Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ørsted, Christopher Hartmann - Ørsted, Hans Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Komediehusets ældste Periode, og danner nu en god
Kilde til vort Kendskab dertil. Han optraadte
sidste Gang 14. Maj 1787 som Bonden i
»Melampe«. (Litt.: Robert Neiiendam, »Breve
fra danske Skuespillere« I [Kbhvn 1911]).
R. N.
Ørsted, Hans Christian, dansk
Fysiker, f. 14. Aug. 1777 i Rudkjøbing, d. 9. Marts
1851 i Kbhvn, Broder til A. S. Ø. Faderen var
Apoteker, og dette samt det store Hjem optog
begge Forældrene saa meget, at de lod Børnene
faa Undervisning udenfor Hjemmet. Sammen
med Broderen lærte Ø. at læse af en
Parykmagers Kone i
Byen; Manden
gav dem
Undervisning i sit
Modersmnal,
Tysk, samt
Addition og
Subtraktion. Af
en ældre
Skolediscipel lærte
de at
multiplicere, og en
Præst i Byen
lærte dem
Division.
Reguladetri lærte H.
C. Ø. sig selv
efter en Bog
og underviste
siden Broderen
i Kunsten. 11 Aar gammel blev han Elev i sin
Faders Apotek, fik snart Interesse for Arbejdet
i Laboratoriet og læste, hvad han kunde
overkomme, af Kemi og anden Naturvidenskab. Ved
Selvstudium, indbyrdes Undervisning og lidt
fremmed Hjælp forberedte Brødrene sig saa
godt til Universitetets Optagelsesprøve, at de
efter faa Maaneders Forberedelse i
Hovedstaden bestod den med megen Hæder. H. C. Ø.
studerede Kemi, Fysik og Matematik; tillige
gjorde han sig, til Dels ved Broderens Hjælp,
fortrolig med Kant og Fichte. Den levende
Interesse for Æstetik, som aldrig senere forlod
ham, viste sig allerede i Studenterdagene, og
1797 vandt han en Universitetspræmie for
Besvarelsen af en æstetisk Prisopgave. Samme
Aar tog han en fin farmaceutisk Eksamen,
vandt 1798 en ny Universitetspris for
Besvarelsen af et medicinsk Spørgsmaal og blev 1799
Dr. phil. Aaret efter overtog han Bestyrelsen
af Løveapoteket, medens Ejeren, Professor
Manthey, var udenlands. I Manthey’s Sted
holdt Ø. Forelæsninger over Kemi ved det
kirurgiske Akademi, og 1800 blev han tillige
Adjunkt ved det medicinske Fakultet. I
Sommeren 1801 begyndte han, med offentlig
Understøttelse, sin første store Udenlandsrejse, der
varede til Januar 1804. Efter et længere
Ophold i Tyskland tilbragte han 15 Maaneder i
Paris og vendte hjem over Belgien og Holland.
Fra denne Rejse skrev han en Række Breve,
især til sin Ven Manthey, og man ser heraf,
hvor ivrig han søgte at sætte sig ind i sine
Emner, Kemi, Fysik (især den nys opdagede
»Galvanisme«), Filosofi og Teknik. Den unge
Ø. viser sig her som en hurtig Iagttager, der
er snar til at fælde sin Dom over Personer og
Forhold, og Dommen er ofte hvas. I sine
senere Aar blev han forsigtigere. I Berlin hørte
Ø. Fichte’s Forelæsninger, som han beundrede,
og sluttede Venskab med den begavede, men
excentriske Fysiker J. W. Ritter, der bl. a.
opfandt »Ladningsstøtten«, den første Forløber for
den elektriske Akkumulator. Paris tiltalte ikke
Ø. ret; han blev stødt over Franskmændenes
Uvidenhed om ikke-franske Forhold og deres
stadige Forudsætning, at der intet fandtes af
Værdi uden for Frankrig. En fransk Fysiker
spurgte ham, om han havde set et galvanisk
Batteri; en anden, om han havde set en
Platindigel. Fransk Sprog og fransk
Videnskabelighed tiltalte ham i det hele ikke; om Sproget
ændrede han dog senere sin Dom, og den
franske Fysik var netop dengang i en Bølgedal,
fra hvilken den snart skulde hæve sig. Efter
Hjemkomsten fik Ø. det Hverv at holde fysiske
Forelæsninger ved Kjøbenhavns Universitet,
foreløbig i 3 Aar. Herfor fik han 300 Rigsdaler aarlig
og lige saa meget til Forsøg. Nogen Modstand
mødte han, fordi han var kendt som
Naturfilosof, hvilket ikke var velset. 1806 blev han
ekstraordinær Professor i Fysik og fik nu
Lejlighed til at forme sine Anskuelser til et
sammenhængende System. I den Tid skrev han bl. a.
»Betragtninger over Chemiens Historie« og »Om
Grunden til den Fornøjelse, Tonerne give«.
1812—13 gjorde han sin anden Udenlandsrejse.
Under et tre Maaneders Ophold i Berlin skrev
han et af sine Hovedværker, »Ansichten der
chemischen Naturgesetze«, der blev oversat paa
Fransk under Titelen Recherches sur l’identité
des forces chimiques et électriques. Efter et
Besøg i Paris rejste han samme Vej som før
tilbage til Kjøbenhavn. Her giftede han sig
1814, og 1817 blev han ordinær Professor.
I det følgende Tidsrum falder Ø.’s
betydeligste videnskabelige Virksomhed, fremfor
alt hans Opdagelse af Elektromagnetismen.
1822—23 gjorde han sin tredie store
Udenlandsrejse, der ligesom de to første gik over
Tyskland til Paris, denne Gang fortsat til England
og Skotland. I München var han et Par Uger
sammen med Fraunhofer, hvis Bekendtskab han
fandt meget lærerigt, og i Weimar traf han
Goethe, der modtog ham »som en Fysiker en
anden«. I Paris fik Ø. denne Gang den bedste
Modtagelse. En hel Kreds af Videnskabsmænd
arbejdede her videre med Ø.’s Opdagelse af
Elektromagnetismen som Udgangspunkt og
gjorde for en Tid Paris til
Elektricitetsforskningens Centrum. Endnu hjerteligere fandt Ø. dog
Modtagelsen i England. Efter sin Hjemkomst
blev Ø. saa stærkt optagen af mange Slags
samfundsnyttigt Arbejde, at hans Tid til rent
videnskabelige Studier maa have været stærkt
begrænset. Paa Overfarten fra Frankrig til
England 1823 lagde han Planen til »Selskabet
for Naturlærens Udbredelse«, og kort efter sin
Hjemkomst fik han dette Selskab stiftet. I
mange Aar havde han syslet med Tanken om
Oprettelsen af en teknisk Højskole i
Kjøbenhavn; allerede Brevene fra hans første Rejse
viser, at noget saadant var paa Tale, om end
i ganske ubestemte Former. 1829 blev
Planerne til Virkelighed, idet Frederik VI oprettede
polyteknisk Læreanstalt, hvor Ø. straks blev
 |
| H. C. Ørsted. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
