Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Øje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ved Benyttelsen af Fotografiapparatet maa
man dels forandre Blænderens Størrelse efter
Belysningens Styrke, dels forandre
Linsesystemets Afstand fra Pladen efter Afstanden af den
Genstand, man vil fotografere — jo nærmere
Genstanden er, des længere maa denne Afstand
gøres, eller man maa føje en Linse til det
lysbrydende Apparat for at forstærke dette, hvis
Fotografiapparatet ikke kan forlænges. I Ø.
reguleres alt dette ved Muskelarbejde. Pupillen
forsnævres, naar Lyset bliver stærkere,
udvides, naar Lyset bliver svagere, og dette sker
ved de Muskler, som danner den væsentligste
Del af Regnbuehinden. Naar nære Genstande
betragtes, forsnævres Pupillen ligeledes.
Linsen krummes stærkere, naar man skal se nære
Genstande, end naar man skal se fjerne
Genstande, og dette sker ved et Muskelapparat,
der ligger bag Regnbuehinden omgivende hele
Linsen (corpus ciliare). Uden at man tænker
derpaa, indstilles Ø. nøje for den Genstand,
man vil se (akkommoderes), saa at ikke alene
Billedet paa Nethinden bliver skarpt, men
Belysningen af det passende.
Ligesom Fotografipladen kan være mere eller
mindre følsom for Lyset, saaledes kan
Nethinden ogsaa være det, og navnlig maa
Nethinden adapteres for Lyset, d. v. s., det varer
nogen Tid, inden den ved svækket Belysning er
i Stand til at opfatte Lyset. Kommer man fra
stærkt Lys ind i mørkt Værelse, varer det
noget, inden man kan orientere sig. Den mindste
Belysning, som Ø. kan opfatte, bestemmes ved
særlige Apparater (Fotoptometri).
Et tydeligt Billede paa Nethinden er en
Betingelse for godt Syn, og staar Ø.’s Længde
derfor i urigtigt Forhold til dets Lysbrydning
(Ametropi), faar man ikke skarpt Syn
undtagen ved Glas, der kan forandre Brydningen
paa passende Maade (se Myopi,
Hypermetropi, Astigmatisme).
Det er imidlertid ikke ligegyldigt, hvor paa
Nethinden Billedet dannes; i Virkeligheden er
det kun, naar Billedet falder paa en meget
begrænset Del af Nethinden midt i Ø.’s
Baggrund (den gule Plet, macula lutea), at man
faar et skarpt og tydeligt Syn og ser
Genstanden med alle dens Farver. Falder Billedet
længere ude, ses det kun utydeligt og til Dels
ufarvet, tilstrækkelig tydeligt til at gøre os
opmærksom paa, at der er noget ud til Siden
for os; men vil man være sikker paa, hvad det
er, maa man dreje Ø. mod det, saa Billedet
falder paa den gule Plet. Lidt fra den gule
Plet mod Næsesiden findes det Sted, hvor
Synsnerven træder ind i Ø. (papilla nervi optici).
Fra dette Sted udbreder Synsnerven sig i hele
Nethinden; men da Synsnerven kun bestaar af
Ledningstraade og ikke er forsynet med
Nethindens for Lys følsomme Nerveceller, kan
Lyset ikke direkte paavirke den — lige saa
lidt som Lyden selve Telefontraaden — og et
Billede, som falder paa selve Synsnervens
Indtrædelsessted, opfattes derfor slet ikke. Der
findes derfor i Ø. en blind Plet (Mariotte’s
Plet). Denne kan man let iagttage, f. Eks. naar
man med det ene Ø., medens det andet er
dækket, ser bestemt paa et Punkt, et lille Kors
eller lignende paa et Stykke Papir, og derpaa
bevæger en Blyant udefra langs Papiret hen
mod Korset. Medens man ser Blyantsspidsen,
naar den er langt ude til Siden, forsvinder den
pludselig et Sted for atter at vise sig lidt
efter, naar den kommer nærmere ved det Punkt,
som fikseres. Hvis man efterhaanden nærmer
Blyantsspidsen fra alle Sider og sætter et
Mærke, hver Gang den forsvinder, vil man være i
Stand til at tegne Omridset af den blinde Plet.
Afstanden fra Fiksationspunktet er omtrent
13°. Mariotte, der først fandt Pletten, lærte
den franske Konge at se sine Hofmænd uden
Hoved.
Blod til Ø.’s Ernæring føres til Ø. gennem en
Del Pulsaarer, der navnlig er stærkt
repræsenterede i Choroidea, Corpus ciliare og Iris, der
tilsammen ofte kaldes Uvea, og Blodet fra
Aarehinden føres væsentligst bort gennem 4 store
Blodaarer (venæ vorticosæ). Nerverne,
Ciliærnerverne, kommer ind bag i Ø. tæt ved
Synsnerven og fordeler sig til de forskellige
Hinder i Ø.
Ligesom det er nødvendigt at pudse det
forreste Glas i Fotografiapparatets Linsesystem,
saaledes maa Hornhindens Forflade stadig
holdes klar og blank, og hertil findes et stort og
praktisk Apparat, der arbejder automatisk, og
dette er saa meget mere nødvendigt, som
Hornhinden ikke taaler at blive tør og ikke taaler
Berøring af fremmede Legemer, da der skal
meget lidt til for at fremkalde Betændelse i
den. Ø. beskyttes fortil af Øjenlaagene (s. d.),
paa hvis bageste Side Bindehinden er
fasthæftet, men Bindehinden naar ogsaa over paa
Ø. og fasthæftes til dette langs Hornhinden.
Bindehinden dækker den forreste Del af
Senehinden, og det hvide, man ser i Ø., er
Bindehinden, der ser hvid ud, fordi Senehinden
skinner igennem. Naar Øjelaagene er lukkede,
er Ø. fuldstændig dækket; men naar de er
aabne, er Hornhinden for største Delen
ubeskyttet. For at holde Hornhinden fugtig og fri
for Støv og lign. afsondres uafbrudt Taarer
fra Taarekirtlen, der ligger langt fremme i
Øjehulen opad og udad. Igennem flere
Aabninger i Bindehinden højt oppe under øverste
Øjelaag tømmes Taarerne ud og strømmer over
Ø.’s Forflade for ved den indre Øjenkrog
(canthus internus) at standses af en Fold i
Bindehinden (Taarekarunklen), saa at de kan
opsuges gennem nogle ganske fine Aabninger
(puncta lacrymalia), der fører ind til nogle
smaa Kanaler (canaliculi lacrymales), der atter
munder ud i Taaresækken (saccus lacrymalis),
hvorfra en større Kanal (ductus nasolacrymalis)
fører ned i Næsen. En stor Del af Taarerne
fordamper, medens de passerer over Ø.,
Resten føres ned i Næsen. Ved jævnlige
Blinkningsbevægelser fejes Hornhinden stadig ren.
Hornhinden er meget følsom, og kommer der
et fremmed Legeme i Berøring med den,
smerter det, Blinkningsbevægelserne bliver
hyppigere, og Taareafsondringen forøges stærkt, saa
at Taarerne, ligesom ved Graad, ikke kan
føres ned i Næsen, men strømmer over
Øjelaagsranden ned ad Kinden.
Ø. ligger gemt i Øjehulen, der bestaar af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
