Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Armenien - Armentières - armere - Armidalin - Armpulsaare - Armures - Armvene - Arnaa - Arnabas - Arnaboldi, A. - Arnarfellsjökull - Arndtsen, A. F. O. - Arneberg, A. - Arnedo - Arnemuiden - Arnesen, E. - Arnesen, Vilhelm Karl Ferdinand - Árnessýsla - Arnetved, N. - Arnhem - Arnhem Land - Arni Helgason - Arnim, Ludwig Joachim v. - Arnitlund - Arnold - Arnoldson, K. P. - Arnsberg - Arnskov, Laurits Thomas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Armenien. Den ungtyrkiske Revolution 1908
bragte Armenierne en forbigaaende Lettelse i
deres Kaar, dog fandt allerede 1909 Massakrer
Sted i Adana. Tyrkificeringspolitiken tog Fart,
særlig efter Tyrkiets Indtræden i
Verdenskrigen. En Gruppe ledende Mænd i Tyrkiet, særlig
Talaat Pasha og Enver Pasha, fandt paa den
monstrøse Tanke at skille sig af med hele det
armeniske Folk ved Deportationer og
Udryddelse. Planen blev iværksat med største
Hensynsløshed. Antallet af Ofre for
Udryddelsespolitiken siden 1914 anslaas til c. 3/4 Mill.
Brest-Litovsk-Freden rykkede Tyrkiets Grænser mod
Rusland frem til at omfatte de Strækninger, der
havde været tyrkiske før 1878 (Kars og
Ardahan). September 1917 samledes et Raad fra
Befolkningen i russisk A., russisk
Aserbeidschan og Georgien og proklamerede en
transkaukasisk føderativ Republik. Forbindelsen
mellem de forskellige Dele var løs og den
indbyrdes Tillid svag. 1918 erklærede de tre Dele sig
hver for sig uafhængige. Ved Verdenskrigens
Afslutning var der Planer fremme om at danne
en uafhængig armenisk Stat, idet tyrkiske
Landsdele skulde lægges til den armeniske
Republik (Republiken Erivan), der for øvrigt laa i
Krig med Republiken Georgien.
Fredskonferencen i Paris var stemt for Oprettelsen af en
saadan Stat, men da den ikke kunde bestaa uden
Hjælp og Beskyttelse af en Stormagt, og da
ingen Magt, heller ikke U. S. A., som man
særlig havde tænkt paa, vilde paatage sig det lidet
lønnende Hverv, og ogsaa Folkeforbundet afslog
Mandatet over A., blev Planen til intet.
Imidlertid vandt den nationalistiske Bevægelse i
Tyrkiet i Styrke. Republiken Erivan pressedes
baade fra Tyrkiet og Sovjet-Rusland, og 1920
dannedes en armenisk Sovjet-Regering, der
sluttede sig til den russiske Føderation.
Armeniernes Haab om Oprettelse af en fransk-armenisk
Stat i Kilikien bragte mange armeniske
Flygtninge til disse Egne, hvad der fremkaldte nye
tyrkiske Forfølgelser. Haabet opfyldtes ikke.
Ved Overenskomst mellem Mustafa Kemal og
Regeringen i Moskva i 1921 blev det bestemt, at
Kars og Ardahan skulde blive ved Tyrkiet. Ved
Freden i Lausanne 1923 opgav Magterne
Armeniernes Krav overfor Tyrkiet. Befolkningen i
Republiken Erivan er nu c. 1 1/4 Mill., deraf c.
93 % Armeniere; blandt dem er omtrent 300000
Flygtninge fra Tyrkiet. Landet bestaar for
største Delen af ufrugtbare Bjergstrækninger. 1925
udviklede Fridtjof Nansen for Folkeforbundet
en Plan om gennem Vandingsanlæg o. l. i
Republiken Erivan at skaffe et Hjem for en
Koloni paa c. 25000 armeniske Flygtninge der.
Planen vandt Folkeforbundets principielle
Billigelse, og flere Stater lovede finansiel Støtte til
dens Gennemførelse, bl. a. Grækenland, der selv
har et besværligt Flygtninge-Problem.
A. C.
Armentières, (1926) 21035 Indb.
armere, se (ogsaa) Formning.
Armidalin, se Aristol.
Armpulsaare, se Blodkar.
* Armures [ar’my.r], Silketøjer, hvis
Mønstring enten er et ensformigt Kiper eller er
dannet af Atlasfigurer paa glat eller kipret
Bund.
K. M.
Armvene, se Blodkar.
Arnaa, se Vidaa.
Arnabas, se Albanesere.
Arnaboldi, A., d. 18. September 1896.
E. M-r.
Arnarfellsjökull. Rettelse, L. 1:
[’adnarfædls’jökødl] læs: [’adnarfæhls’jökødl]
Arndtsen, A. F. O., d. i Oslo 7. August 1919.
Arneberg, A., blev 1919 sammen med
Arkitekt M. Poulsson ansat som udførende
Arkitekt for Oslo’s projekterede nye Raadhus.
Wt. K.
Arnedo, (1920) 4704 Indb.
Arnemuiden, (1921) 2127 Indb.
Arnesen, E., tog 1926 paa Grund af
Sygelighed sin Afsked som Konservator ved
Universitetet i Oslo. Død i Oslo 13. Aug. 1928.
Wt. K.
* Arnesen, Vilhelm Karl
Ferdinand, Marinemaler, f. 25. Novbr. 1865 i
Flensborg. I Malerlære i Kjøbenhavn 1879, Svend
1884. Gennemgik Teknisk Skole og var 1882—88
paa Akademiet. Fik 1902 og 1907 Akademiets
Aarsmedaille. Udstiller paa Charlottenborg,
første Gang 1887. Har foretaget talrige Rejser
(Europa, Østasien, Amerika). Paa Kunstmuseet
findes af ham: »Fra det aabne Hav« (1897) og
»Københavns Rhed« (1905). Paa Frederiksborg
»Slaget under Øland« (1904).
J. St.
Árnessýsla, (1920) 5709 Indb. Rettelse, L. 1.:
[’adnæs] læs: [’aurdnæs’sisla]
Arnetved, N., trak sig 1913 tilbage fra aktiv
Virksomhed og har senere været bosat i Haus
ved Bergen.
Wt. K.
Arnhem, (1926) 76305 Indb.
* Arnhem Land, den nordligste Del af
Nordaustralien, V. f. Carpentaria Bugten.
M. V.
Arni Helgason. Rettelse, L. 1: [’a.r-] læs:
[’audne]
* Arnim, Ludwig Joachim (kaldet
Achim), v., tysk Digter (1781—1831), debuterede
som Forfatter med Romanen »Hollins
Liebesleben« (1802), studerede i Halle og Göttingen,
foretog en stor Udenlandsrejse gennem Europa.
Udgav sammen med Brentano
Folkevisesamlingen »Des Knaben Wunderhorn« (1806—08,
Nytryk i Facsimile, 1910), senere »Zeitung für
Einsiedler« (i Bogform »Trösteinsamkeit«),
fremdeles Dramaet »Halle und Jerusalem«,
Tidsromanen »Armuth, Reichtum, Schuld und
Busze der Gräfin Dolores« og den historiske
Roman »Die Kronenwächter«. »Sämtliche
Werke« (21 Bind), 1839—57. (Litt: Steig,
»A. und die ihm nahe standen [3 Bind
1894—1913]; Georg Brandes, »Den romantiske
Skole i Tyskland«).
C. B-s.
* Arnitlund, Jernbaneholdeplads,
Haderslev-Arnum-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl).
Arnold, (1927) 12820 Indb.
Arnoldson, K. P., d. 20. Febr. 1916. Efter
hans Død udkom det pacifistiske Drama »Riket« (1916).
A. M. D.
Arnsberg, (1925): Byen 11791 Indb.
Distriktet 2721367 Indb.
* Arnskov, Laurits Thomas, dansk
Forfatter, f. 3. Decbr. 1878, blev cand. theol.
1904, cand. jur. 1911, var nogle Aar Journalist,
har beklædt flere juridiske Embeder, blev 1921
Vicekonsul i New York, gjorde 1923—28
Tjeneste i Udenrigsministeriets Pressebureau, og blev
1929 Dommer i Rudkjøbing. Han har udgivet
en Række Bøger om forskellige politiske og
sociale Emner; af størst Interesse er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
