Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ørredavl - Ørreddambrug - Ørredflue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Øjenæg) indkøbt Rogn. Mindre Dambrug og
saadanne, der har daarlige Klækkeforhold,
indkøber dog klækket Yngel. Visse Steder, hvor
Yngelen ikke vil trives, benyttes endog andet
Steds opdrættede Sættefisk. Det normale er
imidlertid, at der udsættes Yngel.
Dansk Ørred leger gerne fra sidst i
Oktober til hen i December, og Yngelen er
færdig i Klækkehusene til Udsætning i de første
Foraarsmaaneder. Regnbueørreden leger
derimod i Marts—April, og Yngelen er derfor
først klar til Udsætning i Maj eller Juni.
Hvor man har særligt egnede Damme dertil,
fodrer man slet ikke Yngelen, men lader
den udnytte den forhaandenværende
»Naturnæring«; med en passende svag Besætning
giver dette meget kraftige og sunde Sættefisk.
Som oftest udsættes dog Yngelen i saa stort
et Antal (f. Eks. 10 Stkr. pr. m2), at
Naturnæringen langtfra vil kunne strække til, og
der maa da fodres. Foderet kan være f. Eks.
skrabet Milt eller finthakket Fisk. Efterhaanden
som Yngelen vokser, viser der sig en betydelig
Forskel paa Individernes Størrelse, hvilket
nødvendiggør en Sortering; undlades denne,
vil de større Individer altid komme først til
Foderet, og Forskellen vil øges mere og mere;
til sidst vil de største endog kunne æde de
mindste af deres jævnaldrende. Første
Sortering falder gerne i August, anden i Oktober,
og Yngelen er nu blevet til 7—14 cm lange
Sættefisk; disses Antal er gerne 1/3—2/3 af
Antallet af udsat spæd Yngel. Ved
Sorteringerne tømmes Dammen, Fiskene tages i
Udfiskningskasse og sorteres paa Sorterbord eller
i Sortermaskine (se Dambrug). Som Foder
kan Slagteriaffald (Lunge, Milt) anvendes, men
spiller ikke mere den Rolle som tidligere; nu
bruges overvejende Affaldsfisk, dels mindre
værdifulde Fiskearter (Smaasild, Aalekvabber
o. l.), dels døde Hyttefadsfisk (Torsk,
Rødspætter o. l.) fra Fiskerihavnene. Plantestoffer kan
Ørreden i Modsætning til Karpen og Suderen
kun udnytte højst ufuldstændigt. Foderet
hakkes i Maskiner, der gerne gaar ved Vandkraft
eller Motorkraft. Til Yngelen hakkes Foderet
fint, men efterhaanden som Fiskene vokser til,
kan de tage det mere og mere grovthakket.
Fiskemesteren og hans Medhjælpere bærer
Foderet ud i Spande og spreder det med Ske ud
i Dammene, ikke mere ad Gangen end, at
Ørrederne straks tager det hele. Der fodres Aaret
rundt, naar Temperaturen tillader det, mest
Foraar og Efteraar; bliver Vandet for koldt,
mister Ørrederne Ædelysten, og stiger dets
Temperatur for højt (over c. 17°), bliver der
for stor Risiko for Tarmbetændelse ved at
fodre; en kølig Sommer er derfor gavnlig for
Ørredproduktionen.
Den Mængde Ørred, der kan holdes i en
Dam, afhænger baade af den
gennemstrømmende Vandmængde og af Vandets
Iltholdighed og Tilbøjelighed til at opvarmes, derimod
i ringe Grad af Dammens Størrelse. Ørreden
stiller betydelige Krav til Vandets Iltholdighed,
og køligt, vel gennemluftet Vand er derfor
bedst. Regnbueørreden taaler noget varmere
Vand end vor hjemlige Ørred. Behandlingen
af Dammene er langt simplere end i
Karpedambruget; de tømte Damme renses om
fornødent for Dynd, men er i øvrigt straks parat
til atter at tages i Brug. Nogen Tids
Tørlægning er dog gavnlig, og til Bekæmpelse af
Skadedyr i Yngeldammene er den nødvendig,
før den spæde Yngel udsættes. Forskellige
Sygdomme (se Fiskesygdomme), navnlig
Drejesyge (s. d.), kan optræde.
Mod Slutningen af den anden Sommer vil
Regnbueørrederne som Regel være
Portionsfisk (s. d.) med en Vægt af 1/10—1/6 kg pr. Stk.;
Hav- og Bækørreder bruger gerne tre Somre
til at naa denne Vægt. Hovedparten af vore
damopdrættede Ørreder sælges som
Portionsfisk, og kun naar Markedet svigter, opdrættes
de til større Vægt. Før Verdenskrigen solgtes
Portionsørrederne næsten alle levende til
Tyskland; Krigen ødelagde dette Marked, og flere
af de største danske Ørreddambrug maatte
nedlægges. Nu er der atter Fremgang i
Erhvervet, og Markedet er blevet udvidet
betydeligt; der sendes levende Portionsfisk til
Tyskland og Schweiz, medens London, Bryssel
og Paris aftager mange ispakkede.
Forsendelsen af levende Ørreder i mindre Partier sker
nu oftest i Kar med Vand, hvis Iltindhold
fornyes fra en med Reduktionsventil og Fordeler
forsynet Beholder med komprimeret Ilt;
større Partier sendes derimod i specielle
Jernbanevogne med Vandbeholdere og
Motorpumpe.
Ørreddambrug findes i talrige Lande, men Ø.
har næppe noget andet Sted naaet saa stærk
en Udvikling i Forhold til Landets Størrelse
som hos os. Vi er gunstigt stillede, bl. a. ved
den lette Adgang til friskt Ørredfoder; men
Markedet er næsten udelukkende et
Eksportmarked og hemmes af betydelige Toldsatser i
flere Lande, og det svingende Forbrug, som en
saa udpræget Luksusvare naturligt er
underkastet, volder Vanskeligheder. Foruden
Portionsfiskene, af hvilke der før Verdenskrigen
udførtes c. 100000 kg aarlig, men nu noget
mindre, er ogsaa Ørredrogn Genstand for
Eksport; saaledes udførtes i 1925 c. 28 Mill. Stkr.
Ørredæg (Havørred og Regnbueørred).
De fleste større Dambrug beholder nogle af
de bedste Fisk som Stamfisk (»Moderfisk«),
men Avlen er forholdsvis ny, og noget bestemt
Racepræg har næppe været tilstræbt, saa man
har ikke som af Karperne udprægede
Kulturracer; der findes dog en nogenlunde arvefast
Albinorace af Regnbueørreden (»Guldørred«, se
Guldfisk), men den er uden økonomisk
Betydning. (Litt.: Johan Larsson,
»Forellodling i dammar« [i Osc. Nordqvist,
»Sötvattensfiske och fiskodling«, Stockholm
1922]; Kurt Smolian, »Merkbuch der
Binnenfischerei« [Berlin 1920]; R. Demoll u. H.
N. Maier, »Handbuch der Binnenfischerei
Mitteleuropas« [Stuttgart 1924 — ikke afsluttet
endnu; A. Kreuz, »Teichbau und
Teichwirtschaft« [Neudamm, 1928]).
C. V. O.
Ørreddambrug, se Ørredavl,
Dambrug, Fiskeavl og Klækning.
Ørredflue, se Lystfiskeri (Bd XVI,
S. 192—197).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
