Armenien. Den ungtyrkiske Revolution 1908 bragte Armenierne en forbigaaende Lettelse i deres Kaar, dog fandt allerede 1909 Massakrer Sted i Adana. Tyrkificeringspolitiken tog Fart, særlig efter Tyrkiets Indtræden i Verdenskrigen. En Gruppe ledende Mænd i Tyrkiet, særlig Talaat Pasha og Enver Pasha, fandt paa den monstrøse Tanke at skille sig af med hele det armeniske Folk ved Deportationer og Udryddelse. Planen blev iværksat med største Hensynsløshed. Antallet af Ofre for Udryddelsespolitiken siden 1914 anslaas til c. 3/4 Mill. Brest-Litovsk-Freden rykkede Tyrkiets Grænser mod Rusland frem til at omfatte de Strækninger, der havde været tyrkiske før 1878 (Kars og Ardahan). September 1917 samledes et Raad fra Befolkningen i russisk A., russisk Aserbeidschan og Georgien og proklamerede en transkaukasisk føderativ Republik. Forbindelsen mellem de forskellige Dele var løs og den indbyrdes Tillid svag. 1918 erklærede de tre Dele sig hver for sig uafhængige. Ved Verdenskrigens Afslutning var der Planer fremme om at danne en uafhængig armenisk Stat, idet tyrkiske Landsdele skulde lægges til den armeniske Republik (Republiken Erivan), der for øvrigt laa i Krig med Republiken Georgien. Fredskonferencen i Paris var stemt for Oprettelsen af en saadan Stat, men da den ikke kunde bestaa uden Hjælp og Beskyttelse af en Stormagt, og da ingen Magt, heller ikke U. S. A., som man særlig havde tænkt paa, vilde paatage sig det lidet lønnende Hverv, og ogsaa Folkeforbundet afslog Mandatet over A., blev Planen til intet. Imidlertid vandt den nationalistiske Bevægelse i Tyrkiet i Styrke. Republiken Erivan pressedes baade fra Tyrkiet og Sovjet-Rusland, og 1920 dannedes en armenisk Sovjet-Regering, der sluttede sig til den russiske Føderation. Armeniernes Haab om Oprettelse af en fransk-armenisk Stat i Kilikien bragte mange armeniske Flygtninge til disse Egne, hvad der fremkaldte nye tyrkiske Forfølgelser. Haabet opfyldtes ikke. Ved Overenskomst mellem Mustafa Kemal og Regeringen i Moskva i 1921 blev det bestemt, at Kars og Ardahan skulde blive ved Tyrkiet. Ved Freden i Lausanne 1923 opgav Magterne Armeniernes Krav overfor Tyrkiet. Befolkningen i Republiken Erivan er nu c. 1 1/4 Mill., deraf c. 93 % Armeniere; blandt dem er omtrent 300000 Flygtninge fra Tyrkiet. Landet bestaar for største Delen af ufrugtbare Bjergstrækninger. 1925 udviklede Fridtjof Nansen for Folkeforbundet en Plan om gennem Vandingsanlæg o. l. i Republiken Erivan at skaffe et Hjem for en Koloni paa c. 25000 armeniske Flygtninge der. Planen vandt Folkeforbundets principielle Billigelse, og flere Stater lovede finansiel Støtte til dens Gennemførelse, bl. a. Grækenland, der selv har et besværligt Flygtninge-Problem. A. C. Armentières, (1926) 21035 Indb. armere, se (ogsaa) Formning. Armidalin, se Aristol. Armpulsaare, se Blodkar. * Armures [ar'my.r], Silketøjer, hvis Mønstring enten er et ensformigt Kiper eller er dannet af Atlasfigurer paa glat eller kipret Bund. K. M. Armvene, se Blodkar. Arnaa, se Vidaa. Arnabas, se Albanesere. Arnaboldi, A., d. 18. September 1896. E. M-r. Arnarfellsjökull. Rettelse, L. 1: ['adnarfædls'jökødl] læs: ['adnarfæhls'jökødl] Arndtsen, A. F. O., d. i Oslo 7. August 1919. Arneberg, A., blev 1919 sammen med Arkitekt M. Poulsson ansat som udførende Arkitekt for Oslo's projekterede nye Raadhus. Wt. K. Arnedo, (1920) 4704 Indb. Arnemuiden, (1921) 2127 Indb. Arnesen, E., tog 1926 paa Grund af Sygelighed sin Afsked som Konservator ved Universitetet i Oslo. Død i Oslo 13. Aug. 1928. Wt. K. * Arnesen, Vilhelm Karl Ferdinand, Marinemaler, f. 25. Novbr. 1865 i Flensborg. I Malerlære i Kjøbenhavn 1879, Svend 1884. Gennemgik Teknisk Skole og var 1882—88 paa Akademiet. Fik 1902 og 1907 Akademiets Aarsmedaille. Udstiller paa Charlottenborg, første Gang 1887. Har foretaget talrige Rejser (Europa, Østasien, Amerika). Paa Kunstmuseet findes af ham: »Fra det aabne Hav« (1897) og »Københavns Rhed« (1905). Paa Frederiksborg »Slaget under Øland« (1904). J. St. Árnessýsla, (1920) 5709 Indb. Rettelse, L. 1.: ['adnæs] læs: ['aurdnæs'sisla] Arnetved, N., trak sig 1913 tilbage fra aktiv Virksomhed og har senere været bosat i Haus ved Bergen. Wt. K. Arnhem, (1926) 76305 Indb. * Arnhem Land, den nordligste Del af Nordaustralien, V. f. Carpentaria Bugten. M. V. Arni Helgason. Rettelse, L. 1: ['a.r-] læs: ['audne] * Arnim, Ludwig Joachim (kaldet Achim), v., tysk Digter (1781—1831), debuterede som Forfatter med Romanen »Hollins Liebesleben« (1802), studerede i Halle og Göttingen, foretog en stor Udenlandsrejse gennem Europa. Udgav sammen med Brentano Folkevisesamlingen »Des Knaben Wunderhorn« (1806—08, Nytryk i Facsimile, 1910), senere »Zeitung für Einsiedler« (i Bogform »Trösteinsamkeit«), fremdeles Dramaet »Halle und Jerusalem«, Tidsromanen »Armuth, Reichtum, Schuld und Busze der Gräfin Dolores« og den historiske Roman »Die Kronenwächter«. »Sämtliche Werke« (21 Bind), 1839—57. (Litt: Steig, »A. und die ihm nahe standen [3 Bind 1894—1913]; Georg Brandes, »Den romantiske Skole i Tyskland«). C. B-s. * Arnitlund, Jernbaneholdeplads, Haderslev-Arnum-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl). Arnold, (1927) 12820 Indb. Arnoldson, K. P., d. 20. Febr. 1916. Efter hans Død udkom det pacifistiske Drama »Riket« (1916). A. M. D. Arnsberg, (1925): Byen 11791 Indb. Distriktet 2721367 Indb. * Arnskov, Laurits Thomas, dansk Forfatter, f. 3. Decbr. 1878, blev cand. theol. 1904, cand. jur. 1911, var nogle Aar Journalist, har beklædt flere juridiske Embeder, blev 1921 Vicekonsul i New York, gjorde 1923—28 Tjeneste i Udenrigsministeriets Pressebureau, og blev 1929 Dommer i Rudkjøbing. Han har udgivet en Række Bøger om forskellige politiske og sociale Emner; af størst Interesse er