Rosita Forbes, dels fra Cyrenaica til Kufraoasen, Senussisektens Hovedkvarter, dels fra Nilen til Darfur. Den vestlige Del af Ørkenen er undersøgt af franske Officerer: Martin, Mougin og navnlig Augiéras; den store, næsten ukendte Sænkning Juf er bleven mere kendt ved Citroën-Automobilernes æventyrlige Tog tværs igennem Ørkenen. Ogsaa de lidet kendte Egne Øst for Tsadsøen er undersøgt 1912—17 af franske Ekspeditioner, og navnlig har Oberst Timo udført et stort Arbejde. I det kun overfladisk kendte Italiensk Somaliland er der gjort betydelige Opdagelser, saaledes af Italieneren Dracopoli (1912—13), der undersøgte Lorian Sumpene og paaviste, at de havde Afløb til Jubafloden. I øvrigt har de fleste Rejser ikke haft egentlige Opdagelser, men mere specielle videnskabelige Undersøgelser til Maal, idet først og fremmest Grænsekommissioner og Kortlægningsekspeditioner har arbejdet i de forskelligste Egne. I de seneste Aar har man begyndt at kortlægge vanskelig tilgængelige Omraader fra Aeroplaner. C. A. Afroditopolis, d. s. s. Etfeh. Afrustning, se Nedrustning (Suppl). Afsoning. I Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 fastsættes de nærmere Regler for A. af Bøder, der er idømt eller vedtaget for en Domstol. Ved Bødens Fastsættelse skal Retten samtidig træffe Bestemmelse om Arten af den Straf, der skal træde i Stedet for Bøden, saafremt denne ikke betales. Denne Straf skal almindeligvis fastsættes til Hæfte (s. d., Suppl.). Varigheden skal være mindst 2 Dage og ikke højere end 9 Maaneder. Bøder, der er fastsat paa anden Maade, skal afsones efter Reglerne om Straf af Hæfte. A., der iværksættes, naar Bøden ikke kan inddrives ved Udpantning, sker efter en bestemt Skala med 6 Kr. om Dagen indtil 60 Kr., derefter med 10 Kr. om Dagen indtil 400 Kr., derefter med 50 Kr. om Dagen indtil 4000 Kr. og Resten med 100 Kr. om Dagen. Loven af 15. Apr. 1930 om Ikrafttræden af Borgerlig Straffelov m. m. bestemmer samme Skala for A. af Tvangsbøder, ɔ: de løbende Bøder, under hvilke det ved Dom eller administrativ Afgørelse kan paalægges Borgerne at opfylde en Forpligtelse over for det Offentlige, f. Eks. fjerne en i Strid med Bygnings- eller Brandlovgivningen foretaget Indretning o. lign. Den første A. maa ikke udstrækkes over 30 Dage, og der skal efter hver A. hengaa 4 Uger, inden der kan ske A. for de Bøder, der er paaløbet efter den sidste A.'s Afslutning, og A. maa ikke i alt overskride 180 Dage. Endvidere indeholder denne Lov de nærmere Regler om A. af Underholdsbidrag, som det paa lovlig Maade er paalagt nogen at udrede til Ægtefælle eller Barn, samt om A. af andre Ydelser, der ved Lov er ligestillet med saadanne Underholdsbidrag. A.'s Varighed bestemmes til det dobbelte af den Tid, der er fastsat i den ovennævnte Skala, og sker efter Reglerne om Straf af Fængsel. Skal flere Underholdsbidrag afsones samtidig, beregnes Varigheden efter det samlede Beløb. Dog kan ingen overhovedet hensættes til A. af saadanne Bidrag i længere Tid i Løbet af et Aar end i alt 120 Dage. Ved A. bortfalder dog ikke den paagældendes Forpligtelse til at udrede de Underholdsbidrag, med Hensyn til hvilke A. er iværksat. E. L-n. Afstaaelse af Land, se Overdragelse af Territorium. Afstandsbestemmelser. Rettelse, S. 276, Sp. 1, L. 23 f. o.: Konses læs: Konsens Afstandsbomme, se Vindebomme. Afstandssignaleringsmidler, se Dagsignaler. Afsænkning, d. s. s. Gesenk. * Aftaleloven er den kortfattede, gængse Betegnelse for Lov Nr. 242 om Aftaler og andre Retshandler paa Formuerettens Omraade af 8. Maj 1917. Ch. V. N. Aftalose, d. s. s. Glaserit. Aften-Paafugleøjet, se Aftensværmere. Aftenposten, norsk Dagblad, startede 31. Decbr. 1926 et ugentligt, illustreret Underholdningsbilag, »A-Magasinet«. Thorslein Diesen og O. Christophersen fortsatte som Bladets Redaktører indtil 1919, da Christophersen traadte ud og efterfulgtes af Frøis Frøisland. Ved Redaktør Diesen's Død 1925 blev Frøisland Eneredaktør og fungerede som saadan indtil 1. Jan. 1929, da Johs. Nesse overtog den politiske Afdeling. Frøisland døde Jan. 1930, hvorefter Nesse stod som Eneredaktør indtil 1. Apr. s. A., da han paany overtog Ledelsen af den politiske Afdeling, medens Carl Huitfeldt blev Chef for Nyhedsafdelingen, Haakon Øverland for Udenrigsafdelingen og H. Endsjø Redaktør af det ugentlige Bilag »A-Magasinet«. Wt. K. Aftenrøde. Rettelse, L. 4 f. n.: Boruvini læs: Bravais. — L. 3 f. n.: Roggenbach læs: Riggenbach Aftensyge, se Aftæ og Mund- og Klovesyge. Aftitalit, d. s. s. Glaserit. Aftonbladet. 1921 købtes Aktiemajoriteten i Bladet af et Konsortium. Hovedredaktør blev Doktor Verner Söderberg. Efter at den Sohlman'ske Familie 1922 havde købt Avisen tilbage, blev 1923 den tidligere Minister P. E. Lindström Hovedredaktør og T. Telander ansvarlig Udgiver. A. har i mange Spørgsmaal — ikke mindst under Verdenskrigen, da det indtog en afgjort sympatisk Holdning over for Tyskland — repræsenteret et udpræget Højrestandpunkt. R. B-g. Aftonit, se Falerts. Aftontidningen. C. G. Ekman efterfulgtes i 1918 som Redaktør af T. Fogelkvist, under hvis Ledelse Bladet fik sin gamle kulturradikale Karakter. 1919 redigeredes det af E. Klein og E. Eriksson. A. ophørte 1920. R. B-g. Afvanding. Rettelse, S. 289, Sp. 2, L. 5 f. o.: afskaaret læs: ved at blive afskaaret * Afvigningsvinkel, sammenlign Afvigelse ved Skydning. Afværgelsespligt. Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 paalægger Straf for den, der undlader efter Evne at afværge en Forbrydelse, som medfører Fare for betydelige Samfundsværdier, eller undlader, saafremt det kan ske uden særlig Fare eller Opofrelse for sig selv eller andre, at afværge Ildsvaade, Sprængning o. lign. større Ulykker, der medfører Fare for Menneskeliv. E. L-n. Afzelius, J. F. I., d. 31. Oktbr. 1921.