Marinen endog op til 1872. Den foreskrev kun Optagelse af 2 Hovedmaal: Længde og Bredde uden at tage Hensyn til Skibets Dybde. Ch. V. N. Bombay, Præsidentskab med (1921) 19348310 Indb., hvoraf 14,8 Mill. Hinduer, 0,2 Mill. Jainaer, 3,8 Mill. Muhammedanere, 0,3 Mill. Kristne. Hertil kommer Vasalstater med 7409429 Indb., hvoraf 6,2 Mill. Hinduer, 0,3 Mill. Jainaer, 0,8 Mill. Muhammedanere. Foruden Universitetet findes i Præsidentskabet 496 højere Skoler med 93569 Elever, 13448 Underskoler med 913168 Elever. Af samtlige Skoleelever var 868344 Drenge, 205756 Piger. 65 % af Befolkningen lever af Landbrug. Der findes (1926) 1522 industrielle Virksomheder, som sysselsætter 382255 Arbejdere, hvoraf 81104 Kvinder og 7078 Børn. Der findes 13950 km Jernbaner. Byen B. har (1921) 1175914 Indb. M. V. Bombay, se Bomuld. * Bombay-Candy [-'kändi], Vægt i det britiske Indien, i Reglen = 20 Maunds = 254 kg. H. J. N. Bombechalupper, se Kanonbaad. Bombelles, A. C. J. de, Rettelse, L. 1 og 2 f. n.: »Samlede Afh.« læs: »Sergel og Thorvaldsen« Bombus, Humlebi eller Humle, se Bier. Bomdirk, se Bomsejl. Bomhoff, K. G., tog 1920 Afsked som Formand i Norges Banks Direktion og døde i Oslo 19. Septbr. 1925. Wt. K. Bommesan, se Bomsejl. Bomskøde, se Bomsejl. Bomu, d. s. s. Mbomu. Bomuldsblaat, se (ogsaa) Vandblaat. Bomuldsgræs, d. s. s. Kæruld. Bomuldsskarlagen, se Brillantkrocein. Bona, (1926) 48570 Indb. bona officia. Om de efter Verdenskrigen oprettede faste Forligsnævn til Mægling i Tvistigheder mellem Stater, se Voldgift, S. 353. Bonaparte. Rettelse, S. 628, Sp. 2, L. 32 f. n.: Ordene »ligesom sin ældre Broder« udgaar. Bonarpshed, se Ljungby hed. * Bonatz, Paul, tysk Arkitekt, f. 1877 i Solgne (Elsass). B. har haft stor Indflydelse paa nyere tysk Arkitektur, dels som udøvende Arkitekt (i Samarbejde med Arkitekten F. E. Scholer), dels som Professor ved Technische Hochschule i Stuttgart, dels som Dommer i mange store Arkitektkonkurrencer. Hans Hovedarbejde, Banegaarden i Stuttgart (1913—27), er et Kompleks af simpelt formede Haller, bygget op af rustikke Kalkstensmure og behersket af et mægtigt, kullet Taarn, der staar for Enden af den brede, lige Königstrasse. Paa denne Maade former han gerne sine store Bygninger som vældige Klodser uden mange Detailler, men stærkt virkende ved deres bevidste Anbringelse i Forhold til Omgivelserne. Betydeligst er den arkitektoniske Udformning af en Række Sluseanlæg ved Neckar, medens en Række Privathuse er mere intime med Tilknytning: til gamle tyske Husbygningstraditioner. S. E. R. * Bonci [-t∫i], Alessandro, italiensk Sanger, f. 10. Febr. 1870 i Cesena, oprindelig Skomagerlærling, debuterede 1893 i Parma og vandt hurtig Ry som en af Italiens første Tenorsangere; optraadte paa talrige Operascener i Europa og Amerika. W. B. Bonde-Ovnen, se Jern, S. 896. * Bonderup, Stationsby, Aalborg—Fjerritslev-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Bondesen, J. D., har endvidere skrevet Oratoriet »Opstandelse«, Eventyrspillet »Tornerose« m. m. A. H. Bone, M. (Litt.: Dodgson, Etchings and Dry Points by M. B. [1909]). A. Hk. Bonebed, se Trias, S. 742. Bonevoks, d. s. s. Polervoks. Bonga, se Kaffa. Bonham, (1920) 6008 Indb. Bonitsa, se Vonitsa. Bonn, (1925) 90249 Indb. Ved Universitetet immatrikuleredes 1926—27 5139 Studenter. Lærerstaben udgjorde 232 Professorer og Docenter. Universitetsbiblioteket omfattede 511380 Bind. B.-Poppelsdorf Landbrugsskole havde 1926—27 552 Elever, 35 Lærere og 20 Assistenter. 1924 oprettedes et Skibsværft. M. H-n. Bonnard, P. Af B. ses »Jagt«, »Model« i Göteborg Museum. A. Hk. Bonnat, L. J. F., d. 7. Septbr. 1922 i Monchy-Saint Eloi ved Creil. Han skænkede sin Fødeby en værdifuld Kunstsamling. A. Hk. * Bonnén, Folmer, Maler, f. 17. Febr. 1885 i Randers, Elev af Zahrtmann. Foretaget Rejser i Europa og Amerika. Leder af Kunstskole i Kjøbenhavn. Har udstillet paa Charlottenborg fra 1914. Gæst paa Fri Udstilling. Ret alsidig som Maler: Landskaber, Portrætter, Blomsterbilleder, Figurkompositioner. J. St. Bonnesen, E. P., tog sin Afsked som Professor 1917. Bonnesen, T., fratraadte i 1918 som Leder af Borgerdydsskolen, efter i 1917 at være bleven udnævnt til Professor i Deskriptivgeometri ved Polyteknisk Læreanstalt. Hans Afhandlinger fra de senere Aar behandler isoperimetriske Problemer. Chr. C. * Bonnet, Stationsby, Vemb—Lemvig-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Bonnetter, se Hukkert. Bonnevie, C. E. Chr., blev fra 1916 Retsskriver og senere Statsadvokat i Oslo. 1919—23 var han Socialraad i Berlin, hvorefter han konstitueredes som Dommer i Oslo Byret. B. udgav 1923 »Sociale synspunkter« og har forøvrigt i Tidsskrifter og i Dagspressen behandlet sociale Spørgsmaal. Efter sin Hjemkomst fra Tyskland arbejdede han indenfor det socialdemokratiske Parti, under til Dels stærk Modstand, energisk for den senere gennemførte Sammenslutning mellem dette Parti og det norske Arbejderparti. B. har i de senere Aar tillige taget aktiv Del i Fredsarbejdet og er f. T. Formand i »Norges Fredsforening«. 1929 Sorenskriver i Lofoten. Wt. K. Bonnevie, K. E. H., udgav videre »Heteropoda« (i Beretningen om Michael Sars-Ekspeditionens videnskabelige Resultater, Vol. III,