forøgede Produktion af Vaaben og Ammunition under Verdenskrigen. 1921 havde B. 919444 Indb., og 1927 kalkuleredes Folketallet til 951100. Arealet udgør 43601 acres. B. er saaledes rykket frem til Nr. 2 blandt Englands og Nr. 3 blandt de britiske Øers Byer (efter London og Glasgow). En hel Række nye Parkanlæg er kommet til siden 1919, saa det samlede Areal af B.'s Parker og aabne Pladser udgør (1925) 2645 acres. — I den centrale Del af Byen ryddedes 1926 omkring New Street og Bull Street en Del af de ældre Bygninger for at give Plads for Nybygninger og Gadereguleringer. En ny bred Færdselsaare er projekteret, gaaende Nord—Syd gennem Byen. Den skal ved en Viadukt føres over New Street Station. Der har været Forslag fremme om at uddybe Kanalen mellem B. og Mersey, saa den gøres farbar for Skibe paa indtil 100 t (nu kun 30 t). Under Verdenskrigen oprettedes en Aerodrom. En ny Forstad, Fort Dunlop, er vokset op paa Grund af stor Kautsjukindustri. Efter Coventry er B. den første By i England med Hensyn til Automobilfabrikation. Universitetet har nu 1460 Studerende og 143 Professorer og Docenter. Universitetsbiblioteket rummer 150000 Bind. B. er Sæde for en anglikansk og (siden 1911) en katolsk Biskop. Byraadet bestaar af 30 Oldermænd og 90 Raadmænd. Til Parlamentet sender B. 12 Medlemmer. M. H-n. Birmingham i Alabama, (1920) 178806 Indb. Birotation, se Multirotation. Birrim, se Prah. Birstal(l), (1927) 7200 Indb. Birting, se bjært. Bisaccia, (1921) 7801 Indb. Bisacquino, (1921) 8030 Indb. Bisahir, d. s. s. Bashahr. Bisamfaar, d. s. s. Moskusokse. Bisamkorn, se Hibiscus. Bisanthe, se Rodosto. Bisavo, d. s. s. Busi. Bisaya, d. s. s. Vizaya. Biscaya. Provinsens Areal er 2165 km² med (1920) 409550 Indb., eller 189 pr. 1 km². Bisceglio, (1921) 38391 Indb. Bischheim, (1926) 10240 Indb. Bischofsburg, se Verdenskrigen, S. 793. Bischofsstein, se Verdenskrigen, S. 793. Bischofszell, (1921) 3080 Indb. Bisdiazoforbindelser, se Disazofarvestoffer. Biserta, (1926) 20593 Indb. Bishop Auckland, (1927) 13890 Indb. Bishop Stortford, (1927) 8944 Indb. Bisignano, (1921) 5302 Indb. Bisitun, se Behistan. Biskra, (1926) 15563 Indb. Biskupitz, (1925) 17213 Indb. Bismarck, (1920) 7122 Indb. Bismarck, O. E. L. v. Rettelse, S. 288, Sp. 2, L. 10 f. n.: Puttkammer læs: Puttkamer Bismarck's Archipel var tysk Koloni 1884—1918, men overdroges 1920 af Folkenes Forbund til Australien, som 1921 overtog Regeringen. B. A. er nu administrativt forenet med det forhenværende tyske Ny Guinea og de forhenværende tyske Salomon Øer til Territoriet Ny Guinea. Indbyggernes Antal var 1926 120459. M. V. Bispehue (botanisk), se Epimedium og Echinocactus. Bissahir, se Cis-Satledsh-Stater. * Bissing, Moritz, Friherre von, tysk Generaloberst, f. 30. Jan. 1844. B. deltog i Krigene 1866 og 1870—71 og afgik fra aktiv Tjeneste 1907 som General der Kavallerie og Armékorpschef. 1914 afløste han v. d. Goltz som Generalguvernør i Belgien. Han døde 18. Apr. 1917 i Bryssel. E. C. Bisson, A., d. i Paris 27. Jan. 1912. B. var ogsaa Musikforfatter. Har bl. a. udgivet en udmærket Grammaire de la Musique (1879) og en Petite encyclopédie musicale (1881—83). F. S. Bis-Telar, se fotografiske Objektiver, S. 596. Bistritza, se Grækenland, S. 204. Bithyniske Olymp, se Lilleasien, S. 824. Bitlis, 16507 km² med (1927) 90319 Indb. Hovedstaden B. har 9050 Indb. M. V. Bitolj, d. s. s. Monastir. Bitom, se Beuthen. Bitonto, (1921) 31698 Indb. Bitop, se Hvirvelsøjlen, S. 16. Bitterfeld, (1925) 19384 Indb. Bitterkarse, se Springklap. bitter or Seville Orange, The, se Citrus, S. 22. Bitter Root Range, Bitter Root River, se Montana. Bittertræ, d. s. s. Kvassiaved. * Bittner, Julius, østerrigsk Komponist, f. 9. Apr. 1874 i Wien, indtil 1920 juridisk Embedsmand i sin Fødeby, Komponist af en Række folkelige Operaer og Sangspil, der til Dels vandt megen Yndest og Udbredelse, særlig »Das höllisch' Gold« (1916), ogsaa Symfoni, Strygekvartetter, Kor m. m. W. B. Bituntum, se Bitonto. Bitzer, se Gæstebud, S. 520. Biwani, d. s. s. Bhiwani. Biva-Søen, se Japan, S. 807. Bivona, (1921) 4713 Indb. Bizerta, d. s. s. Biserta. Bizzorero, G. Rettelse, L. 3 f. o.: 1892 læs: 1901 Bjaligrod, se Belgard. Bjarkøy, Herred, Trondenes Sorenskriveri, Troms Fylke, (1920) 1932 Indb. Areal 110 km². Antagen Indtægt 1925 var 655000 Kr. og Formue 1,3 Mill. Kr. M. H. Bjarnarson, Þ., d. 15. Decbr. 1916. Bjarnason, T., d. 24. Juni 1915. (Litt.: »Andvari«, 49. Aarg. [Rvik. 1924]). B. Th. M. * Bjelaja ['bjæ-] Sopka, 3050 m høj Vulkan i det nordlige Kamtshatka. M. V. Bjelcy, d. s. s. Bjelzy. Bjelitsa, se Homel. Bjelke, svensk Adelsslægt, se Bielke. Bjelki Korgonsk, se Altai. Bjelland, Herred, Mandal Sorenskriveri, Vest-Agder Politidistrikt, Vest-Agder Fylke, (1920) 792 Indb. Af Arealet 165 km² er 6,2 km²