dyrkede Areal (24212 ha) anvendtes 1925 saaledes: Kornsorter optog 12652 ha, Rodfrugter 3390 ha, andre Høstafgrøder 282 ha, Brak 627 ha, Grønfoder, Græsning og Høslæt 7261 ha; desuden var der uden for Agermarken 887 ha Høslæt (Eng, Mose, Kær o. l.). Af det øvrige Areal var 1920 (sidste fuldstændige Optælling) 962 ha Haver, Planteskoler, Hegn o. l., 73 ha Moser til Tørveskær, 2175 ha Skove og Plantager, 17 ha Hede og Lyngbakker, 1447 ha Veje, Jernbaner, Byggepladser o. l., 175 ha udyrkelig Grund og 479 ha Vandareal. Af de vigtigste Husdyr fandtes 1925: 4575 Heste, 23341 Stkr. Hornkvæg, 44206 Svin og 809 Faar.

Als

A. hører til 94. Retskreds med Hovedtingsted Sønderborg og Bitingsted Nordborg samt til 69. Politikreds (Sønderborg). M. S. * Alsace [-'zas], Navn paa en gammel fransk Provins, der ved Versailles-Traktaten af 1919 atter kom tilbage til Frankrig. Som alle de gamle franske Provinser er A. ingen administrativ Enhed, men omfatter de to Departementer Haut-Rhin og Bas-Rhin (se nærmere under A.-Lorraine). Den sydvestlige Del af A. led stærkt under Verdenskrigen, idet Skyttegravskrig var etableret her fra c. 10. Novbr. 1914 til Krigens Slutning. W. P. * Alsace-Lorraine [-lå'ræ.n]. Begrebet A. omfatter den Del af de gamle franske Provinser Alsace og Lorraine, der i 1871 blev tysk Rigsland, Elsass-Lothringen, men atter ved Versailles-Traktaten af 28. Juni 1919 tilstodes Frankrig. A.-L.'s Areal er 14522 km². Det omfatter nu de 3 Departementer: Moselle, Bas-Rhin og Haut-Rhin (se ogsaa disse). A.-L. havde (1926) 1795100 Indb.; heraf var 164997 af fremmed (mest tysk) Nationalitet. Det sydlige Alsace, der var Skueplads for Skyttegravskrig, led stærkt under Verdenskrigen. Efter Vaabenstilstanden drog Marchal Petain ind i A.-L. 19. Novbr. 1918, og 10. Decbr. 1918 ankom Poincaré til Strassbourg. W. P. Alsleben, (1925) 3753 Indb. Alslev Aa, se Varde Aa. * Alslev Kro, Stationsby, Aabenraa—Løgumkloster-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Alstahaug, Herred, A. Sorenskriveri, Helgeland Politidistrikt, Nordland Fylke, (1920) 1549 Indb. Af Arealet 91,7 km² er 7,1 km² Ager og Eng, 12,7 km² Skov, Resten er Udmark, Fjeld og Myr. Antagen Formue 1927 var 1,6 Mill. Kr. og Indtægt 607443 Kr. (Litt.: M. Jakobsen, »A. Kannikegjeld eller om Hatfjelddalen« [Mosjøen 1914]). M. H. Alsted, Herred, havde 1925 14353 Indb. (1921: 13950, 1916: 13279), eller 61 pr. km². Det hører til 19. Retskreds med Tingsted i Sorø og til 13. Politikreds (Ringsted). M. S. Alsted Mølleaa, se Gudenaa. Alston, 1927) 2713 Indb. * Alstroemēria (Amaryllidaceæ) er fleraarige Planter med knoldformede Rødder. Som Staude dyrkes Aurantiaca D. Don., Chile, 60—100 cm. med orangegule Blomster i Juli. Formeres ved Deling om Efteraaret, og dækkes om Vinteren. P. F. * Alstrup, Carl Marinus, dansk Skuespiller, f. 11. Apr. 1877 i Kjøbenhavn, debuterede 1896 i Oslo og tilhørte de danske Provinsscener, indtil han 1904 kom til Frederiksberg Teater. Her og siden (fra 1913) paa Scala blev A. en af Hovedstadens mest populære Skuespillere baade i Operetter og navnlig i Revuer. Han har skabt en lang Række kjøbenhavnske Typer med godmodig Humor og forsorent Blink i Øjnene; han har rigt Lune og barokke Indfald og kan foredrage en Vise med smaa Midler, saaledes at Pointen kommer til sin Ret. A. nærer Aspirationer som alvorlig Karakterskuespiller og har forsøgt sig i nogle Scener af Shakespeare's Othello og (paa Casino) som Kean, men denne agtværdige Stræben har kun yderligere præciseret hans Evne som Komiker. 1928 var han Leder af Sønderbros Teater. 1930 fejrede han en Triumf som Soldaten Schweijk paa Fønix-Teatret. R. N. Alta, Herred (før Alten), A. Sorenskriveri, Vestfinmark Politidistrikt, Finmark Fylke, (1920) 2864 Indb. Af Arealet 2048 km² er 8,2 km² Ager og Eng, 243 km² Skov, 40 km² Ferskvand; Resten er Udmark, Fjeld og Myr. Altagaard er Standkvarter for A. Bataillon med Eksercerplads. Fra Altafjordens Bund udgaar Fjeldvejen til Kautokeino og Karasjok. Ved Bossekop Vestfinmarks Fylkeskole, Husmoderskole og Middelskole. Antagen Formue 1927 var 3,9 Mill. Kr. og Indtægt 1444000 Kr. M. H. Altamira y Crevea, Rafael, er nu Professor ved Universidad Central i Madrid og har desuden en Stilling som Dommer i den internationale Voldgiftsret i Haag. Værker af ham fra de senere Aar er: Arte y realidad (1921) og Estudios de crítica literaria y artística (1925). E. G.