Udførelsen af en saadan Forbrydelse, eller de med bestemte Grunde kan mistænkes for en egentlig Justitsforbrydelse eller for en af de ovennævnte grovere Politiforseelser. Politiet kan endvidere, naar der sker Oprør eller Tumult, og naar Drab eller betydeligere Legemsbeskadigelse er Følge af Slagsmaal, hvori flere har deltaget, og Omstændighederne ikke umiskendelig udpeger den eller de Skyldige, anholde enhver Deltager, som ikke straks formaar at rense sig for Mistanke. Ikke alene Politiet, men ogsaa andre er beføjet til paa egen Haand at foretage A. af en Person, men kun, naar han træffes i Udførelsen af en Forbrydelse eller paa friske Spor. Ved Iværksættelsen af A. skal der gaas frem med saa megen Skaansel mod den Paagældende, som Øjemedet tillader. Enhver Anholdt skal i Henhold til Grundlovens § 78 senest inden 24 Timer fremstilles i Retten (»Grundlovsforhøret«), hvis han ikke forinden er løsladt. Dommeren skal da tage Bestemmelse om, hvorvidt den Anholdte skal løslades (eventuelt mod Sikkerhedsstillelse), eller fængsles eller forblive under A. I sidste Tilfælde skal der senest inden 3 x 24 Timer træffes endelig Bestemmelse om Fængsling eller Løsladelse. A. kan ogsaa anvendes som processuelt Tvangsmiddel, idet Retten, hvor der i øvrigt ikke vilde blive Tale om A., kan beslutte denne, naar en Mistænkt, der er paa fri Fod, uden oplyst lovligt Forhold udebliver efter behørig Indkaldelse. Uden at der kan tales om A. i egentlig Forstand, kan en lignende Fremgangsmaade anvendes over for Vidner, der er behørig indkaldt til Møde i Retten, men udebliver uden lovligt Forfald. Foruden at paalægge Vidnet Bøde kan Retten — i borgerlige Sager kun efter Partens Begæring og kun, naar det er fra Vidneførsel under Domsforhandling, at Udeblivelsen sker, eller denne er gentagen — beslutte, at Vidnet ved Politiets Foranstaltning skal tages i Forvaring, indtil Vidneforklaring i Retten kan finde Sted. Forvaringen maa dog aldrig strækkes over i alt 6 Maaneder. Ligeledes kan Fogden under en Eksekutionsforretning bestemme, at Domfældte skal fremstilles for Fogedretten af Politiet, saafremt han har undladt at give Møde uden at have haft lovligt Forfald. E. L-n. Anholt, Ø i Kattegat, havde 1925 286 Indb. (1921: 235, 1916: 222). I Byen er der Lægebolig, Badehotel, Telegrafstation og Postekspedition. M. S. Anhui, d. s. s. Nganhwei. Anhydritgruppen, se Trias, S. 742. anhydrobasiske Salte, se Blyacetat. Anhydrogluko-Kloral, d. s. s. Kloralose. Anhængiggørelse. Efter Retsplejeloven benyttes i Stedet for A. Udtrykkene Sagens Anlæg eller Tingfæstning, hvorved i almindelige borgerlige Sager forstaas det Tidspunkt, da Stævningen eller Forligsklagen indleveres til Retten eller Forligskommissionen. A. D. B. Aniene, d. s. s. Teverone. Anilingrønt, d. s. s. Aldehydgrønt. Anilingult, se Azofarvestoffer. Anilinorange, d. s. s. Viktoriagult. * Anilintryk beror paa, at et Stykke Papir, der er præpareret med Bikromatforbindelser og derpaa udsat for Lyset, som først maa passere en ovenliggende Tegning, giver et Billede af denne, naar det efter Kopieringen udsættes for Dampene af Anilinolie. C. E. A. Anilinviolet, se Kromviolet. Animisme. Rettelse, S. 767, Sp. 2, L. 10 f. o.: Sondringen .... Sjæletroen udgaar Aniridi. Rettelse, L. 1: Irederimi læs: Irideremi Anisogameter, se Heterogamet. Anisogami, se Makrogamet. Anisopterider, se Guldsmede. Aniva, se Niua og Ny-Hebriderne. Anizy-le-Château, se Verdenskrigen, S. 818. Anjuan, se Comorerne. Ankarcrona, H. A., d. 1917 i Stockholm. Værker af A. i Stockholms Nationalmuseum og Göteborg Museum. A. Hk. Ankarstock, se Brød, S. 174. Ankelknogler, se Knyst. Ankenes, Herred, Steigen Sorenskriveri, Narvik Politidistrikt, Nordland Fylke, (1920) 3364 Indb. Af Arealet, 2005 km², er 8,9 km² Ager og Eng, 84 km² Skov, 73 km² Ferskvand, Resten er Fjeld, Myr og evig Sne. Herredets højeste Fjeld er Storstein Fjeld, 1875 m. Betydelige Elve, den største Skjoma, gennemstrømmer Dalene og kaster sig i Fos og Stryg ud over de bratte Fjeldsider. Der er flere Mejerier, Jern- og Kobberforekomster i Sjanglifjeldene paa Grænsen mod Sverige. Inden Herredet ligger Narvik Kjøbstad, hvorfra Ofotenbanen udgaar. Antagen Formue 1927 var 3,7 Mill. Kr. og Indtægt 3044501 Kr. M. H. Anker, se Ur. S. 310. Anker, N. R., udgav 1915 »Det svake Kjøn«, en stor, lidt tung Roman, med en meget værdifuld Kvindeskildring. Senere er udkommet de gode Romaner »Fru Castrups datter«, »Huset i Sjøgaten«, »I amtmandsgaarden«, »Under skraataket« og »Prisopgaven« (1928). En Række Skuespil, »Kirken«, »Komedien« og »Piken« har været opført paa Nationalteatret. E. S-n. * Anker Larsen, Johannes, Forfatter, f. 18. Septbr. 1874 i Henninge. Student 1894, har bl. a. studeret Religionsfilosofi (hvad der i høj Grad har præget hans senere Forfatterskab). Sufflør 1901 ved Aarhus Teater, har været Skuespiller ved Dagmarteatret og Folketeatret og Sceneinstruktør ved forskellige Teatre. Debuterede 1905 med Novellesamlingen »Livets Ubønhørlighed«, der efterfulgtes af »Landsbyens Magdalene« og nogle Fortællinger, hvoriblandt »Bugten« (1919), der rummer nogle nydelige Skildringer af Barndomstiden. Har sammen med Egill Rostrup skrevet flere Skuespil, bl. a. »Pigernes Alfred« (1908) og »Karen, Maren og Mette« (1910). Har i de senere Aar skrevet store Romaner: »De Vises Sten« (1923), »Martha og Maria« (1925) og »Sognet, som vokser ind i Himmelen« (1928) og nogle psykologiske Iagttagelser »For aaben Dør« (1926). Det værdifuldeste i hans Forfatterskab er Skildringer fra Landsbyen, det levende Replikskifte og de smukke Skildringer af Barndomsaarene med deres Mystik og ubevidste Sjæleliv. I sine