Aarhus Købstad ligger c. 40 km Nordøst for Horsens; Areal: 1926 ha. Indbyggerantal: 78818 (Folkeregistertal 1. Apr. 1929) (1925: 76226, 1921: 74256, 1916: 65858); desuden var der i de mange Bebyggelser, der maa betragtes som Forstæder til Byen, i de omgivende Kommuner (Vejlby, Viby, Aaby og Holme Sogne) 11462 Indb. Af de mange Forandringer, der i de senere Aar er foregaaet i den stærkt voksende By, skal nævnes: Kvarteret omkring Hovedbanegaarden er fuldstændig forandret. I Aarene 1919—29 er nemlig Banegaardspladsen og de tilstødende Gader hævet 5 m, og en ny Forbindelsesgade, Parkalleen, anlagt over den gamle Kirkegaard; en ny monumental Personbanegaard er opført paa den gamles Plads (Overarkitekt Seest), en Godsbanegaard i Mølleengen (Arkitekt, Professor Wenck), en Rangerbanegaard sammesteds og en Lokomotivremise, alle meget store og moderne indrettede. — Kirker m. m. Domkirken er 1916—26 gennemgribende restaureret (Arkitekterne Kampmann og Mogens Clemmensen), og 1929 skal dens Taarn forhøjes 10 m og forsynes med et nyt slankere Spir. Den femte Sognekirke, Skt. Lucas ved Ingerslevs Allé, er opført 1922—26 (Arkitekterne Kaj Gottlob og A. Frederiksen). Missionshusene »Eben-Ezer« i Brammersgade og »Carmel« i Nørre-Allé er opførte 1920 (Arkitekter henholdsvis Johs. Frederiksen og Egefeldt). Et Krematorium er 1922 opført paa nordre Kirkegaard (Arkitekt Kühnel). Mellem Landevejene til Viborg og Silkeborg anlægges en ny Kirkegaard paa 41 ha. — Skoler, Undervisningsanstalter, Samlinger m. m. Det kommunale Skolevæsen omfatter 11 Borgerskoler, hvoraf Skolerne i Samsøgade og i Læssøegade er opførte henholdsvis 1913—14 og 1920—21 (begge Arkitekt L. A. Petersen); endvidere »Marselisborg højere Almenskole og Gymnasium«, som overtoges af Kommunen 1916. Ved Skolevæsenet var der 1925 ansat 1 Skoledirektør, 11 Overlærere, 134 Lærere og 117 Lærerinder; desuden ved Marselisborgskolen: 1 Rektor, 4 Lektorer, 5 Adjunkter samt 8 andre Lærere og Lærerinder. Under Skolevæsenet sorterer ogsaa en skolebotanisk Have og 3 »Skolehaver«, og 1916 er der oprettet en Fortsættelsesskole. Af Privatskoler er der mange af forskellig Art. Diakonskolen i Dalgas Avenue, oprettet 1920, uddanner Missionærer. Da der er stærk Tale om at vælge Aa. som Stedet for Oprettelsen af et nyt jysk Universitet, er der i Efteraaret 1928 som en Slags Prøve her iværksat en »Universitetsundervisning i Jylland« med et filosofisk Professorat samt 4 (1929 endnu 3) Docenturer i Sprog, Historie og Litteratur; med et Universitet for Øje er ogsaa indrettet »Marselisborg Studentergaard«, ligesom det 1920 oprettede Naturhistoriske Museum med 1 Afdeling for Zoologi og 1 for Geologi og Mineralogi (midlertidigt i Læssøegades Skole). Kunstbygningen paa Bispetoften, opført 1917 (Arkitekt Høeg-Hansen), har 2 Ovenlyssale for Malerier og 1 Sal for Skulpturer; Statens Avissamling i den tidligere Fodfolkskaserne aabnedes 1918 og sorterer under Statsbiblioteket; den indeholder alle danske Aviser fra de sidste 100 Aar. Købstadmuseet »Den gamle By«, oprettet 1914 i botanisk Have ved Vesterbro med det Formaal at give en Fremstilling af en dansk Købstad fra 17.—18. Aarhundrede; hertil flyttedes den gamle aarhusianske »Borgmestergaard« (fra 1597), som nu danner Midtpunktet i den smukke Samling af gamle interessante Købstadhuse, deriblandt Dele af »Aalborggaarden« (den Klingenbergske Gaard), som 1925 genrejstes her, da den maatte nedrives i Aalborg. Flere af disse gamle Bygninger benyttes som Museer, saaledes er der et Haandværkermuseum, flere Værkstedsinteriører m. m. — I den nye Pavillon i Anlægget »Vennelyst«, opført 1925 (Stadsarkitekt Draiby), er indrettet en Teatersal med 440 Siddepladser, og et nyt Filmsteater, Regina-Teateret, er opført 1919 (Arkitekt Høeg-Hansen) paa Hjørnet af Søndergade og Sønder-Allé med 940 Siddepladser; Folketeateret opført 1922 (Arkitekt Thorkel Møller) i Bruunsgade med 475 Siddepladser. Sanitære og humanitære Indretninger. Kommunehospitalet er 1915 udvidet med en Tuberkuloseafdeling for 56 Patienter og 1915—18 med en ny medicinsk Afdeling for 120 Patienter; Marselisborg Hospital ved de Mezas Vej, opført 1911—13 (Arkitekt Thorkel Møller), er Byens Sygehus for epidemiske-, Hud- og Kønssygdomme og bestaar af 10 Pavilloner; den jyske Fødselsanstalt er 1913 udvidet med en Børneplejeafdeling; Amtssygehuset har 1921 faaet gennemført en Deling i en medicinsk og en kirurgisk Afdeling, det har 170 Senge. — »De gamles Hjem«, udvidet 1925 (Stadsarkitekt Draiby), har nu Plads til 170 Personer foruden 80 paa Sygeafdelingen. Angaaende Stiftelser skal bemærkes: Sjelles Stiftelse, oprettet 1913 med 4 Friboliger for ældre, svagelige Kvinder; C. G. Filtenborgs Stiftelse paa Lindevej, Bygningen opført 1925 (Arkitekt Puck jun.) med 18 Friboliger for gamle Haandværkere og Handlende i Aa.; Betania-Foreningens Diakonisse- og Plejehjem (metodistisk) i Hjarnøgade, oprettet 1917 og udvidet 1923, optager ældre og svagelige Mennesker for moderat Betaling og har c. 100 Pladser; Stefanshjemmet, Menighedshjem for kroniske Syge, indrettet i »Louisenhøj« (tidligere Enkesæde under Marselisborg); Kong Christian X's og Dronning Alexandrines Alderdomshjem, opført 1927 (Arkitekt Früstück Nielsen). Anlæg og Mindesmærker. Anlægget Knudrisbakke blev 1913 inddraget under Nordre Kirkegaard; Marselisborg Mindepark Øst for Slottet, c. 20 ha, er anlagt 1924—25 (Stadsgartner Sandberg og Havearkitekt Errboe); her tænkes efterhaanden opstillet forskellige Mindesmærker, og der er allerede rejst et for de i Verdenskrigen faldne Danske; Aa. Idrætspark og Stadion mellem Observatoriet og Ladegaardsskoven er anlagt 1919—20 under Ledelse af Baneingeniør Engquist, den omfatter et Areal paa c. 31 ha og har foruden Idrætsbaner 1 Hestevæddeløbsbane og 1 Cyklebane samt en Idrætsbygning (Arkitekt Høeg-Hansen). Oberst Dalgas' Statue er 1921 flyttet fra sin tidligere Plads til den søndre Ende af den nye Parkallé, og ved Nordenden af samme Allé er 1924 opstillet en Bronzestatue af Folketingsmand P. Sabroe; i Botanisk Have ligeledes en Bronzestatue af St. St. Blicher.