Arsenpentoxyd, se Arsensyreanhydrid. Ars en Ré, se Ré. Arsenspejl, se Arsenbrinte. arsensyrligt Kobberilte, d. s. s. Kupriarsenit. Arsentrijodid, se Arsenjodid. Arsentriklorid, se Arsenklorid. Arsentrisulfid, se Arsensulfider. Arsenvande, se Mineralvande, S. 80. Arsiero, se Verdenskrigen, S. 809, Sp. 2. Arsinoë, se (ogsaa) Sues. Arsonval, d', J. A. Foruden Stillingen som Professor ved Collége de France er d'A. blevet Direktør for Laboratoriet for biologisk Fysik ved École pratique des hautes études. L. F. Arstal, A. K. A., tog 1925 sin Afsked som Docent ved Oslo Universitet. Han udgav bl. a. »Geografiske fremmednavn. Forslag til skrivemåte og uttale« (1922) og »Handelsgeografi« (1924). Wt. K. Arsuf, se Apolloneia. Arta, By i det nordvestlige Grækenland, (1923) 9626 Indb. Nomarki A., (1923) 56053 Indb. Artapanos, se Israel, S. 618. Artern, (1925) 5488 Indb. Arth eller Art, (1920) 5143 Indb. Arthrodi, se Enarthrosis og Led, S. 570. * Arthrogástra, Ledspinder, en Orden inden for Spindlerne (se Edderkopper), til hvilken hører Skorpioner, Mosskorpioner og Mejere. R. H. S. Arthrosporer, se Azotobacter. Arthurs Seat, se Skotland, S. 618, Sp. 2. Artibonite, se Haïti, S. 661, Sp. 1. Artikelsbrev, se Landsknægte. Artikulationsundervisning, se Døvstummeundervisning. Artilleri. Særlig den Del af dette Vaaben, som var knyttet til de krigsførende Magters Felthære, undergik i Løbet af Verdenskrigen 1914—18 en uventet voldsom Udvikling, der dels gav sig Udtryk rent talmæssigt, dels ytrede sig paa det konstruktive og brugsmæssige Omraade. Den franske Hær gik ind i Krigen med c. 4000 lette og tunge Feltkanoner og raadede ved Krigens Slutning over en Park paa c. 12000 Pjecer. Den tyske Hær begyndte Krigen med c. 6500 Feltkanoner og gik ud af Krigen med c. 18500 Stkr. Før Krigen regnede man med c. 4 Kanoner for hver 1000 Mand Fodfolk, efter Krigen med c. 13. I Frankrig havde man paaregnet under Krigen at fremstille c. 14000 75 mm og c. 500 155 mm Projektiler daglig, men Tallene naaede i Krigsaarene op til henholdsvis 230000 og 50000. Før Krigen raadede det franske A. over 11000 Officerer og 420000 Underofficerer og Menige; ved Fredsslutningen var Styrken 26000 Officerer og over 1 Million Underofficerer og Menige. I den østasiatiske Krig var 14 % af de Saarede ramt af Haandvaaben, 86 % af Artilleriild; i Verdenskrigens Slag var Forholdet et andet, for Eksempel Kampene ved Verdun i Aug. 1917 udviste Tallene 6 % Saarede af Geværild, 77 % af Artilleriild, foruden 17 % af Haandgranater. I konstruktiv Henseende viste Resultaterne sig først og fremmest gennem Skudvidderne, der i Løbet af Verdenskrigen fordobledes, saaledes at en moderne, let 75 mm Feltkanon nu har naaet en Maksimumsskudvidde af 14 km, en let 10 1/2 cm Felthaubits 12 km, en mellemtung 10 1/2 cm Feltkanon 18 à 20 km, en mellemtung 15 cm Felthaubits 15 km og en tung 15 cm Feltkanon 25 km. Der fremstilledes Fjernskydningsskyts til Løsning af særlige Opgaver, saaledes den tyske 21 cm Kanon, der i Marts 1918 bombarderede Paris paa 120 km Afstand. Til Beskydning af Fæstninger og befæstede Stillinger benyttedes Kasteskyts af meget svært Kaliber, Franskmændene saaledes 29 cm, Østrigerne 30 1/2 cm og Tyskerne 42 cm (den saakaldte »Tykke-Berta« [s. d.]). De store Vægte krævede Anvendelse af Træk ved Hjælp af Motorkøretøjer eller Lokomotiver (Jernbaneskyts), og Hestetrækket afløstes ogsaa for de lette og mellemtunge Pjecer i stor Udstrækning af Motortræk. Særligt Skyts opstod efterhaanden til Beskydning af Flyvemaskiner (se Luftmaalsskyts), og Fodfolket udstyredes med særligt Fodfolksskyts. saaledes at det ved Beskydning af modstandsdygtige Maal, saasom Maskingeværreder, Tanks o. s. v., ikke behøvede helt at være afhængigt af Artilleriets Hjælp. Til Skydning paa korte Afstande i Stillingskrigen indførtes Minekastere (s. d.), der supplerede og aflastede det egentlige A. Affutagerne omdannedes, saaledes at de kunde give Skytset den størst mulige Elevation og Sideretningsfrihed (se Splitsvanslavet). Skydemetoderne udvikledes ved Indførelsen af Lydmaaling (s. d.) og andre Maaleinstrumenter, der krævede Oprettelsen af særlige Maaletroppe. Vanskeligheden ved at faa Observation mod de fjendtlige Maal førte til den beregnede Skydning, der tilsigter Nedkæmpelsen af Maal, selv om disse ikke kan ses. I øvrigt udvidedes Observationsmulighederne ved Anvendelsen af Flyvere og Lænkeballoner. Før Krigen havde man tilsigtet en Simplificering af Feltartilleriets Ammunitionsforsyning gennem Indførelsen af Enhedsprojektiler, der i sig forenede Granatkardæskens og Brisantgranatens Egenskaber. Under Krigen nødtes man til at gaa den modsatte Vej ved Indførelsen af en Række Specialprojektiler, hvert til sit Brug (Tankprojektiler, Gasprojektiler, Røgprojektiler, Brandprojektiler, Lysprojektiler o. s. v.), samtidig med, at Brisantgranaten, der blev Hovedprojektilet, udvikledes til stor Fuldkommenhed ved Anvendelsen af hensigtsmæssig Form og Materiale samt Udstyring med forbedrede Brandrørskonstruktioner. I den moderne Hær indgaar nu A. som et Hovedvaaben ved Siden af Fodfolket samtidig med, at det moderne, komplicerede Skyts med sin Mangfoldighed af Instrumenter og andet Tilbehør og de paa videnskabeligt Grundlag udviklede Skydemetoder stiller meget betydelige Fordringer til Befalingsmændenes - særlig Officerernes — Uddannelse og Dygtighed. (Se i øvrigt Artiklerne Kanontilvirkning og Skyts). C. H. R. Artinos, se Arta-Floden. Artotypi, d. s. s. Lystryk.