Verdenskrigen, under hvilken Korpsets Styrke voksede til c. 1000 Mand. Ligesom Hærens Fodfolk er hele Korpset nu bevæbnet med Rekylgeværer. Bestyrelsen er udvidet til 12 Medlemmer i alt. H. H. S. Akahito, se Japan, S. 826. Akaishi Jama, se Japan, S. 807. Akal-Tekke, d. s. s. Achal-Teke. Akalzike, d. s. s. Achalzich. Akarnanien, (1923) 199305 Indb. Akba, se Guinea. Ak Dagh, se Lilleasien, S. 824. Akelle, se Bakele. Aken, (1925) 9425 Indb. Aker, Herred, A. Sorenskriveri, Akershus Fylke, (1920) 53579 Indb. Antagen Indtægt 1925 var 125,8 Mill. Kr. og Formue 366,7 Mill. Kr. (Litt.: Rich. Benneche, »Meddelelser om A. og dets kommunale Forhold 1837—87« [Oslo 1893]; Edv. Bull, »A.'s Historie« [Oslo 1918]). M. H. Akerlo, se Brokfugle. Akeron, se Underverdenen. Akersalat, se Vaarsalat. Akers-Douglas, A., eng. Statsmand, d. 15. Jan. 1926. Fra 1911 Viscount Chilston. * Akerselven eller Middelalderens Frysja løber gennem Oslo ud i Oslofjorden, danner Afløb for Vandene i Nordmarkens østre Del. Navnet A. faar Elven dog først efter Afløbet fra Maridalsvandet (3,6 km², 146 m o. H.). Langs A. ligger en Række Fabrikker. A.'s Brugsejerforening er en Sammenslutning af Brugsejere ved denne Elv for at varetage »Brugenes fælles Interesse med Hensyn til A.'s Vandforsyning og hvad dermed staar i Forbindelse«. Hovedopgaven har været at ordne Vandforholdene i Nordmarken. (Litt.: Hans Bull, »A. b. gjennem femti Aar, 1867-1917« [Oslo 1918]). M. H. * Akershagen, se Akersnes (Suppl). Akershus, Fylke, (1920) 179962 Indb. (1926) 197800 Indb. I gejstlig Henseende udgør Fylket en Del af Oslo Bispedømme. Det ligger under Oslo Lagdømme og har 3 Politimesterdistrikter. Der er 28 Herreder og 3 Bykommuner. Antagen Formue 1926 var 942 Mill. Kr. og Indtægt 280 Mill. Kr. Landejendommenes samlede Værdi 1925 var 361 Mill. Kr. Skovarealet udgjorde 3369 km². Det dyrkede Jordareal 822 km². Høstudbytte i Tusind Tons: Hvede 1,2, Rug 1,7, Byg 14,5, Havre 26,6, Blandkorn 1,1, Poteter 98,3, Hø 185,6. Husdyrhold i Tusind: Heste 16,2, Storfæ 74,7, Sauer 13,6, Geder 0,5, Svin 34,3, Fjerkræ 251. Herreds- og Fylkekassens Gæld 30. Juni 1925 var 175,9 Mill. Kr. Udnytbar Vandkraft 80000 Turbinehestekræfter, deraf udbygget 49000 H. K. (Litt: A. Th. Kiær, »A. Amt 1814—1914« [Oslo 1921]; J. Vibe, »Topografisk-historisk-statistisk Beskrivelse over A. Amt. Norges Land og- Folk« [Oslo 1897]). M. H. * Akersnes, Norge, var i Middelalderen Navnet paa Halvøen mellem Piperviken (Gyljandi) og Bjørviken i Oslo. A. var Havnegang under Gaarden Aker, som laa nær Akers Kirke. Denne Gaard samt Akershagen, som strakte sig ned til Akershus, blev 1186 af Biskop Helge skænket til Nonneseter Kloster i Oslo. I et Dokument fra 1300 omtales en Gaard A., som laa der, hvor Akershus Fæstning blev bygget 1299-1319 af Haakon V Magnussen. M. H. Akerø, Herred, se Aukra Herred (Suppl.). Akhissar, (1927) 18050 Indb. Akim, se Guldkysten. Akita, (1925) 936408 Indb., Byen (1925) 43887 Indb. Akjerman, d. s. s. Akkerman. Akkomodationsobligation. Ved Tinglysningsloven af 31. Marts 1926 § 40 er Begrebet Ejerpant indført i dansk Ret, idet Ejeren af en fast Ejendom, naar en foranstaaende Prioritet indfries, eller naar der ved Stiftelsen af en Panteret gives denne sekundær Prioritet efter et vist Beløb, uden at dette i Øjeblikket er fuldt udfyldt af andre Panterettigheder, har Ret til at besætte den saaledes ledigblevne Plads med en ny Panteret uden de efterstaaende Panthaveres Samtykke (se nærmere Pant, Suppl.). Hermed er en af A.'s vigtigste praktiske Funktioner bortfaldet, nemlig den at muliggøre det for Ejeren af en fast Ejendom at forbeholde en Plads i Prioritetsrækken til senere Stiftelse af en Panteret. Naar A. dog stadig har stor Udbredelse i Praksis, skyldes dette hovedsagelig to Grunde: dels Ønsket om at komme uden om Reglen i Lov 6. Apr. 1855 § 3 om Maksimalrente ved Laan mod Pant i fast Ejendom (se Rente), dels at Retsplejelovens § 478 ikke hjemler Adgang til Udlæg uden foregaaende Lovmaal og Dom paa Grundlag af Skadesløsbreve, hvorfor det er mere praktisk at benytte en A. end et Skadesløsbrev som Sikkerhed for en Kassekredit. — Et mindre legitimt Formaal tjener A. for øvrigt ogsaa, naar man ved Hjælp af den søger at skaffe sig dobbelt Dækning i sin Skyldners Konkursbo (se Omgaaelse af Loven). A. D. B. * Akkord for Landbrugere. I Henhold til Lov af 31. Marts 1928 om Udlaan af Statsmidler til Ejere og Brugere af Landejendomme til Opnaaelse af Akkord er Landbrugsministeren bemyndiget til indtil Udgangen af 1932 at anvende indtil 10 Mill. Kr. af Erhvervenes Laanefonds (s. d., Suppl.) Midler til Udlaan til Banker og Sparekasser til videre Udlaan til Landbrugere til Støtte for Opnaaelse af Tvangsakkord udenfor Konkurs i Henhold til Lov af 14. April 1905, eller til at opnaa frivillig Akkord under Medvirken af de i Henhold til Lov Nr. 67 af 12. April 1927 nedsatte Udvalg. Laan kan kun ydes efter Indstilling af dette Udvalg. Laanet maa som Regel ikke overstige 5 pCt. af Ejendomsskyldværdien og ydes til billigste Rente, hvortil Staten paa Laanetidspunktet selv kan optage Laan; det er afdragsfrit i 3 Aar og afdrages derefter med 1/10 aarlig. De laangivende Pengeinstitutter maa højst tage 1/4 pCt. mere i Rente, end de yder Laanefonden. Af eventuelle Tab bærer Erhvervenes Laanefond 25 (i enkelte Tilfælde 50) pCt. A. M. S. Akkra (Accra), se Guldkysten. Akkreditiv, d. s. s. Kreditiv. Akmit, se Pyroxengruppen. Akranes, (1920) 928 Indbyggere. Akron, (1920) 208435 Indb. Akrotkitel, se Nøddeolie.