Det har — ligesom det berømteste i Babylon — en frontal og to sideløbende Trapper ved samme Façade. Dette Forhold, saavel som Bygningernes Teknik, ligger klart for Dagen. Uenigheden gælder den øvre Del — Etagerne — og den omløbende Rampe paa Taarnet i Korsabad (Assyrien). Løsningen paa Vanskeligheden er maaske den, at der var to Typer, en sumerisk med Façadetrapperne, og en assyrisk med omløbende Rampe, som kombineredes i »Babelstaarnet«, idet der anbragtes en assyrisk Overdel ovenpaa en sumerisk Basis (Dombart-Unger). (Litt.: Oversigt: Eck. Unger, »Sumerische u. akkadische Kunst« [Breslau 1926]; Ur-Excavations I [London 1927; Tell-el-Obeid]; The Antiquaries' Journal 192—28 [Guldfund etc. i Ur]; The Antiquaries' Journal 1926 [Gig-Par-Ku]; Vilh. Wanscher, »Architekturens Historie«, I [Kbhvn 1927]; The Antiquaries' Journal 1925 [Zikkurrat i Ur]; »Forschungen u. Fortschritte 1926 Nr. 21« [Unger om Zikkurrat]). O. R. babylonsk Religion. Se vedkommende Afsnit i B. Meissner, »Babylonien und Assyrien«, I-II (Heidelberg 1920—25), hvor den specielle Litteratur er anført. O. R. babylonsk Ret. (Litt.: Hammurabi's Lov, oversat fra Grundteksten af G. Howardy [Kbhvn 1926]). babylonsk Skrift og Litteratur. Tabletter fra Kileskriftens ældste Tid er i de senere Aar fundne i Fara (Sydøst for Nippur), Kish (Øst for Babylon) og Djemdet Nasr (Nordøst for Kish). Det mest »piktografiske« Stadium, d. v. s. det, hvor Tegnene mest ligner det, som de staar for, repræsenteres af Tabletten fra Kish, med dens helt naturtro Gengivelser af Hoved, Fod og Haand; den kan omtrentlig dateres til Midten af det 4. Aartusinde f. Kr. Sproget i disse arkaiske Tekster synes at være sumerisk, selv om vigtige Kendetegn paa dette Sprog her mangler. Tabletterne i Djemdet Nasr laa sammen med malede Lervarer og Signeter, som arkæologisk staar i Gruppe med tilsvarende Objekter for Elam (Susa II) og Indusdalen, saa at der har været en Forbindelse i Kultur, maaske ogsaa i Race, mellem den arkaiske Tids Befolkninger paa de 3 Omraader. (Deimel, »Die Inschriften von Fara«, I—III [Leipzig 1922 ff.]; Langdon, Excavations at Kish [Paris 1924]; Samme, Oxford Edition of Cuneiform Texts, VII [Djemdet Nasr, Oxford 1928]). — Af nyere Oversigter over den babylonske Litteratur nævnes C. F. Jean, La littérature des Babyloniens et des Assyriens [Paris 1924], og især B. Meissner, »Die babylonisch assyrische Litteratur« [Potsdam 1928]). O. R. babylonsk Syndflodshistorie, se Syndfloden. Bacalan, se Bordeaux. Bacau, se Bakau. Baccarat, (1926) 5605 Indb. Baccelli, G., d. 10. Jan. 1916. Bacharach, (1925) 1811 Indb. Bache, O., d. 28. Juni 1927. Bachelin, O., se Basselin. Bachke, A. S., d. i Trondhjem 5. Jan. 1919. Bachke, H. H., udnævntes 1919 til Gesandt i Buenos Aires, forflyttedes 1924 i samme Egenskab til Helsingfors og 1927 til Washington. Wt. K. Bachmann, d. s. s. Rivinus, A. Q. Baciccio, il, d. s. s. Gauli. Bacillariales, d. s. s. Diatomeer. * Bacillus, »vandrende Pind«, Slægt af vingeløse Orthopterer, der hører til de saakaldte Spøgelser (s. d.), og som ved den tynde, stærkt forlængede Krop og de lange, tynde Ben i højeste Grad minder om tynde Grene. En herhen hørende Art, B. rossii, der er almindelig i Sydeuropa, holdes sammen med flere nærbeslægtede Former paa Grund af det mærkelige Udseende ofte som Stuekulturer. Disse Arter udmærker sig endvidere dels ved deres usædvanlige Evne til at gendanne tabte Lemmer, dels ved at formere sig parthenogenetisk; Æggene udvikles i Reglen uden Befrugtning, idet hanlige Individer kun yderst sjældent forekommer. R. H. S. Backer, H., har i de senere Aar malet ypperlige Stillleben. Paa hendes retroperspektive Udstilling i April 1922 og den store Jubilæumsudstilling i 1925, begge i Oslo, viste hendes senere Billeder stigende Intensitet i Farve og Lyskraft. Ast. S. Backergunge, se Bakargandsch. * Backhaus, Wilhelm, tysk Klaverspiller, f. 26. Marts 1884 i Leipzig, har været Koncertspiller siden 1900 og nævnes som en af Tysklands betydeligste. 1905 blev han Lærer ved Royal College i Manchester. W. B. Backlund, J. O., d. 29. Aug. 1916 i Pulkova. Bacon. Krigen medførte en meget betydelig Stigning i Englands Forbrug, der i 1919 naaede 7,8 Mill. engelske Cent. mod 4,9 Mill. i 1913. Dette muliggjordes kun ved den stærke Stigning i Indførslen fra U. S. A., der i 1919 afsendte 5,9 Mill. Cent. mod i 1913 1,8 Mill., hvorimod Danmark praktisk taget blev slaaet fuldstændig ud af det engelske Marked. Aaret 1920 bragte en væsentlig Nedgang i Englands Forbrug, men i de følgende Aar er Forbruget atter steget, saaledes at Indførslen i 1928 var 8837634 Cent. til Værdi 40275524 £. Danmark naaede forholdsvis hurtigt at tilbageerobre de tabte Markeder og har gennem Aarene stadig forøget Udførslen til England (i 1928 5367395 Cent. til Værdi 25242071 £), medens U. S. A. stadig har tabt Terrain og i 1928 udførte mindre end en Trediedel af Tallet før Krigen (537744 Cent. til Værdi 2171040 £). Kanadas Udførsel var under Krigen ligeledes steget stærkt, men ogsaa dette Land har — bortset fra en kortvarig Stigning i 1923 og 1924 - stadig haft Nedgang i de følgende Aar og udførte i 1928 kun 306795 Cent. til Værdi 1370533 £. Fra den irske Fristat modtager England hvert Aar omtrent samme Mængde, i de sidste Par Aar har Tallet dog været noget stigende (i 1928: 554666 Cent. til Værdi 2756378 £). Fra Sverige steg Udførslen fra 1925 en Del, men viser i 1928 nærmest en faldende Tendens (i 1928: 441066 Cent. til Værdi 1863732 £). Derimod har Nederlandene siden 1923 udført stadig stigende Mængder og er nu Nr. 2 efter Danmark (i 1928: 1055765 Cent. til Værdi 4610486 £). H. S. Bacon, se Filippinerne, S. 26, Sp. 2.