Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østkinesiske Hav - Østlandsk Rejsning - Østpreussen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
største Delen af Arealet inden for 200
m-Kurven, først længst mod Øst, tæt inden for
Riukiu-Øerne, bliver Dybden større. Saaledes
findes mellem Øerne Amami-o-shima og
Jokoateshima en Rende med en Dybde af 1000 m. Den
østlige Del af det ø. H. gennemstrømmes af
den varme fra S. til N. rettede Kuro shio. En
Del af denne Strøm gaar mod N. gennem
Tsushima-Strædet op i det japanske Hav, medens
en anden Del gaar op i det gule Hav langs
Koreas Vestkyst, hvorfra den atter bøjer mod
S. langs Kinas Kyst og gaar ud gennem
Formosa-Strædet til det sydkinesiske Hav. Om
disse Strømme gælder dog, at de med Hensyn
til Retning og Styrke i høj Grad varierer med
Vinden. Langs Kysterne spiller ogsaa
Tidevandsstrømme en betydelig Rolle. Sejladsen
paa det ø. H. besværes ofte af Orkaner, de
saakaldte Taifuner, der især er hyppige i Septbr
og Oktbr.
M. V.
Østlandsk Rejsning er en norsk
Organisation, der blev stiftet 1916 med det Formaal
at bringe Østlændingerne til at respektere sine
egne Dialekter og sin hjemlige Kultur i det
hele. Bevægelsens Ledere har været
Fængselspræst E. Berggrav, Professorerne H. Koht og
D. A. Seip og Lektor T. Krogsrud. Ø. R., der
siden 1920 har sit Organ i Tidsskriftet
»Østaglett«, har ladet opstille en egen »Østlandsk
formlære« (1918), der bygger paa
Fladbygddialekterne, og har for sin Virksomhed vundet
Tilslutning hos Ungdomsorganisationerne for
disse Bygder. Fra mere konservativt
Landsmaalshold har Bevægelsen været bekæmpet som
et Forsøg paa at forfuske Maalrejsningstanken.
(Litt.: E. Berggrav og H. Koht,
»Østlandsk reisning« [1916]; S. Moren,
»Austlandsk reising« [1924]).
Wt. K.
Østpreussen [-’pråj’sən], tysk
Ostpreussen, den nordøstligste Provins i Fristaten
Preussen, grænser i N. til Østersøen og
Litauen (mod hvilken sidste Floden Memel eller
Njemen danner Grænsen), i Ø. til Litauen og
Polen, i S. til Polen og i V. til Polen og
Danzig. Vestgrænsen dannes paa en Strækning
af Weichsel (Wisla) og dens Mundingsarm
Nogat. Ø. er saaledes en isoleret beliggende,
frasprængt Del af Preussen. Arealet er 37047 km2
(Frische og Kurische Haff ikke medregnede).
Ø. er den nordøstligste Del af det nordtyske
Lavland. Den sydlige Halvdel af Landet er et
frugtbart, bakket og meget sørigt
Morænelandskab, som er en Del af det baltiske Søplateau
(baltische Seenplatte). Mod S. gaar det over i
et sandet og sumpet, skovrigt Sletteland,
Masuren, som fortsættes langt ind i Polen.
Søplateauet skraaner hovedsagelig mod N. og
NV. og gennemfures af en Mængde Flodløb
med Udspring i Søerne. De højeste Punkter er
Kernsdorfer Höhe (313 m) i SV., Seesker Berg
(310 m) i Ø. og Schlossberg (215 m) i NV.
Blandt de største af Søerne nævnes Mauersee
(108 km2) og Spirdingsee (106 km2, 117 m o. H.,
25 m dyb). Begge har en meget lappet og
uregelmæssig Form. I N. gaar det bakkede
Plateauland efter Linien Frauenburg, Allenburg,
Stallupönen over i et lavt og frugtbart
Sletteland, der strækker sig langs Kysten, og som
kun hist og her afbrydes af højere Partier i
den tertiære Undergrund, f. Eks. Galtgarben
(110 m) i Samland. Disse Lersletter er Ø.’s
frugtbareste og tættest befolkede Land. Yderst
mod Havet strækker sig lange smalle
Sandtanger (Nehrungen), opbyggede af Flyvesand,
som stedvis danner 50—60 m høje Klitter.
Befolkningen fører her en haard Kamp mod
Sandflugten, som man søger at dæmpe ved at
beplante Klitterne med Fyr. Den vestligste
Sandtange er Frische Nehrung, som i en Længde
af 60 km spærrer Frische Haff fra Østersøen.
Østligere skyder den 100 km lange og indtil
5 1/2 km brede Kurische Nehrung frem foran
Kurische Haff. Den østlige Halvdel af denne
Tange er nu sammen med Memel-Omraadet
af staaet til Litauen. Mellem Frische og
Kurische Haff skyder Samlands tertiære
Undergrund sig frem til Havet og danner ret høje
Lerklinter til begge Sider for Brüster Ort. —
De vigtigste Floder er Memel (Russ, Njemen),
Pregel med Inster, Pissa, Angerapp og Alle,
Passarge, Weichsel og Nogat. Kun de sydligste
Egne har Afløb mod S. til Weichsels polske
Biflod Narew. Klimaet er mere raat og
fastlandsagtigt end i Tysklands øvrige Egne.
Königsberg (5 m o. H.) har i Jan. ÷ 2,9°, i Juli
17,3°, Middelekstremerne er ÷ 18,2° og 32,4°.
Klaussen i SØ. (140 m o. H.) har i Jan. ÷
4,5° og i Juli 16,7°. Den aarlige Regnmængde
er i Königsberg 630 mm og i Tilsit 690 mm.
Befolkningsforhold. Ifølge
Folketællingen af 1925 fandtes 2256349 Indb. eller
61 Indb. pr. km2. Heraf er langt den største
Del Tyskere. Kun langs Østgrænsen bor nogle
faa Tusind Litauer, og i de sydlige Egne bor 1/4
Mill. Kassuber og Masurer, der er slaviske Folk
og taler en polsk Dialekt. De er næsten alle
tysksindede. Af Polakker findes nu kun faa
Tusinde. I religiøs Henseende deler Befolkningen
sig (1925) i 1889957 Evangeliske, 339540
Katolikker og 11337 Jøder foruden en Del mindre
Trossamfund. Katolikkerne danner en Enklave
i Landskabet Ermeland omkring Allenstein. —
Af Arealet er c. 50 % Agerland, 17 % Skov,
12 % Eng og 10 % Græsland. 46,77 % af
Befolkningen er sysselsatte med Landbrug, 1,05
% ved Forstvæsen og Fiskeri, 0,98 % ved
Mineraludvinding, 15,51 % ved Industri, 6,06 %
ved Handel og 3,15 % ved Samfærdsel. 40 %
af Jorden er Storgodsbesiddelser med en
Mængde Fæstebønder og Husmænd, som sidder i ret
trange Kaar. Der dyrkes især Rug, Havre, Byg,
Hvede, Bælgplanter, Hør, Humle og Kartofler.
Kvægavlen er ret stor. Der holdes en
Blandingsrace af hollandsk og holstensk Hornkvæg.
I de østlige Egne opdrættes mange Heste. Der
findes store Stutterier i Trakehnen. Faareavlen
er betydelig i Ermeland og Pomesanien (Ø. f.
Weichsel). Ligeledes holdes der mange Svin, en
Mængde Fjerkræ (Gæs) og et stort Antal
Bistader. Skovene bestaar for største Delen af
Naaleskove, som giver en Del Tømmer.
Kystbefolkningen driver lidt Fiskeri. Industrien er
kun betydelig i enkelte Byer som Königsberg,
Elbing, Tilsit og Insterburg. De to førstnævnte
har Skibsbyggerier og Maskinfabrikker. Af
anden Industri nævnes Væveri, Savskæreri,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
