Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Øjenlægevidenskab - Øjensalve - Øjenskalk - Øjenspejl - Øjensprosser - Øjenstikke - Øjensygdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Medens indtil 18. Aarh. Øjenlægerne var
Specialister, væsentligst fordi ingen vilde give
sig af med en Kunst, der kun var baseret paa
et Par Kunstgreb, som lærtes fra Fader til
Søn eller fra en Okulist til hans Hjælper, er
Ø. nu en Specialitet, fordi Studiet deraf er
saa omfattende og fordrer saa stor
Uddannelse og saadanne Færdigheder, at det ligger
langt uden for, hvad en almindelig
praktiserende Læge kan magte, særlig da Medicinen
i det hele er udviklet i den Grad, at det er
nødvendigt mere og mere at specialisere. —
Faren ved denne Udvikling er, at Specialisten
let forfalder til kun at være opmærksom paa
det enkelte Organs Sygdomme, og ikke at se
dem i Forbindelse med almene Sygdomme, og
en saadan Fare truede en Tid Ø., men i de
senere Aar er denne Fare mere og mere
svundet ind, idet det er almindelig anerkendt, at
man ikke kan være Øjenlæge uden at have en
meget fyldig almindelig Lægeuddannelse.
G. N.
Øjensalve benyttes under mange
Øjensygdomme, dels ved Betændelse af
Øjenlaagsranden, dels ved Betændelse i Hornhinden og
Bindehinden. Der anvendes mange forskellige
Slags, hvoraf en gul Salve, tilberedt med
Kvægsølvpræcipitat, er mest bekendt og har været
kendt over 150 Aar under meget forskellige
Navne, i Reglen efter Øjenlæger, som har
angivet en særlig Sammensætning for den eller
har reklameret særlig for den.
G. N.
Øjenskalk, se Skalk.
Øjenspejl (Oftalmoskop) er et ved
Undersøgelse af Øjets Indre ganske
uundværligt Instrument, som er opfundet af Helmholtz
1851.
Skønt Pupillen kun er et Hul, og skønt
Øjengrunden paa Grund af sin Blodrigdom er rød,
ser man Pupillen ganske sort, fordi de
Lysstraaler, der falder ind i Øjet, kastes tilbage
paa det nærmeste i samme Retning hen imod
Lyskilden. Hvis derfor vort eget Øje og dets
nærmeste Omgivelser var lysende, vilde vi se
Pupillen rød. Det fortælles, at Fysiologen
Brücke en Dag i et Selskab skød sine Briller
lidt op paa Panden, fordi de var duggede, og
han bemærkede da, at Pupillen paa det
Menneske, han talte med, var rød. Han var snart
klar over, at Lyset fra en Lysekrone var faldet
paa hans Briller og derfra kastet ind gennem
Pupillen og tilbagekastet til hans eget Øje.
Han beskrev Fænomenet uden dog at drage
videre Slutninger deraf. Helmholtz fortsatte
imidlertid Undersøgelserne og udregnede ad
matematisk Vej, at man ved at holde en
Glasplade skraat foran Øjet maatte kunne kaste
Lys ind i et Øje og samtidig igennem Glasset
se gennem Pupillen. Hans Forsøg paa at se
Detailler i Øjengrunden mislykkedes i længere
Tid, men til sidst, da han opnaaede at slappe
sin egen Akkommodation fuldstændig, lykkedes
det ham at opfange et tydeligt Billede af
Øjengrunden.
Der er konstrueret en Mængde forskellige
Slags Ø., men i Stedet for en Glasplade
benytter man nu et Spejl, i hvis Midte er et
Hul. En Lampe anbringes paa Ø. eller sættes
ved Siden af Patienten, man opfanger Lyset
fra Lampen med Spejlet og kaster det ind
gennem Pupillen samtidig med, at man selv ser
gennem Hullet i Spejlet. Der hører meget
betydelig Øvelse til at benytte et Ø., men naar
man kan det, faar man ogsaa mere at se af
Sygdomme i Øjet, end man kan opdage andre
Steder i Legemet, idet Billedet af Nethinden
ses betydelig — indtil c. 14 Gange — forstørret.
Ved Hjælp af Ø. kan man ikke alene
observere Uklarheder i Øjets gennemsigtige Dele
og bestemme deres Beliggenhed, men man kan
tillige se smaa sygelige Forandringer i Øjets
Aarehinde, Nethinde og Synsnerve. Det er dog
ikke alene hertil, Ø. benyttes; thi man er
ogsaa i Stand til ved det at bestemme Øjets
Brydningsevne, idet man kun kan se
Detaillerne i Øjengrunden skarpt, naar Undersøgerens
og den Undersøgtes Øjnes Brydningsforhold er
ens, og dette opnaas ved at skyde forskellige
Glas for Øjenspejlet. Paa de nyere Ø. findes
derfor ogsaa en stor Mængde forskydelige Glas
af forskellig Brydningsstyrke. Man har ogsaa
konstrueret Ø., hvormed man kan iagttage sin
egen Øjengrund (Autoftalmoskop), men
de har ikke praktisk Betydning.
Ø.’s Opfindelse bevirkede et uhyre
Fremskridt i Øjenlægevidenskaben. Medens man
tidligere intet kunde se til Sygdomme i Øjets
Indre, blev man nu i Stand til at studere
Sygdommenes anatomiske Forandringer i det
levende Øje under ret stor Forstørrelse og
under gunstigere Forhold end noget andet Sted
i Legemet.
G. N.
Øjensprosser, de nederste Spidser paa
Haarvildtets Gevir.
Øjenstikke, d. s. s. Guldsmed.
Øjensygdomme omfatter en meget stor
Mængde Sygdomme, selv om man bortser fra
Øjenbetændelserne (s. d.), der dog ikke kan
skilles fuldstændig ud, saaledes er f. Eks.
Pannus og Panophthalmitis omtalte under
Øjenbetændelse.
Af særlig vigtige Ø. maa henvises til Stær
(s. d.) og Glaukom (s. d.) samt Basedow’s
Sygdom (s. d.).
Af andre Ø. fortjener Blæredannelse
paa Hornhinden (Kornealherpes)
at nævnes, navnlig under Form af
»Neglekeratitis« (Keratitis bullosa). Lidelsen opstaar ved,
at Hornhinden strejfes f. Eks. af en Barnenegl.
Der danner sig da en Blære, som ofte hurtig
brister, og det meget smertefulde Saar heler
derpaa i Løbet af nogle Dage. Ikke sjælden
kommer der imidlertid med kortere eller
længere Mellemrum (Uger til Maaneder) stærke
Nervesmerter i Øjet, ofte ledsagede af ny
Blæredannelse. Smerteanfaldene optræder
oftest sent paa Natten, og Blæredannelsen
skyldes muligvis, at Øjet i Søvne gnides paa Grund
af en Tørhedsfornemmelse i Øjet.
I Regnbuehinden og Aarehinden er af særlig
Betydning ondartede
Svulstdannelser, navnlig i Form af kulsorte, kræftagtige
Svulster (Melanosarkomer). Øjet er
vistnok det Sted, hvorfra disse Svulster
hyppigst udgaar. Opdages de tidlig, og fjernes
Øjet, er der Udsigt til Helbredelse, men oftest
breder de sig dels direkte til Øjets nærmeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
