller derpaa
ned mod Sporristen, hvor Sporskifterne
stadig indstilles efter hver enkelt Vogn, saa
ledes at Vognene til de forskellige Strækninger
eller Stationer samles op paa hver sit Spor.
Rangerarbejdet kan saaledes foregaa jævnt og
uden Afbrydelse og udføres paa langt kortere
Tid end, hvor et Rangertræk skal standse, hver
Gang en Vogn slaas af (smlg. Rangering).
J. F.

Æselsrygbue, se Kølbue og Bue, Fig. 8.

Æseløre (Søv.), Jern- (Staal-) Øjne, paa
Siden af Æselhovedet (s. d.) til Anbringelse af
Blokke.
(C. L. W.). C. B-h.

Æsepiger, Kvinder, som under
Torskefiskeriet paa Jyllands Vestkyst anvendes til at grave
Æs (s. d.) og sætte denne paa Krogen«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>