Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østerrig (Terrainforhold) - Østerrig (Klima)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forlængelse liggende Semmeringpas Skel mellem
Eisenerzer-Alperne og Raxalp (2009 m) mod N.,
Glein-Alperne (1989 m) og
Fischbacher-Alperne mod S. SØ. f. disse ligger paa begge Sider
af Mur som en Bugt, der griber ind i
Bjerglandet det af unge Tertiærdannelser bestaaende
øststeiriske Bakkeland, hist og her
gennembrudt af palæozoiske Skifere (Sausal, 670 m)
eller af tertiære Lavaer (Gleichenberg,
Stradner Kogel o. a.). N. f. Centralzonen strækker
sig de nordlige Kalkalper, overvejende
bestaaende af Kalksten, der dog langs
Nordranden sædvanlig erstattes af Sandsten. Kalkzonen
begynder mod V. i Vorarlberg med Rhätikon
(Scesaplana, 2967 m) og Allgäuer-Alperne. Mod
Ø. følger Lechtaler-Alperne (Parseierspitze,
3036 m) og de nordtirolske Alper og foran
disse de bayerske Alper (Zugspitze, 2963 m).
Ø. f. Inn ligger Kaisergebirge (Haltspitze, 2344
m) og Salzburger-Alperne (Hochkönig, 2938 m),
der hinsides Salzach fortsættes af
Salzkammergut (Dachstein, 2996 m), hvis vilde Bjergformer
og talrige Søer tiltrækker mange Turister. De
østligere liggende Bjergdrag sammenfattes
under Betegnelsen de østerrigske Alper og ender
ved Donau med Sandstenskæden Wienerwald.
O. K.
Endnu et Bjergland ligger inden for Ø.’s
Grænser, nemlig det østerrigske Granitplateau
N. f. Donau. Det udgør det bøhmiske Massivs
sydlige Randparti og falder af mod Ø. langs
en Brudlinie fra Kampmundingen til Znaim.
Det bestaar overvejende af Granit og i Øst
krystallinske Skifre og omfatter den
øvreøsterrigske Mühl- og den nedreøsterrigske
Waldviertel. Landskabet fremtræder som et
400—600 m højt Plateau, op over hvilket der hæver
sig afrundede Rygge og Kupper, som er
stærkest fremtrædende i det sydlige Böhmerwalds
Udløbere, hvor Blöckenstein naar 1375 m.
Mellem Øvre- og Nedreøsterrig breder Greiner og
Weinsberger Wald sig og naar tæt ved Donau
op til c. 1000 m. Dybe, stejle Dalslugter med
skummende Bjergbække samt vidtstrakte Gran-
og Fyrreskove giver Landskabet sit Præg, og
af samme Karakter er de mindre Partier af
Plateauet, som skyder sig frem paa Donaus
sydlige Bred. Hele Omraadet afvandes til Donau
med Undtagelse af Waldviertels nordvestligste
Del, der har Afløb til Moldau. — I Øst sænker
Granitplateauet sig i Manhartsberge (536 m) til
et Slette- og Bakkeland, som danner et stort
Brudomraade mellem Alperne og Karpaterne.
Enkelte Piller er bleven staaende tilbage som
f. Eks. Bisamberg og Seiserberge (500 m). I
»Viertel unterm Manhartsberge« træder
Skovene tilbage og giver Plads for Marker og
Vinplantninger. I Øst og SØ. gaar Bakkelandet
over i det af unge Flodaflejringer dækkede
Marchfeld med ufrugtbare Sandstrækninger,
der ofte lider under Tørke. Samme Landskab
findes S. f. Donau til en Linie over
Wien—Laaer Berg—Arbestaler Hügel—Hainburg. I N.
fortsættes det i Miavabugten og det
sydmähriske Bækken. Viertel unterm Manhartsberge
afvandes dels direkte til Donau, dels til March.
Alpeforlandet mellem Alperne og det
bøhmiske Massiv er et Slette- og Bakkeland, der i
S. slutter sig til Flyschzonen ind mod
Alpefoden og strækker sig med aftagende Bredde
mod Øst indtil Greifenstein. Største Højde er
Hausrück (800 m) mod V. i Innviertel, hvor
der findes betydelige Brunkulslag. Jordbunden
bestaar af Aflejringer fra et tertiært Hav. De
blødere Stenarter er nederoderede af Donau
og dens Bifloder. I Istiden blev der opskudt
Morænevolde ved Salzach og Traun, og
Smeltevandet aflejrede store Grusflader og
Grusterrasser i Dalene. Interglacialt Løss dækker store
Dele af Terrasserne. I N. har Donau
borteroderet disse Aflejringer og blottet de gamle
haarde Stenarter, hvorved den gentagne
Gange gennembryder Randen af det bøhmiske
Massiv i landskabelig smukke Dale (Wachau).
Herved opstaar en Veksling mellem Dalsnævringer
og brede frugtbare Bækkener (Linzer
Bækkenet, Kremser og Tullner Feld). Landskabet
afvandes til Donau gennem Salzach-Inn, Traun,
Enns, Ybbs, Erlaf og Traisen.
SØ. f. Wien skyder sig et trekantet 1600 km2
stort Stykke Lavland sig ind mellem Østfoden
af de østerrigske Alper og Leitha Gebirges
Horst. Det er det saakaldte Wienerbækken, et
tertiært Sænkningsomraade, som er udfyldt af
tertiære Hav- og Flodaflejringer samt
Floddiluvium. Det er et frugtbart, veldyrket og tæt
befolket Land. Flodernes Vandkraft betinger
en betydelig Industri. SØ. f. Leitha Gebirge
breder sig den ungarske Slette, hvoraf et
mindre Omraade (Burgenland) omkring den
lavvandede Neusiedler See hører til Ø. (Litt.:
Norbert Krebs, »Länderkunde der
österreichischen Alpen« [Stuttgart 1913]; C.
Brockhausen, »Ö. in Wort und Bild« [Berlin 1926];
A. Feiler, »Das neue Ö.«; E. Stephan,
»Neu Ö.« [Wien 1923]).
M. H-n.
Klima.
I et Bjergland som Ø. maa Højden over
Havfladen spille en afgørende Rolle for
Temperaturforholdene. Fælles for hele Landet er Klimaets
kontinentale Præg med strenge Vintre og
forholdsvis varme Somre. I Wien (200 m o. H.)
er Middeltemperaturen for Jan. ÷ 1,7°, for Juli
19,6° (Middelekstremer ÷ 14,6° og 33,2°), i
Innsbruck (600 m o. H.) er de tilsvarende Tal
÷ 3,3°, 17,8°, ÷ 17,0° og 31,1°, i Klagenfurt
(440 m o. H.) ÷ 6,4°, 18,8°, ÷ 21,7°, 32,2°. I
mange Dale er Vinteren meget streng, f. Eks. i
Klagenfurt og en Del andre Steder, hvor den
afkølede Luft samler sig i Dalbunden uden at
kunne flyde bort. Paa saadanne Steder stiger
Temperaturen om Vinteren op ad Dalsiderne,
indtil den nogle Hundrede Meter over
Dalbunden atter begynder at aftage. Fra Ø. har
man endelig interessante Temperaturmaalinger
fra flere Bjergspidser, af hvilke skal nævnes
Schafberg (1775 m) med ÷ 5,6° i
Middeltemperatur for Jan., 9,4° for Juli
(Middelekstremer: ÷ 20,4° og 21,4°) samt Sonnblick (3105 m)
med ÷ 14,1° i Middel for Febr, 0,9° for Juli
(Middelekstremer: ÷ 30,1° og 9,6°. Det er af
Interesse, at Schafberg om Vinteren er varmere
end Klagenfurt. Nedbøren er overalt rigelig
med Maksimum om Sommeren. Paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
