Rækkeudviklinger af lignende Form, hvor blot nk er erstattet af vilkaarlige reelle Tal. B. har sammen med J. Mollerup skrevet en helt igennem moderne præget fortræffelig Lærebog i matematisk Analyse (1923). Chr. C.

N. Bohr.

Bohr, N. H. D. Hovedpunkterne i B.'s Arbejder over Kvanteteorien og Atomernes Bygning fra de senere Aar er Korrespondensprincippet, der allerede var antydet i det første Arbejde, men blev klarere formuleret nogle Aar senere og har dannet Udgangspunktet for den nyeste Udvikling af Atomteorien, endvidere Forklaringen af Grundstoffernes periodiske System (1922), og fra den sidste Tid dybtgaaende erkendelsesteoretiske Undersøgelser til Opklaring af Forholdet mellem de to tilsyneladende uforenelige Opfattelser af Lyset som Bølger og som Partikler. 1916 blev B. Professor i teoretisk Fysik i Kjøbenhavn, 1921 oprettedes Universitetets Institut for teoretisk Fysik, der allerede 1925 udvidedes for et Beløb, skænket B. af International Education Board, New York, og paa en Grund, skænket af Kjøbenhavns Kommune. 1917 blev B. Medlem af Videnskabernes Selskab, 1922 fik han Nobelprisen i Fysik og 1924 Ørsted-Medaillen. B. er Medlem af c. 20 udenlandske Akademier og Selskaber og har modtaget en Mængde udenlandske Medailler. H. M. H. * Bohr's Atomteori, se Kvanteteori, periodiske System, Spektralanalyse. Den nyeste Udvikling er især præget af to Fremskridt. Heisenberg's Kvantemekanik og de Broglie-Schrödinger's Bølgemekanik. Bohr's oprindelige Antagelse (med Reservation) af, at den klassiske Mekanik var gyldig for Elektronernes Bevægelse i Atomernes stationære Tilstande, har maattet opgives og er erstattet af Kvantemekanikken, der beskriver Bevægelsen symbolsk med Størrelser, som karakteriserer de forskellige Overgangsmuligheder. I Bølgemekanikken repræsenteres en Elektron ved en Bølgegruppe, saaledes at de stationære Tilstande fremstilles ved Egensvingninger. Bølgemekanikken og Kvantemekanikken fører til nøjagtigt samme iagttagelige Resultater. — Bohr's oprindelige Grundlag bestaar dog uanfægtet, og i Diskussionen af det Hovedproblem, der er kommet i Forgrunden ved den seneste Udvikling af Atomfysikken, nemlig Opklaringen af Dualismen Bølge-Partikel, idet baade Lys og Stof har saavel Bølge- som Partikelegenskaber, har Bohr ydet afgørende Bidrag. (Litt.: Holst, Kramers og Klein, »B.'s A.«, 2. Udgave [Kjøbenhavn 1929]). H. M. H. Bohtan Su, se Tigris. Bohurt, se Ridderspil. Bohus Län, (1928) 164640 Indb., 38 pr. km². Boiken, se Æbletræ. Boileau-Tag, se Glastage. Boiotien. Ved Udtørringen af Kopais-Søen er der indvundet meget frugtbart Land, og Klimaet er forbedret. H. H. R. Boiro, (1920) 9989 Indb. Boischaut, se Indre. Boisdeffre, R. F. G. L., d. 25. Aug. 1919. Boise City, (1920) 21393 Indb. Boisen, P. O. Rettelse: S. 584, Sp. 1. L. 32 f. o.: umuligt læs: muligt Bois Noirs, se Puy-de-Dôme og Forez Bjergene. * Boisseau [bwa'so], ældre fransk Kornmaal, i Paris = 13 l. Brysseler-B. til Havre = 63,567 l, til Salt = 56,883 l. H. J. N. Boito, A., d. 10. Juni 1918 i Milano; hans efterladte Opera Nerone opførtes dersteds (1924). Boito, C., d. Juni 1914. Bojano, (1921) 5854 Indb.

J. Bojer.

Bojer, J., udgav 1913 Romanen »Fangen som sang«, i 1916 den ejendommelige Roman »Den store Hunger« og Skuespillet »Sigurd Braa«, som opførtes paa Nationalteatret, derefter Romanen »Verdens Ansigt« (1917), »Dyrendal« (1919) og i 1921 den friske og tiltalende Roman »Den sidste Viking«, en levende Skildring fra Lofotfisket, derefter »Vor egen Stamme«, som skildrer norske Udvandrere i Amerika, og 1927 »Det nye Tempel«. Et stort Arbejde har B. gjort ved at samle Penge til og faa rejst »Det nye Teater« i Oslo, som aabnedes 1929. E. S-n. Bojesen, E., d. 10. Juli 1925. Bojsen, F. E., har fortsat sit historiske Forfatterskab vedrørende Møens Historie med Arbejderne: »Den ældre Middelalder« (1906), »Den yngre Middelalder« (1917), »Anders Bille« (1918). »Efter Reformationen« (1922), »Ulykkernes Tid 1650—1700« (1921), »18. Aarhundrede« (1923), »Den Bernstorff'ske Tidsalder« (1925), »1750—1800« (1926). D. 4. Decbr. 1926. N. N. Bojsen, L. P., d. 27. Maj 1922. Bojsen-Møller, J. K., d. 12. Jan. 1927. * Bojskovgaard i Nybøl Herred. Areal 271 ha. N. J. Bojuk-Betshik, se Beshik. Boka, d. s. s. Bocche di Cattaro. Bokkenheuser, K., har skildret Kjøbenhavns enkelte Bydele i en Række populærhistoriske Smaaskrifter. En Mængde mindre