Hovedbibliotek for Medicin, Matematik, Naturvidenskaberne samt Geografi i Almindelighed, fysisk Geografi og Antropologi. For den danske Litteraturs Vedkommende er efter Kommissionens Forslag gennemført en ny Lov af 1. Juli 1927 om Pligtaflevering af danske Tryksager til Afløsning af Loven at 1902. I den nye Lov er der gennemført en meget betydelig Indskrænkning af Afleveringen af Smaatryk o. lign. til Det kgl. B. og Statsbiblioteket i Aarhus, medens Universitetsbiblioteket ikke længere har Pligtaflevering fra Bogtrykkerne, men har Ret til hos Forlæggere og andre Udgivere at rekvirere de Bøger og andre Tryksager, det har Brug for. En Indskrænkning i Forholdet til den tidligere Lov er endvidere Bestemmelsen om, at Det kgl. B. ikke længere skal have afleveret 2, men kun 1 Eksemplar fra Bogtrykkerne. Loven af 1927 repræsenterer overhovedet en ret radikal Forandring paa dette Omraade og vil formentlig gøre sin Virkning gældende ogsaa i de andre nordiske Landes Pligtafleveringsbestemmelser, naar disse tages op til Revision. Hvad Fagbibliotekerne angaar, foreslog Kommissionen bl. a. en Koncentration af den tekniske Litteratur i Teknisk Bibliotek paa Polyteknisk Læreanstalt og af den botaniske Litteratur i Botanisk Haves B.; til disse B. foresloges overført Universitetsbibliotekets Samlinger indenfor de nævnte Fag. Endelig blev der i Kommissionsbetænkningen optrukket Retningslinier for de andre Fagbibliotekers fremtidige Boganskaffelser og for deres Samarbejde med de to Hovedbiblioteker. For Statsbibliotekets Vedkommende delte Kommissionen sig i et Flertal, der lagde Vægt paa B.'s Stilling som Central for den videregaaende Oplysning i Provinsen, og et Mindretal, der fremhævede dets rent videnskabelige Opgaver; der toges ikke Stilling til de Problemer, som opstaar, naar Universitetsplanerne i Aarhus efterhaanden i stigende Omfang maatte blive realiseret. C. S. P. Bicester, (1927) 2994 Indb. Bidaspes, d. s. s. Djelam. Biddeford, (1920) 18008 Indb. Biddulph, (1927) 8502 Indb. Bideford, (1927) 9112 Indb. Bidellus, d. s. s. Biddle. Bidjar, se Verdenskrigen, S. 815. Bidpai's Fabler, d. s. s. Kalilah wa Dimnah. Bidproblem, se Bid. Bie, O., har af større Arbejder yderligere udgivet »Das Libretto«, »Schubert« og »Das deutsche Lied«. W. B. Biebrich, (1925) 21257 Indb. Biebrz, d. s. s. Bobr. Biel, (1920) 35415 Indb. Bielefeld, (1925) 86062 Indb. Bielitz (Flod), se Biela. Biella, (1921) 25221 Indb. Bielsko, d. s. s. Bielitz. Biermer, M., d. 1913. * Biersted, Stationsby, Aalborg—Fjerritslev-Banen, 267 Indb. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Bigami. De væsentligste nugældende familieretlige Regler om B. findes i Ægteskabsloven af 30. Juni 1922. B., som Loven forøvrigt benævner Tvegifte, er selvfølgelig som hidtil forbudt (§ 14); men indgaas det alligevel, er det ingen Nullitet. § 42 siger nemlig, at det bigamiske Ægteskab bliver at omstøde ved Dom, medmindre det tidligere Ægteskab er ophørt, inden Sag er anlagt. Ved det tidligere Ægteskabs Ophør bliver det bigamiske Ægteskab altsaa fuldtud gyldigt. Sag til Omstødelse kan anlægges ikke alene af det offentlige, men ogsaa af Bigamen og hver af dennes to Ægtefæller. Det offentlige har Pligt til at anlægge Omstødelsessag, hvis ingen af Parterne gør det; men ifølge Retsplejelovens § 448 f. kan Justitsministeriet dog bestemme, at det offentliges Sagsanlæg skal udsættes, navnlig hvis Bigamens første Ægtefælle benytter sin Ret til at kræve Skilsmisse paa Grund af det begaaede Bigami. — Med Hensyn til B.'s Retsvirkninger indfører Ægteskabsloven den meget betydningsfulde Ændring, at det er gyldigt, saalænge det bestaar, og at dets Omstødelse kun har fremtidig Virkning. Dette følger af Ægteskabslovens almindelige Regler om Retsvirkningerne af omstødelige Ægteskaber og af disses Omstødelse og medfører bl. a., at de af Bigamen og hans bigamiske Ægtefælle forinden Omstødelsen avlede Børn altid er ægte. Angaaende de almindelige Retsvirkninger af det bigamiske Ægteskab og dets Omstødelse henvises til Artiklen Skilsmisse. Af særlige Regler for B. kan nævnes Lovens § 50, sidste Stykke, som for det Tilfælde, at en Person dør, efterladende sig to Ægtefæller, bestemmer, at Ret mod Trediemand til Erstatning, Pension eller andet økonomisk Gode (f. Eks. en Forsikringssum), som ved Dødsfald tilfalder en efterlevende Ægtefælle, skal tilkomme Ægtefællen i det første Ægteskab, hvis ikke andet fremgaar af Omstændighederne. Konsekvensen af, at det bigamiske Ægteskab bestaar, indtil det omstødes, og af at det første Ægteskab selvfølgelig ligeledes vedbliver at være gyldigt, indtil det ophører ved Død, Skilsmisse eller Omstødelse, er, at Bigamen i et kortere eller længere Tidsrum lever i 2 gyldige Ægteskaber. Dette volder særlige Vanskeligheder ved Skifte, f. Eks. i Tilfælde af Bigamens Død, hvor der i begge Ægteskaber har bestaaet Formuefællesskab. Spørgsmaalet er ikke udtrykkeligt løst i Ægteskabsloven. Det kunde iøvrigt ogsaa opstaa i tidligere Ret, nemlig hvor Bigamen eller hans anden Ægtefælle var i god Tro, saaledes at det bigamiske Ægteskab havde visse Retsvirkninger. Den naturligste Løsning vil vistnok hyppigt være, at den samlede Formue deles i 3 Dele, der fordeles med 1/3 til hver af de 3 Parter, dog at hver af Ægtefællerne i det bigamiske Ægteskab ifølge Ægteskabslovens § 46 altid af dettes Fællesbos Masse har Ret til at udtage, hvad de har indbragt, eller dettes Værdi. Iøvrigt vil Forholdet stille sig saa forskelligt i de enkelte Tilfælde (om begge Ægteskaber eller kun det ene af dem ophører, om der foreligger god eller ond Tro m. v.), at en for alle Tilfælde gældende fast Regel vanskeligt lader sig opstille. - Bestemmelsen om Straf for B. i Straffelovens §