- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
135

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandingssvulst - Blandin'ske Kirtler - Blandsæd - Blandsæd - Blangstrup, J. Chr. - Blanke - Blankekniv - Blankenberghe - Blankenburg - Blankenese - Blankenhof - Blanketter - Blantyre - Blásco-Ibáñez, V. - Blasfemi - Blastoftori - Blastoporus - Blastostyler - Blauen - Blau-Lang, T. - Blauwsel - Blaydon on Tyne - Blaye - Blech, L. - Blegdamshospitalet - Blegesalte - Blehr, O. A. - Blehr, R. M. - Bleibtreu, K. A. - Blekinge - Blem, M. P. - Blende - Blennarhassett, Ch. - Blennerville - Blériot, Louis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Blandingssvulst, d. s. s. Kombinationssvulst. Blandin'ske Kirtler, se Tunge. Blandsæd. Med B. til Modenhed var i 1929 besaaet 304600 ha, heraf 223000 ha i Jylland og 81600 paa Øerne. Af hele Arealet var 235900 ha besaaet med en Blanding af 2 Kornarter, hovedsagelig Havre og Byg, 68700 ha med en Blanding af Korn (Havre og Byg) og Bælgsæd (Ærter og Vikker). Høstudbyttet af B. var i 1929 771800 Tons Kærne, svarende til gennemsnitlig 2520 kg pr. ha. K. H-n. Blandsæd, se ogsaa Danmark, »Landbrug«. (Suppl.). Blangstrup, J. Chr., d. 30. April 1926 i Kjøbenhavn. * Blanke, Stationsby, Odense—Middelfart-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Blankekniv, d. s. s. Hvinand, se Ænder, S. 764. Blankenberghe, (1921) 6389 Indb. Blankenburg, (1925) 12632 Indb. Blankenese, (1925) 13410 Indb. * Blankenhof, Jernbaneholdeplads, Haderslev—Arnum-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Blanketter, se Møntvæsen. Blantyre, se Njassaland. Blásco-Ibáñez, V., d. i Menton 28. Januar 1928. Om hans Liv og Forfattervirksomhed er der endnu at berette, at han vedblev at føre en urolig Tilværelse, og at hans Forfatterskab stadig var meget omfattende. Rejser rundt i alle Verdensdele optog meget af hans Tid; han var saaledes i De Forenede Stater, dengang han udsendte sin Krigsroman Los cuatro jinetes; der er vist næppe Tvivl om, at denne Bog for en væsentlig Del gav Anledning til, at Amerika indtraadte i Krigen mod Tyskland som Ententens Vaabenfælle. Hans mange Rejser gav sig litterært Udslag dels i egentlige Rejsebeskrivelser, dels i Romaner med Skildringer fra de forskellige Lande, han besøgte. Her kan nævnes blandt Rejsebøger: Vistas sudamericanas (1920), La vuelta al mundo de un novelista, 1—3 (1924—25). Men til Spanien kom han af politiske Grunde aldrig mere; navnlig viste han sin katalanske Uafhængighedsfølelse og sit republikanske Sindelag i det voldsomme Stridsskrift Alphonse XIII démasqué (1924), som han lod sprede over Spanien ved Hjælp af Flyvemaskiner, og hvori han angreb det nye militære Diktatur i Spanien. Selv om de Romaner, han forfattede i sine sidste Aar, ikke stod paa Højde med hans tidligere Produktion, hvortil foruden tidligere anførte hører den ejendommelige Los Argonautas, kan dog nævnes Los enemigos de la mujer (1919). El paraiso de las mujeres (1921), Cuentos de la Costa Azul' (1924). Netop paa denne »blaa Kyst« ɔ: Rivieraen, tilbragte han sine sidste Dage i en større Villaejendom, som den meget rige Mand besad i Garavan ved Menton; og denne Ejendom blev ifølge hans Testamente bestemt til at være et Hjem for spanske Forfattere. E. G. Blasfemi. Straffeloven af 15. April 1930 opretholder den tidligere Straffelovs Bestemmelse om Straf for B. Dog straffes nu kun den, der spotter eller forhaaner offentlig, og Paatalen kan kun finde Sted efter Rigsadvokatens Paabud. E. L-n. Blastoftori, se Eugenik, S. 552. Blastoporus, d. s. s. Urmund, se Foster. Blastostyler, se Rørgopler, S. 713. Blauen, se Schwarzwald. Blau-Lang, T., d. 31. Oktbr. 1916 i Wien. Blauwsel, Blausel, gl. Betegnelse for Smalte. Blaydon on Tyne, (1927) 35180 Indb. Blaye, (1926) 4240 Indb. Blech, L., har i flere længere Perioder dirigeret den kgl. Opera i Stockholm og paa talrige Kunstrejser, bl. a. til Kjøbenhavn, fastslaaet sit Ry som fremragende Orkesterleder W. B. Blegdamshospitalet rummer nu normalt 499 Sengepladser, alle i faste Bygninger. Naar Pladsforholdene tillader det, anvendes Hospitalet ogsaa til Patienter med almindelige medicinske Sygdomme. Blegesalte, se Klorundersyrling. Blehr, O. A., traadte 16. Juli 1915 tilbage fra sin Stilling som midlertidig Finansminister. 28. April 1917 udnævntes han ved Statsraad Urbye's Afgang til Justitsminister i G. Knudsen's Ministerium og blev staaende som saadan indtil Regeringens Afgang 21. Juni 1920. Da det næste Aar paany faldt i Venstrepartiets Lod at overtage Regeringsmagten, paatog B. sig Hvervet og dannede 22. Juni sit andet Ministerium, hvor han tillige overtog Finansministerens Portefølje. I B.'s Ministertid afsluttedes en Handelstraktat med Spanien, hvorved Norge maatte forpligte sig til aarlig at købe 500000 Liter Hedvin fra dette Land, medens et lignende Forslag til Interimstraktat med Portugal blev nedvoteret og medførte Regeringens Afgang 6. Marts 1923. Som Finansminister havde B. haft som Opgave at bringe Statsbudgettet ned efter Højkonjunkturen, men dette lykkedes kun delvis, og de af ham fremlagte Budgetter (for Finansaarene 1922—23 og 1923—24) svigtede med meget betydelige Beløb. B. døde i Oslo 13. Juli 1927. Wt. K. Blehr, R. M., d. i Oslo 13. Juni 1928. Bleibtreu, K. A., d. i Berlin 30. Jan. 1928. Udgav 1923 »Gesehichte der englischen Literatur«. C. B-s. Blekinge, (1928) 3039 km2, hvoraf 130 km2 Vand. 147360 Indb., hvoraf 103042 paa Landet og 44318 i Byerne. 51 Indb. pr. km2. Deles i 4 Domsagor, 4 Tingslag, 4 Herreder, 3 Fogderier, 12 Landsfiskaldistrikter og har 4 Stæder og 36 Landkommuner. (1926) 0,4 % Have, 21,9 % Agerland, 3,6 % naturlig Eng, 66,9 % Skov og 7,5 % uproduktiv Jord. M. H-n. Blem, M. P., d. 18. Decbr. 1915. * Blende, se Diafragma. Blennarhassett, Ch., d. 10. Febr. 1917 i München. Efter hendes Død udkom »Literarhistorische Aufsätze« (1919). C. B-s. Blennerville, se Tralee. * Blériot [ble'rjo], Louis, fransk Flyver og Konstruktør, f. 1. Juli 1872 i Cambrai. Begyndte sine Eksperimenter med Bygning af en Flyvemaskine i 1906, Foretog i Oktbr. 1908 den første længere Overlandsflyvning i Verden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free