Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarhus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarhus Købstad ligger c. 40 km Nordøst for
Horsens; Areal: 1926 ha. Indbyggerantal: 78818
(Folkeregistertal 1. Apr. 1929) (1925: 76226, 1921:
74256, 1916: 65858); desuden var der i de
mange Bebyggelser, der maa betragtes som
Forstæder til Byen, i de omgivende Kommuner
(Vejlby, Viby, Aaby og Holme Sogne) 11462
Indb.
Af de mange Forandringer, der i de
senere Aar er foregaaet i den stærkt voksende
By, skal nævnes: Kvarteret omkring
Hovedbanegaarden er fuldstændig forandret. I Aarene
1919—29 er nemlig Banegaardspladsen og de
tilstødende Gader hævet 5 m, og en ny
Forbindelsesgade, Parkalleen, anlagt over den gamle
Kirkegaard; en ny monumental Personbanegaard er
opført paa den gamles Plads (Overarkitekt
Seest), en Godsbanegaard i Mølleengen
(Arkitekt, Professor Wenck), en Rangerbanegaard
sammesteds og en Lokomotivremise, alle meget
store og moderne indrettede. — Kirker m. m.
Domkirken er 1916—26 gennemgribende
restaureret (Arkitekterne Kampmann og Mogens
Clemmensen), og 1929 skal dens Taarn forhøjes 10 m
og forsynes med et nyt slankere Spir. Den
femte Sognekirke, Skt. Lucas ved Ingerslevs
Allé, er opført 1922—26 (Arkitekterne Kaj
Gottlob og A. Frederiksen). Missionshusene
»Eben-Ezer« i Brammersgade og »Carmel« i
Nørre-Allé er opførte 1920 (Arkitekter henholdsvis
Johs. Frederiksen og Egefeldt). Et Krematorium
er 1922 opført paa nordre Kirkegaard (Arkitekt
Kühnel). Mellem Landevejene til Viborg og
Silkeborg anlægges en ny Kirkegaard paa 41 ha.
— Skoler, Undervisningsanstalter,
Samlinger m. m. Det kommunale
Skolevæsen omfatter 11 Borgerskoler, hvoraf
Skolerne i Samsøgade og i Læssøegade er opførte
henholdsvis 1913—14 og 1920—21 (begge
Arkitekt L. A. Petersen); endvidere »Marselisborg
højere Almenskole og Gymnasium«, som
overtoges af Kommunen 1916. Ved Skolevæsenet var
der 1925 ansat 1 Skoledirektør, 11 Overlærere,
134 Lærere og 117 Lærerinder; desuden ved
Marselisborgskolen: 1 Rektor, 4 Lektorer, 5
Adjunkter samt 8 andre Lærere og Lærerinder.
Under Skolevæsenet sorterer ogsaa en
skolebotanisk Have og 3 »Skolehaver«, og 1916 er
der oprettet en Fortsættelsesskole. Af
Privatskoler er der mange af forskellig Art.
Diakonskolen i Dalgas Avenue, oprettet 1920,
uddanner Missionærer. Da der er stærk Tale om at
vælge Aa. som Stedet for Oprettelsen af et
nyt jysk Universitet, er der i Efteraaret 1928
som en Slags Prøve her iværksat en
»Universitetsundervisning i Jylland« med et
filosofisk Professorat samt 4 (1929 endnu 3)
Docenturer i Sprog, Historie og Litteratur; med et
Universitet for Øje er ogsaa indrettet
»Marselisborg Studentergaard«, ligesom det 1920
oprettede Naturhistoriske Museum med 1
Afdeling for Zoologi og 1 for Geologi og
Mineralogi (midlertidigt i Læssøegades Skole).
Kunstbygningen paa Bispetoften, opført 1917
(Arkitekt Høeg-Hansen), har 2 Ovenlyssale
for Malerier og 1 Sal for Skulpturer; Statens
Avissamling i den tidligere Fodfolkskaserne
aabnedes 1918 og sorterer under Statsbiblioteket;
den indeholder alle danske Aviser fra de sidste
100 Aar. Købstadmuseet »Den gamle By«,
oprettet 1914 i botanisk Have ved Vesterbro med det
Formaal at give en Fremstilling af en dansk
Købstad fra 17.—18. Aarhundrede; hertil
flyttedes den gamle aarhusianske
»Borgmestergaard« (fra 1597), som nu danner Midtpunktet
i den smukke Samling af gamle interessante
Købstadhuse, deriblandt Dele af
»Aalborggaarden« (den Klingenbergske Gaard), som 1925
genrejstes her, da den maatte nedrives i
Aalborg. Flere af disse gamle Bygninger benyttes
som Museer, saaledes er der et
Haandværkermuseum, flere Værkstedsinteriører m. m. — I
den nye Pavillon i Anlægget »Vennelyst«, opført
1925 (Stadsarkitekt Draiby), er indrettet en
Teatersal med 440 Siddepladser, og et nyt
Filmsteater, Regina-Teateret, er opført 1919 (Arkitekt
Høeg-Hansen) paa Hjørnet af Søndergade og
Sønder-Allé med 940 Siddepladser; Folketeateret
opført 1922 (Arkitekt Thorkel Møller) i
Bruunsgade med 475 Siddepladser.
Sanitære og humanitære
Indretninger. Kommunehospitalet er 1915
udvidet med en Tuberkuloseafdeling for 56
Patienter og 1915—18 med en ny medicinsk
Afdeling for 120 Patienter; Marselisborg Hospital
ved de Mezas Vej, opført 1911—13 (Arkitekt
Thorkel Møller), er Byens Sygehus for
epidemiske-, Hud- og Kønssygdomme og bestaar af
10 Pavilloner; den jyske Fødselsanstalt er 1913
udvidet med en Børneplejeafdeling;
Amtssygehuset har 1921 faaet gennemført en Deling i
en medicinsk og en kirurgisk Afdeling, det har
170 Senge. — »De gamles Hjem«, udvidet 1925
(Stadsarkitekt Draiby), har nu Plads til 170
Personer foruden 80 paa Sygeafdelingen.
Angaaende Stiftelser skal bemærkes: Sjelles
Stiftelse, oprettet 1913 med 4 Friboliger for
ældre, svagelige Kvinder; C. G. Filtenborgs
Stiftelse paa Lindevej, Bygningen opført 1925
(Arkitekt Puck jun.) med 18 Friboliger for
gamle Haandværkere og Handlende i Aa.;
Betania-Foreningens Diakonisse- og Plejehjem
(metodistisk) i Hjarnøgade, oprettet 1917 og
udvidet 1923, optager ældre og svagelige
Mennesker for moderat Betaling og har c. 100
Pladser; Stefanshjemmet, Menighedshjem for
kroniske Syge, indrettet i »Louisenhøj« (tidligere
Enkesæde under Marselisborg); Kong Christian
X’s og Dronning Alexandrines Alderdomshjem,
opført 1927 (Arkitekt Früstück Nielsen).
Anlæg og Mindesmærker. Anlægget
Knudrisbakke blev 1913 inddraget under
Nordre Kirkegaard; Marselisborg Mindepark Øst
for Slottet, c. 20 ha, er anlagt 1924—25
(Stadsgartner Sandberg og Havearkitekt Errboe); her
tænkes efterhaanden opstillet forskellige
Mindesmærker, og der er allerede rejst et for de i
Verdenskrigen faldne Danske; Aa. Idrætspark
og Stadion mellem Observatoriet og
Ladegaardsskoven er anlagt 1919—20 under Ledelse af
Baneingeniør Engquist, den omfatter et Areal paa
c. 31 ha og har foruden Idrætsbaner 1
Hestevæddeløbsbane og 1 Cyklebane samt en
Idrætsbygning (Arkitekt Høeg-Hansen). Oberst Dalgas’
Statue er 1921 flyttet fra sin tidligere Plads til
den søndre Ende af den nye Parkallé, og ved
Nordenden af samme Allé er 1924 opstillet en
Bronzestatue af Folketingsmand P. Sabroe; i
Botanisk Have ligeledes en Bronzestatue af St.
St. Blicher.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
