Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Øresundstraktaten - Øresusen - Øresvinet - Øresygdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andre efter Folkeretten ellers i Krigstid
tilladelige Foranstaltninger. (Litt: Georg
Cohn i »Juridisk Tidsskrift« [Kbhvn 1927],
S. 36—44; M. Rubin i »Historisk Tidsskrift«,
7. Række, VI [1905-06], S. 172-311. Om den
ved Ø. bortfaldne Gennemsejlingsafgift, hvis
Berettigelse jævnlig blev bestridt af andre
Magter, men som ogsaa var anerkendt i talrige
Traktater fra 15. til 19. Aarh., se
Sundtolden og Fauchille, Traité de droit
international public I, 2e partie [Paris 1925], S.
272-76).
G. R.
Øresusen og Øreringen er subjektive
Lydfornemmelser, til hvilke der ikke svarer
nogen Lydgiver uden for ens Person. Der
findes en fysiologisk Ø., som er til Stede hos alle
Mennesker, men kun høres, naar der er
absolut Stilhed omkring en; den skyldes
formentlig Blodets Strømning i Blodkarrene i og
omkring Øret. Ved mange Øresygdomme
optræder der subjektive Lydfornemmelser, til Dels
af forskellig Karakter efter Sygdommens Art,
ved Mellemørelidelser væsentlig dybere Lyd,
Susen og Brusen, ved Labyrintlidelser
væsentlig højere, klingende Lyd, Piben, Ringen o.
s. v. Ganske uudholdelige er undertiden de
subjektive Lydfornemmelser ved Otosklerosen i
(se Øresygdomme). Subjektive
Lydfornemmelser kan ogsaa bero paa en
Irritationstilstand af selve Ørenerven eller af de
tilsvarende Dele af Hjernen; de kan da tit antage
en rent musikalsk Karakter, og Grænsen
mellem dem og Hørelseshalhicinationerne (se
Hørelse) kan være ret udflydende. Kortvarig
Ø. og Øreringen er et meget almindeligt
Fænomen, som ingen særlig Betydning har, men
optræder hos de fleste Mennesker.
J. M.
Øresvinet, se Delfiner, S. 924.
Øresygdomme, For at paavise
Tilstedeværelsen af en Ø. bruger man Ørespejlet (s.
d.) samt i mange Tilfælde tillige Ørekateteret
(s. d.); imidlertid er der en hel Række Ø.,
som ikke kan erkendes ved disse
Hjælpemidler, idet man med Ørespejlet kun er i Stand
til at se de sygelige Forandringer, der findes
i Øregangen og Trommehinden, samt til Dels
— hvor Trommehinden mangler — i
Mellemøret, og Ørekateteret kun oplyser om, hvorvidt
det Eustachi’ske Rør er passabelt, og i enkelte
Tilfælde, om der findes Vædske i Mellemøret.
Andre Sygdomme kan erkendes ved de
Symptomer, de fremkalder, men i en Række
Tilfælde maa man foretage en »Funktionsprøve«,
en indgaaende Undersøgelse dels af Ørets Evne
til at opfatte Lyd og Toner, dels af
Ligevægtsapparatet for at komme til Klarhed over
Sygdommens Art (se Ørefunktionsprøve
og Høreprøve).
Sygdomme i det ydre Øre. Det ydre
Øre kan være Sædet for alle de Sygdomme,
som er i Stand til at ramme Huden i
Almindelighed, samt for enkelte andre, hvis
Opstaaen væsentlig beror paa, at Grundlaget for
det ydre Øre bestaar af Brusk; den vigtigste
af disse Lidelser er Øreblodsvulsten
(s. d.); en Lidelse, der frembyder talrige
Berøringspunkter med den, er Betændelse i
Brusken og Bruskhinden, Perichondritis;
den efterlader lignende Deformiteter som
Øreblodsvulsten, kun som Regel i højere Grad.
Sygdomme i Øregangen. De
hyppigste Lidelser er Dannelsen af Vokspropper
(se Ørevoks) samt
Øregangsbetændelse (s. d.), endvidere kan der ogsaa her
findes forskellige Lidelser af samme Art som
paa den ydre Hud; endelig kan Øregangen
blive Sædet for en ejendommelig Række
Sygdomme, som afhænger af, at den danner en
smal, ud til Omverdenen aaben Kanal, nemlig
Indtrængen af fremmede Legemer, dels levende
Dyr, dels livløse Ting, Sten, Ærter o. s. v.
Fjernelsen af saadanne Legemer kræver som
Regel, at man er fuldt Herre over den
otologiske Teknik, og ofte fordres der tillige stor
Omtanke og Opfindsomhed; undertiden kan det
blive nødvendigt ved et Snit bag Øret at løsne
hele det ydre Øre for at faa
Fremmedlegemet ud.
Sygdomme i Trommehinden.
Trommehinden kan blive Sædet for en isoleret
Betændelse, Myringitis, men det er meget
sjældent; som Regel findes der ved Myringitis
tillige en Ørebetændelse eller en
Øregangsbetændelse (s. d.). Endvidere er Trommehinden,
da den er en saa tynd Membran, ret udsat for
at lide Overlast ved forskellige ydre
Paavirkninger, Slag paa Øret, Indtrængen af
Fremmedlegemer o. s. v.; man finder derfor ret
hyppig Bristning (Ruptur) af den. En
Trommehindebristning, som behandles fornuftig, — d.
v. s. med Tillukning af Øret og Udelukkelse
af alt, hvad der kan medføre Irritation eller
Indtrængen af Smitstoffer, først og fremmest
den saa meget yndede, men i saadanne
Tilfælde ganske forkastelige Øreudskylning —
læges i Reglen uden at efterlade noget varigt
Spor; kommer der derimod Infektionsstoffer
til, faar man meget let en
Mellemørebetændelse. Efter Afløbet af en langvarig
Mellemørebetændelse forekommer ofte Defekter af
Trommehinden; man har forsøgt forskellige Metoder
for at lukke disse, varig eller temporært, dels
af Hensyn til Hørelsen, dels for at beskytte
Mellemøret.
Sygdomme i Mellemøret. Den
almindeligste Lidelse her er den akutte
Katarr, der saa hyppig optræder ved en stærk
Forkølelse; den letteste Form er Katarren af
det Eustachi’ske Rør, Tubakatarren, som
medfører en forbigaaende Tillukning af dette.
Angriber Katarren selve Trommehulen, kan
der undertiden afsondres Vædske, som lejrer
sig frit inde i Trommehulen (uden at der dog
derfor behøver at være en egentlig
Ørebetændelse); bliver Katarren stærkere, kan den gaa
over til Mellemørebetændelse og give
Øreflaad (Otorrø). Den kroniske Katarr
er ogsaa en ret almindelig og meget
haardnakket Lidelse, som det i Reglen ikke lykkes
at helbrede helt, og som endog i en Del
Tilfælde slet ikke lader sig paavirke af
Behandlingen. Ved den kroniske Katarr kan der
danne sig Bindevævsfortykkelser og
Kalkaflejringer saavel i Mellemøreslimhinden som i
Trommehinden. En ejendommelig Sygdom, der
tidligere dels har været regnet ind under de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
