Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Økonomi - Økonomik - Økonomilejlighed - økonomisere - økonomisk - Økonomisk-statistisk Eksamen - Økonomisk Verdenskonference
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
finder vi ogsaa hos de romanske og
germanske Folk i den tidlige Middelalder; ogsaa hos
dem var de store Godser med deres
underliggende Bøndergaarde et i sig afsluttet
økonomisk Hele. Denne snævre Godsøkonomi
kunde dog i Længden ikke opretholdes. Behovene
udvidedes, og der opstod — som udfyldende
og supplerende den hus-økonomiske Produktion
— Handel, Udveksling af Varer, først Vare
mod Vare, saa Vare mod Varepenge (Pelsværk,
Klæde, Kvæg, Metaller), endelig Vare mod
Penge i møntet Form. Og med Pengeøkonomiens
Fremtrængen træder Produktionen for eget
Forbrug stedse mere i Baggrunden for
Produktion for Omsætning. Markedet opstaar, og
dermed gradvis tillige den til »Huset« knyttede
Forbrugsøkonomis Afløsning af den
rene Produktions- eller
Erhvervsøkonomi.
Med Markedet fremtræder 3) Byen som
økonomisk Faktor. De selvstændige Næringer, i
første Række Haandværket, emanciperer sig
fra Godset og søger til Byen, Sædet for
Næringsflid og Handel. Men ogsaa Byen danner
til at begynde med en i sig afsluttet Enhed og
Helhed. Sammen med det Opland, den
behersker, danner Middelalderens By en politisk og
social Organisme, hvis Forfatning hviler paa
systematisk gennemførte økonomiske
Grundsætninger: hvad Byens Borgere trænger til,
skal i størst mulig Udstrækning produceres
inden for Omraadet af Byen selv; Arbejdet er
organiseret i Lav.
Men ogsaa denne Ramme for økonomisk
Samvirksomhed og politisk Organisation blev
for trang. Den sprængtes. Og med de moderne
Nationalstaters Opstaaen udformes 4)
National- eller Folke-(Stats-)økonomien. De
vesteuropæiske Lande gaar her i Spidsen; Frankrig
og England. Ved Undertrykkelse af
Middelalderens lokale Særmagter, den til
Lensvæsenet knyttede Adel og den til Bykommunerne
knyttede Borger- og Haandværkerstand,
udviklede der sig i disse Lande fra 16. Aarh. en
Kongemagt, der tog i sin Tjeneste en strengt
centralistisk indre Forvaltning, en
efterhaanden fagmæssig uddannet og lønnet
Embedsstand, et af Staten organiseret Møntvæsen og
staaende Hære. Denne Udvikling fremmedes i
16.—18. Aarh. ved en planmæssig økonomisk
Politik med Statens Interesser for Øje, den,
der laa til Grund for det saakaldte
Merkantilsystem. Den gennem dette tilstræbte
Omstøbning af det økonomiske Liv blev imidlertid
kun mulig ved en fra Byerne udgaaende,
flersidig økonomisk Udvikling, der samlet kan
betegnes som den moderne Kapitalismes
Opstaaen. I Byerne finder Næringslivet fremdeles
det store Marked, i dem har Handelen sit
Sæde, der stiger Grundværdierne. I dem kan
da ogsaa Kapitaldannelse og Kapitalopsamling
foregaa. Denne Kapital kaster sig over den
rentebærende Laanevirksomhed, over det
gryende Kredit- og Bankvæsen, den organiserer
Storhandelen og suger Kraft af denne, og den
er allerede rigelig forhaanden, da
Merkantilsystemets Politik sætter den store, paa det
internationale Marked beregnede Industri i
Højsædet. Denne Befrugtning af Produktionen
gennem Kapitalen fremmedes dernæst, foruden
ved dennes Overtagelse af Bank- og
Kreditorganerne tillige ved, at den snart underlægger
sig Transportvæsenet. Dermed er ved 19.
Aarhundredes Indtræden Kapitalismen blevet det
herskende økonomiske System. (Litt.:
Haand-bøgerne i National- eller Socialøkonomi af T.
H. Aschehoug, G. Cohn, Johs.
Conrad, E. v. Philippovich, W. Roscher,
G. Schmoller, Ad. Wagner, Aarum,
Cassel, Ely m. fl.; K. Bücher, »Die
Entstehung der Volkswirtschaft« [Tübingen, 11.
Opl. 1919]; E. Grosse, »Die Formen der
Familie und die Formen der Wirtschaft«
[Freiburg i. B. 1896]; W. Sombart, »Der
moderne Kapitalismus« [Leipzig 1919]; Friedrich,
»Allgemeine und spezielle
Wirtschaftsgeographie« [Leipzig 1904]).
(K. V. H.). Sv. N.
Økonomik, Økonomi, Læren om (s. d.).
Økonomilejlighed kaldes med eet Ord alle
de Rum i en Lejlighed, som ikke er bestemte
til Beboelse, men til Brug for den daglige
Husførelse: Køkken, Fadebur, Spisekammer etc.
(E. S.).
økonomisere [’ø-] (græsk), spare, holde
Hus med; jfr Økonom.
økonomisk (græsk), husholderisk,
sparsommelig; vedrørende den økonomiske Lære
(se Økonomi).
Økonomisk-statistisk Eksamen, se
Statsvidenskabelig Eksamen.
Økonomisk Verdenskonference [-’raŋsə].
Paa Indbydelse af Folkeforbundet afholdtes fra
4.—23. Maj 1927 i Geneve en international
økonomisk Konference (Conférence économique
internationale, the World Economic Conference)
af Repræsentanter for 50 Lande, deriblandt de
nordiske og flere uden for Forbundet staaende
Magter som De Forenede Stater,
Sovjetforbundet og Tyrkiet. Konferencen, hvis Præsident
var fhv. belgisk Førsteminister Theunis, skulde
ikke udarbejde nogen Overenskomst mellem de
deltagende Stater, men paa Grundlag af et
omfangsrigt Materiale, som Folkeforbundets
Sekretariat forud havde tilvejebragt i
Samarbejde med det internationale Handelskammer
i Paris, Arbejdsbureauet i Genève,
Landbrugsinstituttet i Rom og fremtrædende
Samfundsøkonomer, undersøge Aarsagerne til
Efterkrigstidens navnlig for Europas Økonomi
faretruende Tilstande inden for Handel, Industri
og Landbrug og søge at anvise Veje til deres
Forbedring. Konferencen opstillede i sin
Beretning, der især er af Interesse for Handelens
Vedkommende, en lang Række Krav, hvis
Opfyldelse den ansaa for nødvendig: virkelig
Frihed i den internationale Handel maatte
genindføres, Ind- og Udførselsforbud og andre
vilkaarlige Hindringer for Vareomsætningen
fjernes (herom vedtoges en Konvention i
Genève 8. Novbr 1927); Udlændinges Retsstilling
og Næringsfrihed i de enkelte Lande sikres,
Varernes Inddeling i Toldgrupper gøres
ensartet (fælles Toldnomenklatur), Toldtarifferne
nedsættes, Traktatbestemmelsen om
Mestbegunstigelse med Hensyn til Told og
Handelsvilkaar anvendes i videre Omfang og dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
