Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 31 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - akademisk Skytteforening - Akahito - Akaishi Jama - Akal-Tekke - Akalzike - Akarnanien - Akba - Ak Dagh - Akelle - Aken - Aker - Akerlo - Akeron - Akersalat - Akers-Douglas, A. - Akerselven - Akershagen - Akershus - Akersnes - Akerø - Akhissar - Akim - Akita - Akjerman - Akkomodationsobligation - Akkord for Landbrugere - Akkra - Akkreditiv - Akmit - Akranes - Akron - Akrotkitel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Verdenskrigen, under hvilken Korpsets Styrke
voksede til c. 1000 Mand. Ligesom Hærens Fodfolk
er hele Korpset nu bevæbnet med Rekylgeværer.
Bestyrelsen er udvidet til 12 Medlemmer i alt.
H. H. S.

Akahito, se Japan, S. 826.

Akaishi Jama, se Japan, S. 807.

Akal-Tekke, d. s. s. Achal-Teke.

Akalzike, d. s. s. Achalzich.

Akarnanien, (1923) 199305 Indb.

Akba, se Guinea.

Ak Dagh, se Lilleasien, S. 824.

Akelle, se Bakele.

Aken, (1925) 9425 Indb.

Aker, Herred, A. Sorenskriveri, Akershus
Fylke, (1920) 53579 Indb. Antagen Indtægt
1925 var 125,8 Mill. Kr. og Formue 366,7 Mill.
Kr. (Litt.: Rich. Benneche, »Meddelelser
om A. og dets kommunale Forhold 1837—87«
[Oslo 1893]; Edv. Bull, »A.’s Historie« [Oslo
1918]).
M. H.

Akerlo, se Brokfugle.

Akeron, se Underverdenen.

Akersalat, se Vaarsalat.

Akers-Douglas, A., eng. Statsmand, d. 15.
Jan. 1926. Fra 1911 Viscount Chilston.

* Akerselven eller Middelalderens Frysja
løber gennem Oslo ud i Oslofjorden, danner
Afløb for Vandene i Nordmarkens østre Del.
Navnet A. faar Elven dog først efter Afløbet
fra Maridalsvandet (3,6 km², 146 m o. H.). Langs
A. ligger en Række Fabrikker. A.’s
Brugsejerforening er en Sammenslutning af Brugsejere ved
denne Elv for at varetage »Brugenes fælles
Interesse med Hensyn til A.’s Vandforsyning og
hvad dermed staar i Forbindelse«.
Hovedopgaven har været at ordne Vandforholdene i
Nordmarken. (Litt.: Hans Bull, »A. b.
gjennem femti Aar, 1867-1917« [Oslo 1918]).
M. H.

* Akershagen, se Akersnes (Suppl).

Akershus, Fylke, (1920) 179962 Indb.
(1926) 197800 Indb. I gejstlig Henseende
udgør Fylket en Del af Oslo Bispedømme. Det
ligger under Oslo Lagdømme og har 3
Politimesterdistrikter. Der er 28 Herreder og 3
Bykommuner. Antagen Formue 1926 var 942 Mill.
Kr. og Indtægt 280 Mill. Kr.
Landejendommenes samlede Værdi 1925 var 361 Mill. Kr.
Skovarealet udgjorde 3369 km². Det dyrkede
Jordareal 822 km². Høstudbytte i Tusind Tons:
Hvede 1,2, Rug 1,7, Byg 14,5, Havre 26,6, Blandkorn
1,1, Poteter 98,3, Hø 185,6. Husdyrhold i Tusind:
Heste 16,2, Storfæ 74,7, Sauer 13,6, Geder 0,5,
Svin 34,3, Fjerkræ 251. Herreds- og
Fylkekassens Gæld 30. Juni 1925 var 175,9 Mill. Kr.
Udnytbar Vandkraft 80000 Turbinehestekræfter,
deraf udbygget 49000 H. K. (Litt: A. Th.
Kiær, »A. Amt 1814—1914« [Oslo 1921]; J.
Vibe, »Topografisk-historisk-statistisk Beskrivelse
over A. Amt. Norges Land og- Folk« [Oslo
1897]).
M. H.

* Akersnes, Norge, var i Middelalderen
Navnet paa Halvøen mellem Piperviken (Gyljandi)
og Bjørviken i Oslo. A. var Havnegang under
Gaarden Aker, som laa nær Akers Kirke.
Denne Gaard samt Akershagen, som strakte sig ned
til Akershus, blev 1186 af Biskop Helge
skænket til Nonneseter Kloster i Oslo. I et
Dokument fra 1300 omtales en Gaard A., som laa
der, hvor Akershus Fæstning blev bygget
1299-1319 af Haakon V Magnussen.
M. H.

Akerø, Herred, se Aukra Herred
(Suppl.).

Akhissar, (1927) 18050 Indb.

Akim, se Guldkysten.

Akita, (1925) 936408 Indb., Byen (1925) 43887
Indb.

Akjerman, d. s. s. Akkerman.

Akkomodationsobligation. Ved
Tinglysningsloven af 31. Marts 1926 § 40 er Begrebet
Ejerpant indført i dansk Ret, idet Ejeren af en
fast Ejendom, naar en foranstaaende Prioritet
indfries, eller naar der ved Stiftelsen af en
Panteret gives denne sekundær Prioritet efter
et vist Beløb, uden at dette i Øjeblikket er fuldt
udfyldt af andre Panterettigheder, har Ret til
at besætte den saaledes ledigblevne Plads med
en ny Panteret uden de efterstaaende
Panthaveres Samtykke (se nærmere Pant, Suppl.).
Hermed er en af A.’s vigtigste praktiske
Funktioner bortfaldet, nemlig den at muliggøre det
for Ejeren af en fast Ejendom at forbeholde en
Plads i Prioritetsrækken til senere Stiftelse af
en Panteret. Naar A. dog stadig har stor
Udbredelse i Praksis, skyldes dette hovedsagelig
to Grunde: dels Ønsket om at komme uden om
Reglen i Lov 6. Apr. 1855 § 3 om
Maksimalrente ved Laan mod Pant i fast Ejendom (se
Rente), dels at Retsplejelovens § 478 ikke
hjemler Adgang til Udlæg uden foregaaende
Lovmaal og Dom paa Grundlag af
Skadesløsbreve, hvorfor det er mere praktisk at benytte
en A. end et Skadesløsbrev som Sikkerhed for
en Kassekredit. — Et mindre legitimt Formaal
tjener A. for øvrigt ogsaa, naar man ved
Hjælp af den søger at skaffe sig dobbelt
Dækning i sin Skyldners Konkursbo (se
Omgaaelse af Loven).
A. D. B.

* Akkord for Landbrugere. I Henhold til
Lov af 31. Marts 1928 om Udlaan af Statsmidler
til Ejere og Brugere af Landejendomme til
Opnaaelse af Akkord er Landbrugsministeren
bemyndiget til indtil Udgangen af 1932 at anvende
indtil 10 Mill. Kr. af Erhvervenes Laanefonds
(s. d., Suppl.) Midler til Udlaan til Banker og
Sparekasser til videre Udlaan til Landbrugere
til Støtte for Opnaaelse af Tvangsakkord
udenfor Konkurs i Henhold til Lov af 14. April 1905,
eller til at opnaa frivillig Akkord under
Medvirken af de i Henhold til Lov Nr. 67 af 12.
April 1927 nedsatte Udvalg. Laan kan kun ydes
efter Indstilling af dette Udvalg. Laanet maa
som Regel ikke overstige 5 pCt. af
Ejendomsskyldværdien og ydes til billigste Rente, hvortil
Staten paa Laanetidspunktet selv kan optage
Laan; det er afdragsfrit i 3 Aar og afdrages
derefter med 1/10 aarlig. De laangivende
Pengeinstitutter maa højst tage 1/4 pCt. mere i Rente,
end de yder Laanefonden. Af eventuelle Tab
bærer Erhvervenes Laanefond 25 (i enkelte
Tilfælde 50) pCt.
A. M. S.

Akkra (Accra), se Guldkysten.

Akkreditiv, d. s. s. Kreditiv.

Akmit, se Pyroxengruppen.

Akranes, (1920) 928 Indbyggere.

Akron, (1920) 208435 Indb.

Akrotkitel, se Nøddeolie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>