Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arsenpentoxyd - Ars en Ré - Arsenspejl - arsensyrligt Kobberilte - Arsentrijodid - Arsentriklorid - Arsentrisulfid - Arsenvande - Arsiero - Arsinoë - Arsonval, d', J. A - Arstal, A. K. A. - Arsuf - Arta - Artapanos - Artern - Arth - Arthrodi - Arthrogástra - Arthrosporer - Arthurs Seat - Artibonite - Artikelsbrev - Artikulationsundervisning - Artilleri - Artinos - Artotypi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arsenpentoxyd, se
Arsensyreanhydrid.
Ars en Ré, se Ré.
Arsenspejl, se Arsenbrinte.
arsensyrligt Kobberilte, d. s. s.
Kupriarsenit.
Arsentrijodid, se Arsenjodid.
Arsentriklorid, se Arsenklorid.
Arsentrisulfid, se Arsensulfider.
Arsenvande, se Mineralvande, S. 80.
Arsiero, se Verdenskrigen, S. 809, Sp. 2.
Arsinoë, se (ogsaa) Sues.
Arsonval, d’, J. A. Foruden Stillingen som
Professor ved Collége de France er d’A. blevet
Direktør for Laboratoriet for biologisk Fysik
ved École pratique des hautes études.
L. F.
Arstal, A. K. A., tog 1925 sin Afsked som
Docent ved Oslo Universitet. Han udgav bl. a.
»Geografiske fremmednavn. Forslag til
skrivemåte og uttale« (1922) og »Handelsgeografi« (1924).
Wt. K.
Arsuf, se Apolloneia.
Arta, By i det nordvestlige Grækenland,
(1923) 9626 Indb. Nomarki A., (1923) 56053
Indb.
Artapanos, se Israel, S. 618.
Artern, (1925) 5488 Indb.
Arth eller Art, (1920) 5143 Indb.
Arthrodi, se Enarthrosis og Led, S. 570.
* Arthrogástra, Ledspinder, en Orden inden
for Spindlerne (se Edderkopper), til
hvilken hører Skorpioner, Mosskorpioner og Mejere.
R. H. S.
Arthrosporer, se Azotobacter.
Arthurs Seat, se Skotland, S. 618, Sp. 2.
Artibonite, se Haïti, S. 661, Sp. 1.
Artikelsbrev, se Landsknægte.
Artikulationsundervisning, se
Døvstummeundervisning.
Artilleri. Særlig den Del af dette Vaaben,
som var knyttet til de krigsførende Magters
Felthære, undergik i Løbet af Verdenskrigen
1914—18 en uventet voldsom Udvikling, der dels
gav sig Udtryk rent talmæssigt, dels
ytrede sig paa det konstruktive og
brugsmæssige Omraade. Den franske Hær gik
ind i Krigen med c. 4000 lette og tunge
Feltkanoner og raadede ved Krigens Slutning over
en Park paa c. 12000 Pjecer. Den tyske Hær
begyndte Krigen med c. 6500 Feltkanoner og
gik ud af Krigen med c. 18500 Stkr. Før Krigen
regnede man med c. 4 Kanoner for hver 1000
Mand Fodfolk, efter Krigen med c. 13. I
Frankrig havde man paaregnet under Krigen at
fremstille c. 14000 75 mm og c. 500 155 mm
Projektiler daglig, men Tallene naaede i Krigsaarene
op til henholdsvis 230000 og 50000. Før
Krigen raadede det franske A. over 11000
Officerer og 420000 Underofficerer og Menige; ved
Fredsslutningen var Styrken 26000 Officerer og
over 1 Million Underofficerer og Menige. I den
østasiatiske Krig var 14 % af de Saarede ramt
af Haandvaaben, 86 % af Artilleriild; i
Verdenskrigens Slag var Forholdet et andet,
for Eksempel Kampene ved Verdun i Aug.
1917 udviste Tallene 6 % Saarede af
Geværild, 77 % af Artilleriild, foruden 17 % af
Haandgranater. I konstruktiv Henseende
viste Resultaterne sig først og fremmest gennem
Skudvidderne, der i Løbet af
Verdenskrigen fordobledes, saaledes at en moderne, let
75 mm Feltkanon nu har naaet en
Maksimumsskudvidde af 14 km, en let 10 1/2 cm Felthaubits
12 km, en mellemtung 10 1/2 cm Feltkanon 18 à 20
km, en mellemtung 15 cm Felthaubits 15 km
og en tung 15 cm Feltkanon 25 km. Der
fremstilledes Fjernskydningsskyts til
Løsning af særlige Opgaver, saaledes den tyske 21
cm Kanon, der i Marts 1918 bombarderede
Paris paa 120 km Afstand. Til Beskydning af
Fæstninger og befæstede Stillinger benyttedes
Kasteskyts af meget svært Kaliber,
Franskmændene saaledes 29 cm, Østrigerne
30 1/2 cm og Tyskerne 42 cm (den saakaldte
»Tykke-Berta« [s. d.]). De store Vægte
krævede Anvendelse af Træk ved Hjælp af
Motorkøretøjer eller Lokomotiver (Jernbaneskyts), og
Hestetrækket afløstes ogsaa for de lette og
mellemtunge Pjecer i stor Udstrækning af
Motortræk. Særligt Skyts opstod efterhaanden til
Beskydning af Flyvemaskiner (se
Luftmaalsskyts), og Fodfolket udstyredes med særligt
Fodfolksskyts. saaledes at det ved
Beskydning af modstandsdygtige Maal, saasom
Maskingeværreder, Tanks o. s. v., ikke
behøvede helt at være afhængigt af Artilleriets
Hjælp. Til Skydning paa korte Afstande i
Stillingskrigen indførtes Minekastere (s.
d.), der supplerede og aflastede det egentlige
A. Affutagerne omdannedes, saaledes at de
kunde give Skytset den størst mulige Elevation
og Sideretningsfrihed (se Splitsvanslavet).
Skydemetoderne udvikledes ved
Indførelsen af Lydmaaling (s. d.) og andre
Maaleinstrumenter, der krævede Oprettelsen af
særlige Maaletroppe. Vanskeligheden ved at faa
Observation mod de fjendtlige Maal førte til
den beregnede Skydning, der tilsigter
Nedkæmpelsen af Maal, selv om disse ikke kan
ses. I øvrigt udvidedes
Observationsmulighederne ved Anvendelsen af Flyvere og
Lænkeballoner. Før Krigen havde man tilsigtet
en Simplificering af Feltartilleriets
Ammunitionsforsyning gennem Indførelsen af
Enhedsprojektiler, der i sig forenede
Granatkardæskens og Brisantgranatens
Egenskaber. Under Krigen nødtes man til at gaa
den modsatte Vej ved Indførelsen af en Række
Specialprojektiler, hvert til sit Brug
(Tankprojektiler, Gasprojektiler, Røgprojektiler,
Brandprojektiler, Lysprojektiler o. s. v.), samtidig
med, at Brisantgranaten, der blev
Hovedprojektilet, udvikledes til stor Fuldkommenhed ved
Anvendelsen af hensigtsmæssig Form og
Materiale samt Udstyring med forbedrede
Brandrørskonstruktioner.
I den moderne Hær indgaar nu A. som
et Hovedvaaben ved Siden af Fodfolket
samtidig med, at det moderne, komplicerede
Skyts med sin Mangfoldighed af Instrumenter
og andet Tilbehør og de paa videnskabeligt
Grundlag udviklede Skydemetoder stiller meget
betydelige Fordringer til Befalingsmændenes -
særlig Officerernes — Uddannelse og
Dygtighed. (Se i øvrigt Artiklerne
Kanontilvirkning og Skyts).
C. H. R.
Artinos, se Arta-Floden.
Artotypi, d. s. s. Lystryk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
