Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Øvre Sirdal - Øvresøen - Øvre-Tungiska - Övre Uman - Øvre Vienne - Øvreægypten - Øvreøsterrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«:
A. Helland, »Lister og Mandals Amt« [1903]).
(P. N.). M. H.
Øvresøen, Lake superior, indiansk
Kitschi Gami, den vestligste og største af de 5
kanadiske Søer og overhovedet den største
Ferskvandssø paa Jorden. Den ligger mellem
Kanada i N. og Staterne Minnesota, Wisconsin
og Michigan i S. Arealet er 81380 km2,
Længden fra V. til Øst 625 km og Bredden paa det
bredeste Sted 260 km. Højden over Havet
er 182 m og er den største i den kanadiske
Søgruppe (deraf Navnet). Bredderne er navnlig
mod N. klippefulde og meget indskaarne.
Betydeligere Indskæringer er Duluth Bugten mod
V. og Keweenaw Bugten bag
Keweenaw-Halvøen mod S. Med Huron-Søen staar den i
Forbindelse ved den 96 km lange Flod St. Mary,
hvis Vandfald, Saults St. Marie, omgaas af
Kanaler, saa at Skibe fra Atlanterhavet kan
komme helt op i Søen. Imod V. udmunder St.
Louis-Floden, der paa en Maade kan betragtes
som Kildeflod til St. Lawrence. Ved dens
Bredder findes betydelige Lejer af Kul og Metaller,
navnlig Kobber og Jern. De vigtigste Byer er
Duluth og Superior i Minnesota ved Søens
vestligste Spids, L’Anse og Marquette i Michigan
paa Sydsiden samt Port Arthur og Ft. William
i Kanada paa Nordsiden.
C. A.
Øvre-Tungiska, se Angara.
Övre Uman, Sø i det nordlige Sverige,
Västerbottens Län, tæt ved den norske Grænse,
staar i sin nordvestlige Ende i Forbindelse med
Søen Stor Uman eller Stora Umevatten.
Afløb gennem Ume älv. 16 km lang, 4 km bred;
Areal 30 km2. De omgivende Fjelde hæver sig
til 1300 m o. H. Ö. U. ligger ovenfor
Skovgrænsen.
M. H-n.
Øvre Vienne, se Vienne, Haute-.
Øvreægypten, se Ægypten.
Øvreøsterrig, tysk Oberösterreich,
Provins (»Land«) i Republikken Østerrig, og
grænser mod N. til Tschekkoslovakiet, mod Øst
til Nedreøsterrig, mod S. til Steiermark, mod
SV. til Salzburg og mod V. til Bayern, fra
hvilket Land det skilles ved nedre Salzach,
nedre Inn samt Donau, Arealet er 11982 km2.
Ø. deles ligesom Nedreøsterrig i to Dele af
Donau. Den sydlige Del udgør 3/4 af hele
Provinsens Omraade og opfyldes i S. af de
nordlige Kalkalper, neden for hvilket Alpeforlandet
danner en Højslette, der skraaner ned mod
Donau i N. Kalkalperne bestaar af
Salzburger Kalkalper og den vestligste Del af
de østerrigske Alper. Sydligst ligger
en Række højtliggende Kalkplateauer, hvoraf
flere viser Karstfænomener og oftest har en
sparsom Vegetation. De mest fremtrædende
Partier er Dachstein (2996 m), Totes Gebirge
med Grosser Priel (2514 m), Ischlergebirge med
Höinzen (1637 m). og Höllengebirge (1862 m),
der alle ligger i Salzburger Kalkalper og
omrammer det skønne solrige Salzkammergut. I de
østerrigske Alper ligger det højeste Punkt
Pyhrgass (2244 m) paa Grænsen mod Steiermark.
Neden for disse Plateauer strækker sig en lavere
(1000—1300 m) stærkt foldet Zone med enkelte
højere Partier som Schafberg (1780 m),
Traunstein (1691 m). N. f. disse Kalk-Foralper
følger en smal underordnet Zone af lave
Sandstensbjerge (Flyschzonen), hvis Højder
sjældent overskrider 1000—1100 m. Højderne er
her klædte med Skove og Græsgange, medens
Dalene er opdyrkede. Fra Flyschzonen
skraaner Højslettens Overflade ned mod Donau. Den
er en Fortsættelse af den sydtyske Højslette,
der her skyder en lang, spids Trekant ind
mellem Østalperne og det bøhmiske Massiv.
Jordbunden bestaar af tertiære, glaciale og
fluvioglaciale Aflejringer. De mange Flodløb har
uderoderet Landet stærkt, saa Overfladen
fremtræder som et Bakkeland med Højdeforskelle
paa 100—200 m. Fra Donau-Dalen strækker
sig brede Dalsletter op langs Donaus Tilløb, og
her findes ofte fugtige Engstrækninger, Sumpe
og Moser. Mellem Salzach—Inn og Traun
hæver Hausruck sig til 800 m. Højdedragene er
oftest skovklædte. — N. f. Donau ligger et
lavt, bakket Bjergland, som udgør den sydlige
Del af Böhmerwald. Her naar i NV.
Blöckenstein (Plöckenstein) 1375 m og Sternstein 1125
m. Ellers overskrider Højderne sjælden 5—600
m. Det bestaar næsten udelukkende af Gnejs og
Granit. Enkelte Steder skyder det bøhmiske
Massiv Forposter helt frem til den sydlige Bred
af Donau, som f. Eks. Sauwald (876 m).
Omkring Donau breder sig mindre Sletter, som
Eferding Sletten og Linzer-Bækkenet med
Provinsens bedste Jord og tætteste Befolkning. —
Landet er rigt paa Floder og Søer og hører
med Undtagelse af et ringe Omraade langs den
bøhmiske Grænse til Donaus Flodomraade.
Donaus vigtigste Tilløb er Inn med Salzach, Traun
og Enns, alle i højre Bred. Blandt de største
Søer nævnes Traun- eller Gmundnersee,
Hallstättersee, Atter- eller Kammersee, Mondsee og
Skt Wolfgangsee. Der findes mange
Mineralkilder, hvoraf de mest kendte er Saltkilderne
ved Ischl og Jodkilderne ved Hall. Klimaet er
paa Grund af den højere Beliggenhed noget
koldere end i Nedreøsterrig. Schafberg (1780
m o. H.) har i Jan. ÷ 5,6°, i Juli 9,4°. Linz i
Donau-Dalen (260 m o. H.) har i Jan. ÷ 2,4°,
i Juli 18,8°. Den aarlige Nedbør udgør for
Provinsen gennemsnitlig 830 mm. Egentlige
Gletscheromraader forekommer kun i Dachstein.
Befolkningen udgør (1923) 876074 Indb. eller
73 Indb. pr. km2. Næsten hele Befolkningen er
tysktalende. 1910 fandtes 840604 Tyskere og
1953 Tschekker. Religionen er overvejende
romersk-katolsk. Der fandtes (1910) 830079
Katolikker, 21156 Evangeliske og 1215 Jøder. Af
Arealet er 4202 km2 (35 %) Agerland, 4078
km2 (34 %) Skov, 2220 km2 (18 1/2 %) Eng,
299 km2 {2 1/2 %) Græsgange, 238 km2 (2 %)
Have og 8 % uproduktiv Jord. Landbruget
sysselsatte (1923) 287077 Personer, medens
Industri og Haandværk beskæftigede 109377,
Handel og Samfærdsel 45526, huslig Tjeneste 16447
og offentlig Tjeneste 19066. Landbruget staar
højt, og der dyrkes Rug, Havre, Hvede, Byg,
Kartofler, Runkelroer, Kløver og en Mængde
Frugt. Derimod er Klimaet for koldt til
Dyrkning af Vin. Kvægavlen er ligeledes betydelig.
Der fandtes (1923) 58596 Heste, 529475 Stkr.
Hornkvæg, hvoraf 256119 Køer, 54830 Geder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
