- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
880

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statsforfatning og Forvaltning. - Østerrig (Retsvæsen) - Østerrig (Finansvæsen) - Østerrig (Hærvæsen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Jahrbuch des öffentlichen Rechts« [1920, 1922 og
1923]).
K. B.

Retsvæsen.

De nationale og politiske Stridigheder i Ø.
har bevirket, at Lovgivningsvirksomheden
særlig i den sidste Halvdel af det 19. Aarhundrede
næsten har været standset. Mange Grene af
Lovgivningen er derfor forblevet uforandrede,
medens Tyskland og andre Nabomagter paa
tilsvarende Omraader har reformeret deres Love.
Saaledes gælder den østerrigske borgerlige
Lovbog
(»Allgemeines, bürgerliches
Gesetzbuch«) af 1811 endnu i Hovedsagen. Det de
tyske Forbundsstater i Slutn. af 1850’erne
forelagte Forslag til en Handelslovbog blev
1862 ophøjet til Lov for Ø. og gælder endnu,
upaavirket af de Revisioner, Handelslovbogen
i Tyskland har været Genstand for. En med
Tysklands ensartet Veksellov tilvejebragtes
1850. Derimod er der siden Aarhundredets
Slutn. kommet Fart i Lovgivningsarbejdet.
Forsikrings- og Aktieselskabers retlige Stilling er
navnlig reguleret administrativt ved et 1896
udstedt saakaldt Forsikringsregulativ
og et 1899 udstedt saakaldt Aktieregulativ.
Forsikringskontrakten er ordnet ved L. af 1917.
Den østerrigske Konkurslov er af 1868;
den er delvis ændret ved senere Tillæg. Som
nyere civilretlige Love af Betydning maa
endvidere fremhæves en Lov om Varemærker af
6. Jan. 1890, en Lov om Afbetalingsforretninger
af 27. Apr. 1896, en Patentlov af 11. Jan. 1897
og en Checklov af 3. Apr. 1906. — Den
østerrigske Straffelov er af 27. Maj 1852. Der
har siden 1861 gentagne Gange været arbejdet
paa dens Revision, og der føres for Tiden
Forhandling mellem et østerrigsk og et tysk
Rigsdagsudvalg om en ensartet ny Straffelov. Den
østerrigske Straffeprocesordning er
af 1873. Derimod er den nu gældende
østerrigske Civilproces, der vel kan betegnes som
den mest moderne Del af østerrigsk Ret,
ordnet ved Love af 1. Aug. 1895, hvortil slutter sig
Love angaaende Eksekution af 27. Maj 1896,
begge med senere Tillæg, samt Lov om
Handelsretter af 27. Novbr 1896. Efter
Verdenskrigens Slutning og til Dels allerede under
denne er der indledet en omfattende social
Lovgivning, der ligesom den øvrige Retsudvikling
i væsentlig Grad søger sine Forbilleder i
Tyskland. (Af den store Litt. kan fremhæves
Værkerne af Glaser, Herbst, Menger,
Randa og Unger [s. d.] samt M. v.
Stubenrauch
, »Kommentar zum österreichischen
allg. bürg. Gesetzbuche«. Særlig med Hensyn
til Civilprocessen kan henvises til Fr. Klein,
»Vorlesungen über die Praxis des
Civilprocesses« [Wien 1900]; Sperl, »Lehrbuch der bürg.
Rechtspflege«, I—II [1927]).
(E. T.). N. C.

Finansvæsen.

Da Verdenskrigen var endt og Ø. berøvet
langt den største Del af sit tidligere Omraade,
var Landets økonomiske Forhold naturligvis
yderst vanskelige, og Folkenes Forbund
besluttede da, dels at yde Riget nogle betydelige
internationale Laan, dels at nedsætte en
international Finanskommiission, repræsenteret af
en Generalkommissær, der skulde udarbejde
saadanne Forslag, som kunde danne Grundlaget
for Landets økonomiske og finansielle
Rekonstruktion. Kommissionens Arbejde, der
paabegyndtes i 1922, førte til saa tilfredsstillende
Resultater, at den i 1926 kunde erklære sit Hverv
for afsluttet med Undersøgelsen af de
finansielle Resultater for 1925.

For Aarene 1925, 1926 og 1927 viser
Budgettet følgende Hovedtal, efter Statesmans
Yearbook (for 1925 er Tallene taget af Regnskabet,
for 1926 efter det af Rigsdagen vedtagne og for
1927 efter det af Regeringen forelagte Budget)
angivne i Tusinder af Schillings
(Guldschillingen er fra 1925 blevet Ø.’s Hovedmønt).
192519261927
Indtægter10484899287191567173
Udgifter99766610132291702622
+ 50823÷ 84510÷ 135449


Med Hensyn til Indtægterne for 1926 oplyses,
at de direkte Skatter udgjorde (i 1000
Schillings) 203100, Tolden 180000, indenlandske
Forbrugsafgifter 79260, Overskuddet af Monopoler
(derunder Tobak, Salt, Lotterier m. m.) 171126,
forskellige Omsætningsskatter 204500. Af
Udgifterne nævnes, ligeledes i 1000 Schillings,
Forrentning af Gæld 154596, Pensioner (derunder
Krigspensioner o. l.) 171957 og Socialforsorg
193436.

Ø.’s Statsgæld udgjorde i 1925 (i 1000
Schillings) c. 2482000.
C. T.

Hærvæsen.

Den gamle østerrig-ungarske Hær har nu
kun historisk Interesse. Den bestod af den
fælles kejserlig-kongelige Hær samt af det
kejserlig-kongelige østerrigske og det kgl.
ungarske Landeværn (Honved), hertil kom
endnu den bosniske Hærstyrke. Begge
Rigshalvdele opstillede desuden i Krigstid
Landstormsafdelinger. Kejseren førte Overbefalingen over
Hæren og assisteredes derved af
Rigskrigsministeren for de administrative og økonomiske
Anliggenders, af Generalstabschefen for
Krigsforberedelsernes Vedkommende. Desuden
havdes to Landsforsvarsministerier
(Honvedministeriet i Ungarn) for Landeværnet og
Landstormen.

Tjenestetiden begyndte 1. Jan. af det Aar,
hvor vedkommende fyldte 21 Aar, og varede
for nogles Vedkommende 12 Aar (deraf 3
aktiv, 7 Aar i Reserven og 2 i Landeværnet),
for andres 10 Aar ved Hærens
Erstatningsreserve og 2 Aar i Landeværnet (disse
sidstomhandlede værnepligtige fik kun en
Uddannelse paa 8 Uger suppleret med Genindkaldelse
3 Gange à 4 Uger). Den tjenstpligtige kunde
ogsaa tildeles Landeværnet, hvor han stod i
12 Aar (heraf 2 Aars aktiv Tjeneste), eller
dettes Erstatningsreserve. Hærens
Reservemandskab genindkaldtes 3 Gange i 4 Uger.

Landstormspligten varede fra det 19. til 42.
Aar, og 1. Opbud indtil det 37. Aar kunde
anvendes til Supplering af Hæren og
Landeværnet. — I Ø. betalte de ikke til Tjeneste antagne
værnepligtige en Værneskat fra 4 til 200 Kr., i
Ungarn fra 6 til 200 Kr. (à 0,75 Kr. dansk
Mønt).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0898.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free