Republiks Udenrigsminister, men døde 12. Novbr. H. J-n. administrative Retter. I de fleste Lande er Udviklingen i de seneste Aar gaaet i Retning af en udvidet judiciel Kontrol med Forvaltningens Lovmæssighed. I Danmark, hvor Grundloven af 5. Juni 1915 § 70 har gentaget den tidligere Grundlovs Bestemmelse om Domstolenes Ret til at paakende ethvert Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grænser, og hvor der derfor ingen principiel Forandring er sket, gøres der nu en mere udstrakt Brug af Retten end før, og andre Steder har man i Princippet opgivet den tidligere sædvanlige Begrænsning, at de a. R. kun var kompetente, hvor en individuel Ret paastodes at være krænket, hvorved deres Opgave er blevet den videregaaende, i Almindelighed at sikre Forvaltningens objektive Overensstemmelse med Lovgivningen. Adskillige af de siden Verdenskrigen udstedte Forfatningslove, f. Eks. den tyske Rigsforfatning og den østerrigske Forbundsforfatning, paabyder udtrykkelig Oprettelsen af a. R. I Tyskland er Planen om en Rigsforvaltningsret med mere almindelig Kompetence dog endnu ikke virkeliggjort, hvorimod der er oprettet flere nye a. R. for Riget af mere speciel Karakter, saaledes en Reichsfinanzhof, en Reichswirtschaftsgericht og en Reichsversorgungsgericht. P. J. J. Admiralitet. Det danske Marineministerium er siden 1925 delt i to Afdelinger, hvoraf den ene kaldes Admiralitetsafdelingen. Denne er atter delt i to Kontorer, Sekretariat- og Kommandokontoret samt Admiralitetskontoret. Under sidstnævnte sorterer bl. a. de under Marineministeriet hørende civile Institutioner. C. B-h. Admiralitets-Bjergene, se Victorialand. Admiralitetsret. Overadmiralitetsretten er bortfaldet ved Retsplejelov 11. Apr. 1916, og de tidligere under den hørende Sager behandles nu ved de almindelige Domstole. P. J. J. Admirality Inlet, se Pugets Sund. Ado, se Addo. Adoption. Om fremmed Ret er der at mærke, at engelsk Lov af 1926 har indført en A. omtrent som Fastlandets, dog uden legal Arveret for Adoptivbarnet. I Norden, hvor hidtil kun Danmark har kendt A., har Norge og Sverige i 1917 vedtaget det skandinaviske Udkast, og væsentlig efter dette fik Finland i 1925 en A.-Lov. Dansk A.-Lov efter Udkastet er af 1923. De i Hovedbindet under A. skildrede normale Bevillingers Betingelser og Indhold har Loven nu i Hovedsagen optaget og gjort ufravigelige. Særlig bør dog fremhæves følgende: En Mand, men ikke en Kvinde, kan adoptere sit uægte Barn. Bedsteforældre kan adoptere ogsaa ægte Afkom. Den, som er fyldt 14 Aar, maa selv give sit Samtykke til A. A. kan søges selv af den, som i Forvejen har Livsarvinger, men der skal kunne anføres vægtige Grunde herfor. Hvad enten Adoptivbarnet er ægtefødt eller ikke, kan det Vederlag, som muligvis ydes til Adoptanten, kræves sikret til Bedste for Barnet, f. Eks. sættes i Overformynderiet eller anvendes for Barnet til en Livrente. Adoptivforældrene kan normalt ikke kræve Underholdsbidrag til Barnet fra dettes naturlige Forældre, dog kan de (i Danmark og Norge, men ikke i Sverige) gøre Moderens Krav gældende over for Barnefaderen til det uægte Barn. Adoptivbarnet har efter Loven Ægtebarns Arveret efter Adoptanten, dog maa denne Ret ikke gøre Indgreb i mulige Livsarvingers Tvangsarveret, og det kan i Danmark (hvad ofte sker), men ikke i Norge og Sverige, i Bevillingen bestemmes, at Adoptanten ved Testamente skal kunne begrænse eller udelukke Adoptivbarnets Arveret efter sig. Naar Adoptivbarnet dør før Adoptanten, har overfor denne dets Livarvinger samme arveretlige Stilling, som det selv vilde have haft. Af al Arv for eller efter et Adoptivbarn beregnes samme Arveafgift, som hvor der er virkeligt Slægtskab. Adoptivforældre arver Adoptivbarnet, hvor ingen andre Arvinger findes; og har Ægtefæller adopteret og den ene er død, har den anden Arveret efter det Adoptivbarn, som ingen Livsarvinger har, til saa stor en Del af dets efterladte Formue, som i Værdi svarer til, hvad det har arvet efter den først afdøde Ægtefælle. For at løse uomtalte Spørgsmaal udtaler Loven i Danmark (men ikke i Norge og Sverige), at »med de i nærværende Lov nævnte Indskrænkninger og nærmere Bestemmelser faar Adoptivbarnet i Forhold til Adoptanten Retsstilling som dennes ægte Barn«. Naar Adoptanten og et Adoptivbarn, som ikke er mindreaarig, er enige om at hæve A.-Forholdet, kan det ophæves af Justitsministeriet. Ellers kræves Dom, dels naar det skønnes at være af væsentlig Betydning for Adoptivbarnet, dels naar den ene Part begærer det, og den anden har forset sig groft. Ægter de to hinanden, falder A.-Forholdet bort. A. har allerede vundet en ret stor Anvendelse i Norge og Sverige og har længe i betydeligt og stadig stigende Omfang været i Brug i Danmark. V. B. * Ador [a'då.r], Gustave, schweizisk Politiker, f. 23. Decbr. 1845, d. 31. Marts 1928, var fra 1889 som Liberal Medlem af Nationalraadet, blev 1917 Medlem af Forbundsraadet, var 1919 Forbundspræsident, Schweiz's Repræsentant i Folkeforbundet 1920—24. H. J-n. Adragant, d. s. s. Tragant. Adramit, d. s. s. Edremid. Adramiti Bugten, se Lilleasien, S. 824. Adressebrev som Følgedokument til Pakker, der forsendes gennem Postvæsenet, er siden Aaret 1919 i Danmark afløst af Adressekort i Lighed med den i Norge og i den internationale Forbindelse benyttede Blanket. Den dertil hørende Kupon udleveres til Modtageren og kan benyttes til Meddelelser fra Afsenderen. I Danmark kan Adressekort tillige leveres med vedhængende Konvolut, hvori kan lægges et Brev samt en til Forsendelsen hørende Nøgle, men Vægten maa — bortset fra en indlagt Nøgle — ikke overstige 20 g. Til Pakker med Postopkrævning anvendes særlige Adressekort. T. V. J. * adresseløse Postforsendelser er Cirkulærer, Reklamer, Prøvenumre af Aviser o. l., som Postvæsenet paatager sig at omdele til samtlige Husstande i et Postkontors Distrikt, til Dele deraf eller til almen kendte, ensartede, større Grupper af Modtagere. Nærmere Oplysning om saadanne Grupper faas hos Postvæsenets Oplysningskontor. Forsendelserne, der