- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
68

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arctander, S. A. B. - Arctofylax - Arcueil - Arcy-Ste-Restitue - Ardales - Ardaschir - Arden - Ardennes, les - Ardha-Magadhi - Ardibehisht - Ardigo, R. - Ardisia - Ardmore - Ardnamurchan - Ardoye - Ardrossan - Arealskat - Arecomici - Areia - Arekanød-Øen - Aremark - Arembergische Moor - Arendal - Arenig-Lag - Arentsminde - Arenys de Mar - Arenzano - Areuse - Arezzo - Arga - Argenta - Argentan - Argenteuil - Argentina - Argenton - Arges - Argolis & Corinth - Argonnerskoven - Argopura

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Arctander, S. A. B., tog 1920 sin Afsked
som første Borgmester i Oslo. Han døde paa
Lifjell i Telemark 11. Aug. 1924.
Wt. K.

Arctofylax, se Bootes.

Arcueil, (1926) 12539 Indb.

Arcy-Ste-Restitue, se Verdenskrigen,
S. 829, Sp. 2.

Ardales, d. s. s. Carratraca.

Ardaschir, se Artaxata.

Arden, Sogne- og Stationsby, havde 1925 720
Indb. (1921: 704). Af Tilføjelser skal nævnes:
Skoler, Lægebolig, A. og Omegns Bank, A. og
Omegns Sparekasse, Hotel, Afholdshotel,
Gæstgiveri, Brugsforening, Mølle,
Andels-Elektricitetsværk, Vandværk (privat), Rold Skovs
Savværk (beskæftiger 50—60 Mand); endvidere
Cementvarefabrik, Listefabrik, Træskofabrik,
Maskinsnedkeri og Maskinfabrik. — A. er Station
paa den østjyske Længdebane mellem Hobro
og Aalborg og har Postekspedition og
Telegrafstation.
M. S.

Ardennes, les, Departement i det
nordøstlige Frankrig, 5253 km2, 297448 Indb. (1926).
E. St.

Ardha-Magadhi, se indiske Sprog.

Ardibehisht, se Amshaspand.

Ardigo, R., d. 15. Septbr 1920 i Mantua.

* Ardisia (Myrsinaceæ) A. crispa D. C. (A.
crenulata
), stedsegrøn Koldhusplante med røde
Bær. Formeres ved Frø eller Stiklinger.
P. F.

Ardmore, (1920) 14181 Indb.

Ardnamurchan, se Argyllshire.

Ardoye, (1921) 6454 Indb.

Ardrossan, (1927) 7826 Indb.

Arealskat. Den københavnske Arealskat er
ophævet, se under Ejendomsskatter.
C. T.

Arecomici, se Volker.

Areia, se Aria.

Arekanød-Øen, d. s. s. Pinang.

Aremark, Herred, Idd og Marker
Sorenskriveri, Halden Politidistrikt, Østfold Fylke,
svarer til A. Sogn af A. Præstegjæld. (1920)
1741 Indb. Af Arealet 322 km2 er 27,1 km2 Ager
og Eng, 228,5 km2 Skov, 40,4 km2 Ferskvand;
Resten er Fjeld og Myr. Der er flere Ysterier,
Mejerier, Frørenserier, Sav- og Møllebrug.
Herredet staar gennem det kanaliserede
Haldenvasdraget i Dampskibsforbindelse med Halden,
har desuden gode Bilforbindelser med denne
By og med Sverige. Antagen Formue 1927 var
10,9 Mill. Kr. og Indtægt 1166000 Kr. (Litt.:
E. Diesen, »A. og Ømark, En prestegjelds
beskrivelse« [1909]).
M. H.

Arembergische Moor, se Hannover.

Arendal, Købstad i Aust-Agder Fylke, (1928)
10400 Indb. Handelsflaaden udgjorde 1926 i alt
22400 netto Tons, deraf Damp- og Motorskibe
18700. Optjent Bruttofragt i udenrigs Søfart 1924
var 8,2 Mill. Kr. Toldintraderne 1925 var 1,5
Mill. Kr. og Indførselsværdien i 1924 15,9 Mill.
Kr., Udførselsværdien 9,1 Mill. De faste
Ejendommes Skattetakst udgjorde 1926 22,8 Mill. Kr.
Antagen Formue 49,4 Mill. Kr. og Indtægt 13,3
Mill. Kr. Bykassens Laanegæld pr. 30. Juni 1925
var 6,5 Mill. Kr. (Litt.: Fr. Foss, »A. bys
historie« [A. 1893]; »Arendal fra fortid til
nutid. Utgit ved byens 200 aars jubilæum« [1923]).
M. H.

Arenig-Lag, se Ordovicisk
Formation
, S. 591.

* Arentsminde, Stationsby,
Aalborg—Fjerritslev-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl).

Arenys de Mar, (1920) 3010 Indb.

Arenzano, (1921) 4415 Indb.

Areuse, se Neuchâtel-Søen.

Arezzo. Provinsens Areal er 3302 km2 med
(1926) 309201 Indb. eller 94 paa 1 km2. -
Hovedstaden A. har (1926) 56748 Indb.
C. A.

Arga, se Navarra.

Argenta, (1921) 5035 Indb.

Argentan, (1926) 5504 Indb.

Argenteuil, (1926) 44538 Indb.

Argentina. Ved sidste Folketælling (1914)
havde A. 7885237 Indb. For 1927 angives 10348189,
hvoraf 2280000 Udlændinge, mest Italienere og
Spaniere. 1925 fødtes 305512, medens der døde
133704. Samme Aar rejste 209873 Mennesker ind
i Landet, medens 131668 forlod det.
Elementærundervisning er fri og obligatorisk i Alderen 6—14
Aar. 1926 fandtes 10358 Folkeskoler med 1 Mill.
Elever, forskellige højere Skoler og Fagskoler,
5 Statsuniversiteter, 4 Provinsuniversiteter. 1925
var Statens Udgifter 814 Mill. Papirpesos (1
Peso = 1 Kr. 59 Øre), Indtægterne 833,5 Mill.
Pesos, Statsgælden 2159 Mill. Pesos. 1926 havde
Indførselen en Værdi af 822,5 Mill. Guldpesos
(1 Guldpeso = 3 Kr. 61 Øre), Udførselen 792,2
Mill. Guldpesos. 1925 var de vigtigste udførte
Varer (Værdi i Guldpesos): Hvede (192,1),
frosset Kød (138,8), Majs (116,1), Hør (87,2), Uld
(68,8), Oksehuder (54,7), Fedt (18,8),
Quebrachoekstrakt (18,0), Havre (16,7), Mel (12,6). Den
søgaaende Handelsflaade tæller (1926) 242 Skibe
med 234848 Tons, hvoraf 209 Damp- og
Motorskibe med 215625 Tons. Der findes (1926) 36180
km Jernbane, hvoraf 7030 km Statsbaner, 3959
Posthuse, 3943 Telegrafstationer, 12 Stationer
for traadløs Telegrafering. Fra Buenos Aires
udgaar Flyvepost til forskellige indenlandske
Stationer, og tre Gange ugentlig til Montevideo.
1910 kom det radikale Parti i A. til Magten
med Præsident Roque Saenz Peña. De store
Jernbaneanlæg fortsattes, og 1910 gennemførtes
Jernbaneforbindelsen over Anderne med Chile.
Besparelser i Administrationen og en effektiv
Jordbeskatning indførtes. Under Verdenskrigen
var A. strengt neutral. 1915 sluttedes en
Traktat med Chile og Brasilien, hvorefter i Tilfælde
af Stridigheder en Kommission skulde
nedsættes til at forsøge Tvisten afgjort ved Voldgift.
A. led betydeligt i økonomisk Henseende under
Verdenskrigen. Kødeksportens Stigning
opvejede ikke Nedgangen i Uldeksporten.
Arbejdsforholdene var urolige, og Uroen kulminerede 1919
med en Generalstrejke i Buenos Aires og andre
Byer, som først endtes efter blodige Kampe.
(Litt.: I. Hellauer, »A.« [Berlin 1921]; I.
Huret
, En Argentine [Paris 1913]; F. Kien,
»A.« [Berlin 1927]; G. J. Mills, A. [London
1915]; W. B. Parker, Argentine of To-Day
[New York 1920]).
M. V.

Argenton, (1926) 7129 Indb.

Arges, se Kykloper.

Argolis & Corinth, (1923) 176270 Indb.

Argonnerskoven, se Verdenskrigen,
S. 785.

Argopura, se Java, S. 853.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 25 14:34:39 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free